Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - München
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sendlingerstrasse, en Perle af Barokstil.
Synagogen er et af de største og smukkeste
israelitiske Templer i Tyskland, ligesom den sydlige
Kirkegaard m. H. t. Rigdom paa kunstneriske
Mindesmærker er den første i Tyskland. Blandt
de verdslige Bygninger maa først
nævnes Residensslottet. Dette bestaar af Königsbau
eller Neue Residenz, hvis 32 m høje Facade
vender ud imod Max-Josefs-Plads og er en
Efterligning af Palazzo Pitti i Firenze,
Festsaalbau, der vender ud til Hofgarten, samt det
mellem begge liggende Alte Residenz.
Sidstnævnte er bygget 1602—19 af Reiffenstuel,
Schön og Candid (restaureret 1903), omslutter
4 Gaarde med smukke Mindesmærker og
indeholder de rigt udstyrede Kejserværelser,
Skatkamret og det saakaldte Reiche Kapelle, der
indeholder en uhyre Skat af Brillanter, Perler,
Guld, Sølv og Kunstværker. Festsaalbau er
bygget 1832—41 i italiensk Renaissancestil af
Klenze. Her kan nævnes 6 Sale med enkaustiske
Vægmalerier med Motiver hentede fra Odysseen,
Balsalen, Slagsalen med Malerier fra Krigene
1805—14, Karl den Store’s Sal og Tronsalen med
12 Statuer (af Schwanthaler) af Wittelsbachernes
Aner. Königsbau er opført 1826—35,
ogsaa af Klenze, og indeholder foruden de
kgl. Gemakker de saakaldte Nibelungen-Sale
med udmærkede af Julius Schnorr
udførte Freskomalerier, der forestiller Scener af
Nibelungenlied. N. f. Slottet ligger Hofgarten,
paa de to Sider omgivet af aabne, med
Freskomalerier smykkede Buegange. NØ. derfor
strækker sig det store og prægtige Anlæg Englischer
Garten, et yndet Udflugtssted. S. f. Slottet
hinsides Postbygningen og den i gotisk Stil
byggede Mønt ligger de bayerske Hertugers
ældste Residens: Alter Hof, bygget 1253—56,
genopført 1324—27. Længere mod V. findes den
anselige, af Graff (1880) byggede Hovedbanegaard
(M. har 6 Banegaarde) med en 150 m
lang Hal. I Nærheden findes det af Thiersch
byggede Justitspalads, en monumental
Pragtbygning med anselige Sale, og ved Siden deraf
den broget bemalede »Justizgebäude« samt
Künstlerhaus. Ved Marienplatz ligger det gamle
Raadhus, der første Gang omtales 1315, er
ombygget 1862—64 af Zenetti og benyttes ved
festlige Lejligheder, samt det ny, af Hauberrisser
i gotisk Stil omkring 1880 byggede Raadhus
med 2 store, smukke Forsamlingssale og en
meget besøgt Ratskeller. Op til Slottet støder
Nationalteatret, bygget 1811—18 af K. v. Fischer,
ombygget efter Branden 1823 af Klenze, med
en af 8 korinthiske Søjler prydet Indgang og
1900 Siddepladser, samt det mindre
Residensteater. Hinsides Isar ligger paa Gasteighöhe
Maximilianeum, bygget af Kong Maximilian II,
efter Bürklein’s Planer, som en Stiftelse for
bayerske Studenter. Over den med Freskomalerier
smykkede Portalbygning findes en af Metal
støbt Victoria, de smukke Buegange indeholder
22 Marmorbuster, og i de indre Sale findes en
Samling moderne Oliemalerier. Langs
Ludwigstrasse findes Statsbiblioteket, opført af
Gärtner 1832—43 i byzantinsk-florentinsk Stil,
Univ., opført 1835—40 i middelalderlig ital. Stil,
ligeledes af Gärtner, samt hinsides Siegesthor
Kunstakademiet, bygget 1879—85 i ital.
Renaissancestil af Neureuther. Den tekn. Højskole er
opført 1866—70 af Neureuther i ital.
Renaissancestil, og Kunstudstillingsbygningen er
fuldført 1845 af Ziebland i korinthisk Stil og
prydet med en Søjlehal og en Bavaria-Gruppe af
Schwanthaler. Endelig nævnes ved
Sophienstrasse Glaspaladset, der er bygget af Jern og
Glas 1854 af Voit og benyttes til Kunstudstilling
og Festligheder, endvidere den 1901
fuldendte ny Børsbygning (af Thiersch).
M. er Sæde for Ministerierne, Landdagen,
Regeringen for Oberbayern, Generaldirektionen
for Statsbanerne, den øverste Landsret, en
Overlandsret, 2 Landretter (den ene med et
Kammer for Handelssager), 1 Amtsret,
Ærkebiskoppen for M.-Freising, det protestantiske
Overkonsistorium, et Hovedtold- og et
Hovedmøntkammer, talrige Konsulater og flere
Militærkommandoer.
Blandt de videnskabelige og kunstneriske
Institutioner i M. maa først nævnes det bayerske
Videnskabernes Akademi, Kunstakademiet og
Ludvig-Maximilians-Universitet. Sidstnævnte
er grundlagt 1472 med 4 Fakulteter i Ingolstadt
af Hertug Ludvig den Rige; 1800 blev det
overflyttet til Landshut og 1826 til M.; 1833
tilføjedes det statsøkonomiske Fakultet, 1914 det
veterinærvidenskabelige. Det har c. 250
Professorer, 70 Privatdocenter og 9000 Studerende.
Med Univ. er forbundet Universitetsbiblioteket
med omkr. 800000 Bd, Collegium Georgianum
(1494) til Uddannelse af Katolikker for den
gejstlige Stand, Maximilianeum, grundlagt 1852,
samt talrige Samlinger, Institutter, Klinikker,
Laboratorier, en forstlig Forsøgsanstalt, et
Observatorium, en botanisk Have. Endvidere findes
en teknisk Højskole (grundet 1868) med
henved 3000 Studerende, en Uddannelsesanstalt for
Lærerinder, en Uddannelsesanstalt for
Gymnastiklærere, et Musikakademi, 6 Gymnasier, bl.
hvilke Wilhelmsgymnasiet er grundet 1559, en
kgl. Opdragelsesanstalt, et Realgymnasium, 4
Realskoler og en højere Realskole, en Industri-
og Haandværkerskole, en Kunstindustriskole,
2 Handelsskoler, Krigsakademiet, Artilleri- og
Ingeniørskolen m. fl. I det ny Deutsches Museum
paa Museumsøen i Isar anskueliggøres
Naturvidenskabernes og Teknikkens Udvikling i
Tyskland. — Bl. de talrige Biblioteker er
Statsbiblioteket det værdifuldeste i Tyskland;
det indeholder 1400000 Bd, hvoriblandt 16000
Inkunabler og 50000 Haandskrifter. Endvidere
findes et Hovedstatsarkiv, et Stadsarkiv m. m.
Ved Siden af Øllet er det navnlig de rige
Kunstsamlinger, der har gjort M.
berømt. Glyptoteket (bygget 1816—30 i ionisk Stil
af Klenze) indeholder i sine 14 Sale nogle af
de mest fremragende Billedhuggerværker lige
fra Ægypternes, Assyrernes, Fønikernes,
Grækernes og Romernes Tid indtil Thorvaldsen,
Rauch og deres Elever. Det gamle Pinakotek
 |
| München’s Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
