Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Karl - Müller, Karl - Müller, Karl Friedrich von - Müller, Karl Otfried - Müller, Leopold Karl - Müller, Lucian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var først i Bogtrykkerlære, studerede senere
Filosofi og litteratur i Tübingen og begyndte
allerede forinden at skrive Smaanoveller. Fra
1842 redigerede han det underholdende Blad
»Erheiterungen«, senere »Das Ausland« i
Stuttgart. Bl. hans Arbejder maa det nydelige
Eventyr »Das Glassmänchen« (1853, senere Reclam
Nr 418) særlig nævnes. Under Pseudonymerne
Franz v. Elling og Otfrid Mylius udg. han
dernæst en Række fordringsløse
Underholdningsbøger, undertiden med hist. Emner.
Nævnes kan Romanerne »Des Lebens Wandlungen«
og »Graveneck« samt »Historische Novellen«.
(Litt.: Otto u. Else Kern, »K. M.«
[Berlin 1908]).
C. B-s.
Müller [↱mølər], Karl, tysk Historiemaler,
ovenn. A. M.’s Broder, f. 29. Oktbr 1818 i
Darmstadt, d. 14. Aug. 1893 i Neuenahr. Han
dyrkede fornemlig det religiøse og kirkelige
Maleri og naaede her ofte højt i Ynde, saaledes i
den Part, han havde i Freskeudsmykningen for
Remagen’s Apollinaris-Kirke (Scener af Maria’s
Levned m. m.). Endvidere »Himmeldronningen«
(Altena-Kirken i Westfalen), »Bebudelsen«
(Düsseldorf-Galeriet), »Madonna i Grotten« (Prags
Rudolfinum), to Altertavler for Bonns
Remigius-Kirke o. s. fr. Prof. ved Düsseldorfs Akademi.
A. Hk.
Müller [↱mølər], Karl Friedrich von,
tysk Maler, f. 2. Oktbr 1813 i Stuttgart, d. 27.
Apr. 1881 i Frankfurt a. M., Søn og Elev af
Kobberstikkeren J. F. M., en Tid paa
Münchens Akademi, nød dog væsentlig fr.
Uddannelse, 1833—37 under Ingres i Paris. Han
grundlagde sit Ry med det store Il saltarello
(1848, Oktoberfest i Villa Borghese) og fæstnede
det ved andre lyse og fornøjelige Fremstillinger
af ital. Folkeliv som »Romersk Karneval«
(der ligesom det foregaaende kom til den kgl.
Villa Berg ved Cannstadt). Senere malede han
mest mytologiske Arbejder ell. tog Emner fra
Shakespeare o. a.: »Paris’ Dom« og »Romeo og
Julie« (begge i Stuttgarts Gal.), »Faust og
Helena« (Villa Rosenstein ved Stuttgart).
A. Hk.
Müller [↱mølər], Karl Otfried, klassisk
Filolog og Arkæolog, f. 28. Aug. 1797 i Brieg
(Schlesien), d. 1. Aug. 1840 i Athen. M.
studerede i Breslau og Berlin, hvor især Böckh
paavirkede ham. 1819 blev han ekstraordinær Prof.
i Göttingen, til hvis Univ. han siden vedblev
at være knyttet. 1839 foretog han en
Studierejse til Syden, drog gennem Italien til
Sicilien, kom det flg. Foraar til Grækenland, hvor
han gennemrejste Peloponnes sammen med E.
Curtius og derefter besøgte Nord-Grækenland.
I Delfoi, hvor han foretog en mindre
Udgravning, blev han syg af Overanstrengelse i den
stærke Varme, blev ført til Athen og døde
her. — M. havde en enestaaende Evne til at
samle Overleveringens forskelligartede
Enkeltheder (Myter, Sagn, Oldsager, sproglige
Forhold o. s. v.) under en sammenfattende hist.
Betragtning, at belyse dem ved hinanden og af
de tilsyneladende spredte Træk at frembringe
et sammenhængende Billede. Fra sin Ungdom
satte han sig som Maal at lægge en ny Grund
for en hist. Forstaaelse af Hellenerfolket og
dets Kultur ved at søge at trænge til Bunds
i de enkelte Stammers Ejendommeligheder;
hans vigtigste Arbejder i denne Retning er:
Ægineticorum liber (1817), »Orchomenos und
die Minyer« (1820), »Die Dorier« (1824). Et
beslægtet Arbejde paa et andet Omraade er »Die
Etrusker« (2 Bd, 1828, paa ny udg. af Deecke
1877). Af Bet. for Studiet af den hellenistiske
Tid er hans Skrift om Antiocheia (Antiquitates
Antiochenæ, 1834—39). Frugten af mange Aars
Syssel med Arkæologien nedlagde han i den
fortræffelige »Handbuch der Archäologie der
Kunst« (1830, 3. Udg. ved Wieseler 1848,
optrykt paa ny 1878). En Art Stofsamling hertil
er det ligeledes meget benyttede Værk:
»Denkmäler der alten Kunst, nach der Auswahl und
Anordnung von C. O. M. gezeichnet und radiert
von C. Oesterley« (begyndt at udkomme 1832,
efter M.’s Død fortsat af Wieseler); i
Gengivelser, der tilfredsstillede Datidens Krav,
giver det et meget rigt Udvalg af Oldtidens
Billedkunst, ordnet dels efter Fremstillingen, dels
efter kunsthistoriske Synspunkter. Det
arkæologiske Stof kendte M. væsentlig ad litterær Vej,
gennem Bøger; den store Studierejse, der vilde
have ført M. ind paa ny Baner ved at bringe
ham i Førstehaands Berøring med selve
Mindesmærkerne, skulde han ikke overleve. Med
de real-historiske og arkæologiske Studier
forbandt M. bestandig Arbejder i litterær filologisk
Retning. Han udgav 1833 Aischylos’ Eumenider
med tysk Overs. og ledsaget af udførlige
Indledninger, s. A. Varro’s Skrift De lingua Latina
og 1839 Grammatikeren Festus. Sit Hovedværk
i filologisk Retning »Geschichte d. griechischen
Literatur bis auf das Zeitalter Alexanders«
efterlod M. ufuldendt; Behandlingen af
Litteraturens enkelte Grene var ikke ført lige langt frem
(udkom i 2 Bd, 1841; 4. Udg. 1882—84). Efter
M.’s Død er fl. af hans mindre og større Skr
udgivne i de to Samlinger: »Kleine deutsche
Schriften« (2 Bd, 1347—48) og
»Kunstarchäologische Werke« (5 Bd, 1872—73). (Litt.: Fr. Lücke, »Erinnerungen an K. O. M.«
[Göttingen 1841]; F. Rancke, »C. O. M., ein
Lebensbild« [Berlin 1870]; »Allgemeine deutsche
Biographie«, Art. »M.« af Baumeister).
C. B.
Müller [↱mølər], Leopold Karl, østerr.
Maler, f. 9. Decbr 1834 i Dresden, d. 4. Aug.
1892 ved Wien. M. gennemgik Skolen paa Wiens
Akademi, malede først Historiebilleder og
foretog derefter Studierejser til Italien og Ægypten.
Disse bevirkede et Opsving i hans Kunst. Hans
friske Skildringer af ital. og ung. Folkeliv
gjorde Lykke. Højest er han dog naaet som
Orientmaler; hans Orientbilleder overtræffer, siger
Lützow, Gérôme i Koloritten og Fromentin i
Gennemarbejdning: »Bedende Beduin« (1885),
»Nafusa« (1886, Hofmus. i Wien), »Kamelmarked«
(1888) o. s. fr. Til London kom »Trik-trak-spillere«
(1884); i Münchens Pinakotek ses »Ung
koptisk Kvinde«. Fra 1877 virkede M. som Prof.
ved Wiens Akademi.
A. Hk.
Müller [↱mølər], Lucian, tysk Filolog, f.
i Merseburg 17. Marts 1836, d. i Petrograd 24.
Apr. 1898. Han studerede i Berlin og Halle,
tog Doktorgraden i Berlin 1861, opholdt sig i
Holland 1862—67, blev Privatdocent i Bonn
1867 og Prof. i Petrograd 1870. Hans talrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
