Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 521 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myreplanter - Myrer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

producerer »Myrebrød«, ɔ: ejendommelige
Haardannelser fyldte med nærende Stoffer, som
fortæres af Myrerne. Acacia cornigera i
Centralamerika huser Myrerne i sine
kæmpemæssige, hule, træagtige Akselflige, medens de
dobbeltfinnede Blades Smaabladspidser
omdannes til Myrebrød, og Honningkirtler paa
Bladstilkene leverer Sukkernæring, som begærlig
fortæres. I Guyana og Brasilien ser vi hos visse
Arter Tococa o. a. (af Melastomaceernes Fam.)
store, blæreformede Udposninger paa
Bladstilkene (ofte dækkede af et særligt Tag mod
Regnen), hvori Myrerne bor. Hos mange af vore
europæiske Planter med Honningkirtler paa
Bladstilke og Akselflige kan man muligvis med
Delpino, som har store Fortjenester af at have
samlet og kategoriseret alle herhen hørende
biologiske og morfologiske Forhold, antage, at
Myrmekofilien, ɔ: Gensidighedsforholdet mellem
Planter og Myrer, gaar ud paa at beskytte
Blomsterne imod ubudne Gæster, saa at
Planterne altsaa holder og føder ligesom en
Politistyrke imod disse. Som Eksempler paa hjemlige
Planter med saadanne myrelokkende Organer
kan nævnes Kirsebærtræet (Kirtler ved
Bladpladens Grund), Vikke (Kirtler paa
Akselfligene), visse slyngende Arter af Skedeknæ (Kirtel
paa Bladfodens Ryg) o. a. (Litt.: Delpino,
Funzione myrmecophila del regno vegetabile
[Bologna-Akademiets Skrifter 1886, 1888, 1889];
A. Schimper, »Die Wechselbeziehungen
zwischen Pflanzen und Ameisen im tropischen
Amerika« [Jena 1888]; Schumann, »Die
Ameisenpflanzen« [Hamburg 1889]; E. Ule,
»Ameisenpflanzen« [Engler’s Jahrb. 1906]; H.
v. Ihering, »Cecropien und Schutzameisen«
smst. 1907]).
(V. A. P.). A. M.

Myreplante (myrmecodia). 1. Hele Planten (form.). 2. Knolden i Længdesnit; d Indgang til Hulen.

Myrer (Formicidæ), Fam. af de
Aarevingedes (Hymenopterernes) Orden. Af M.’s Bygning
fremhæves særlig flg. Træk. Eet ell. to af
Bagkropssegmenterne (2. ell. 2. og 3.) er sondrede
ud fra de øvrige, blevne slanke og tynde og
tillader som Følge heraf en overordentlig stor
Bevægelighed mellem Brystet og den øvrige Del
af Bagkroppen; disse to Segmenter er paa
Rygsiden udstyrede med skæl- ell. knudeformede
Opsvulmninger, ofte med lydgivende Organer;
Kindbakkerne er stillede ganske frit og uden
Forbindelse med de øvrige Munddele; medens
de fleste Insekter i Alm., naar de spærrer
Kindbakkerne ud, samtidig lukker de andre
Munddele op og aabner Munden, er denne hos
Myrerne, med Undtagelse af det Tidspunkt, naar
de spiser, altid lukket; Kæber og Underlæbe er
nemlig rettede opad, medens Overlæben hænger
ned over disse, hvorved de sammen dækker for
Mundspalten; herved bevirkes, at Mandiblerne
kan spærres ud, uden at Munden lukkes op;
paa dette Forhold beror atter Mandiblernes
Brug som Gribeorganer og Angrebsvaaben.
Antennerne er i Alm. knæede; forreste Benpar er
ofte udstyrede med børsteformede Kæmme- og
Rensningsapparater. Hunnerne og Arbejderne
er forsynede med Giftapparat bestaaende af en
Giitblære, hvis Gift sprøjtes ud, og som, idet
Bagkroppen bøjes ind under Legemet, kan
gydes ind i det Saar, Kindbakkerne har bidt; hos
talrige Former (Myrmæciderne o. a.) findes
tillige en Braad, der staar i Forbindelse med
Giftblæren, og som bruges som Stikkeapparat,
hvorigennem, i saa Fald Giften ledes.

M. lever i Samfund ordnede efter visse for
hver enkelt Art særegne Love. Opkomsten og
Opretholdelsen af disse Samfund hviler paa
Tilstedeværelsen af den særlige Arbejderkaste, i
hvis Hænder alle samfundsbevarende Opgaver
er blevne lagt. Hannernes eneste Opgave er at
befrugte Hunnerne, og disse har i de fleste
Samfund og i den længste Tid af deres Liv kun
den ene Forretning: at lægge Æg. Hvad der
særlig karakteriserer Myrernes Samfund, er den
vidtdrevne Arbejdsdeling i Henseende til
Udførelse af de fælles Samfundsopgaver og det
dermed i Forbindelse staaende meget
forskelligartede Udseende, de forsk. Samfundsklasser har.

Fig. 1. A Han, B Hun, C Soldat, D Arbejder af en af Nordafrika’s Høstmyrer (Aphænogaster).

Fig. 2. Rede af Polyrhachis, anlagt paa et Blad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>