Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Münter, Balthasar - Münter, Friedrich Christian Carl Hinrich - Münter,Hans Ludvig - Mynter, Jørgen - Müntz, Eugène
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han blev Student 1814, cand. theol.
1817 og blev efter en Udenlandsrejse 2. resid.
Kapellan ved Holmens Kirke 1823; 1835 blev
han 1. resid. Kapellan og 1849 Sognepræst og
Provst ved samme Kirke. 1828 blev han
Hofprædikant og 1861 kgl. Konfessionarius, 1836
Dr. theol. M. var i høj Grad afholdt som Præst,
fordi han var en jævn Mand, hvis Liv svarede
til hans Ord.
L. M.
Münter [↱møn´tər], Friedrich
Christian Carl Hinrich, dansk Biskop og Lærd,
Søn af ovenn. B. M. (tysk Præst), f. 14. Oktbr
1761 i Gotha, d. 9. Apr. 1830 i Kbhvn. M. kom
fire Aar gl til Kbhvn. Han var uhyre lærelysten
og gerrig paa Tiden, og Faderen vaagede nøje over hans
Undervisning. I den højtdannede Kreds, der samledes i
hans Hjem, var han mest optagen af Niebuhr, der gav
ham Interesse for Arkæologien; for Resten havde han
til at begynde med mest Sans for Matematik og
Naturhistorie, men Faderen lod ham allerede som
11-aars Dreng øve sig som gejstlig Taler paa
en Prædikestol, der var lavet med det for Øje.
1778 blev han dimitteret til Univ. af sin Fader,
og alt gik glimrende, men han vilde være
Digter, og dertil duede han ikke; dog skaffede
denne hans Tragten ham i Forbindelse med
Johannes Ewald, som han kom til at staa meget nær.
Sine Studier passede han omhyggelig, 1780 tog
han filologisk Eksamen, 1781 teologisk. Derefter
rejste han til Tyskland, hvor han opsøgte de
berømte Mænd, deriblandt Matthias Claudius,
Wieland, Herder og Goethe; men derefter slog
han sig ned ved Univ. i Göttingen, hvor han
valgte Kirkehistorien til sit Hovedstudium. Han
skrev om Hierarkiets Fremgang under Innocens
III (1784), men samtidig udgav han paa Tysk
en metrisk Overs. af Johannes’ Aabenbaring
og offentliggjorde Digte i tyske Tidsskrifter.
1783 vendte han tilbage til Kbhvn, men Aaret
efter rejste han med kgl. Understøttelse til
Italien, fra hvilken Rejse han først vendte hjem
1787. Ogsaa paa denne Rejse lærte han ledende
Personligheder at kende, og hans kirkehistoriske
og arkæologiske Studier blev i høj Grad
befrugtede; han førte hjem med sig et stort
videnskabeligt Materiale. 1790 blev M. teol. Prof.
ved Kbhvns Univ., og nu fik han Tid til at
bearbejde det uhyre store og forskelligartede
Stof, som hans Hjerne rummede. Hans
»Haandbog i den ældste kristelige Kirkes
Dogmehistorie« (2 Bd, 1801—04), der blev overs. paa Tysk,
har været grundlæggende for det
dogmehistoriske Studium, værdifuld er ogsaa hans »Den
danske Reformationshistorie« (2 Bd, 1802), men
om meget af hans Arbejde gælder, hvad
Baggesen sagde: »Intet uden Hukommelse«, det er
Ekscerptsamlinger, der vidner om en uhyre
Belæsthed og Rastløshed. Ved at være baade
Kirkehistoriker og Arkæolog slog han ind paa
nye Veje, derved blev han grundlæggende
baade for Dogmehistorien og den kristelige
Arkæologi (»Sinnbilder und Kunstvorstellungen der
alten Christen« 2 Bd, 1825). M. beskæftigede sig
ogsaa med Danmarks verdslige Historie, og ved
populære historiske Skr søgte han at tjene
Almuen; men den forstod ikke ham, og han
forstod ikke den. 1808 blev han Balle’s Efterfølger
som Sjællands Biskop. Som Privatmand var M.
overordentlig jævn, men naar han optraadte
som Biskop, ønskede han at indgyde Ærefrygt;
de gl. Prælater, som han kendte fra Historien,
var hans Forbilleder; han udstedte hyppig
Encyklikaer og fik Ritualet ved Bispevielse ændret
i kat. Retning; han arbejdede for at faa
Præsterne videnskabelig interesserede. Han fik
Pastoralseminariet oprettet, udvidede
Bispeeksamen og fik Stiftsbiblioteket dannet i Roskilde.
Han gav Stødet til det nye Testamentes
Revision og til en ny Overs. af Luther’s lille
Katekismus. Men Rationalist var han, og over for
den nye Bevægelse med Grundtvig var han
aldeles uforstaaende. M. var Dr. phil. og theol.,
Æresmedlem af alle mulige europ. Selskaber og
en fremragende Frimurer, han fik i Danmark
alle de Æresbevisninger, som det overhovedet
var muligt at faa. I de brede Lag bevaredes
hans Navn som Bærer af alle mulige
Distraktionshistorier. Hans store Samlinger af
Oldsager og Mønter kom de offentlige Samlinger
til gode, og Bispegaardens Port og Trappegang
bærer Vidne om den lærde Biskop.
L. M.
 |
| F. C. C. H. Munter. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
