Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 529 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myronides - Myronsyre - Myrosinase - Myroxylon - Myrrha - Myrrha - Myrrhadraaber - Myrrhatræ - Myrrhis - Myrsiphyllum - Myrsnipe - Myrtaceæ - Myrtales - Myrte - Myrtefamilien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Myronides [gr. -↱nide.s], athenisk Hærfører
i Oldtiden. Han førte Athenerne i Slaget ved
Oinofyta, hvor de slog Boioterne (457 f. Kr.).
H. H. R.

Myronsyre forekommer i Frøene af sort
Sennep som Kaliumsalt, Glykosidet Sinigrin,
C₁₀H₁₆NS₂KO₉.H₂O, der krystalliserer i smaa
rombiske Prismer, af Smeltepunkt 126—127°,
let opløselige i Vand, tungt opløselige i Alkohol,
uopløselige i Æter. Ved Hydrolyse med det i
sort Sennep forekommende Enzym,
Myrosinase, spaltes Sinigrin i Glykose, Allylsennepsolie
og Kaliumbisulfat, med Saltsyre derimod
i Glykose, Ammoniak, Svovlbrinte og Svovlsyre.
R. K.

Myrosinase, se Myronsyre.

Myroxylon, se Toluifera.

Myrrha (Gummi-resina Myrrha) er en
Gummiharpiks, der vindes af ikke sikkert kendte
Commiphora-Arter, smaa Træer, som hører til
Burseraceæ (se Balsamfamilien). I
Barkens Balsamgange indeholdes en hvid Saft,
som flyder ud efter Indsnit ell. gennem
tilfældigt dannede Saar; den stivner i Luften til
rødgule ell. rødbrune Korn ell. uregelmæssigt
formede, større Stykker med gullig støvet
Overflade. Brudfladen viser ofte hvide Pletter ell.
Striber. M. indsamles i Somalilandet, noget
ogsaa i det sydvestlige Arabien; den udføres fra
Aden direkte ell. over Bombay til London, hvor
den ved Haandpilling sorteres fra forsk.
fremmede Gummiharpikser (blød M. og
Bdellium-Sorter). Den indeholder indtil 40 % Harpiks,
til 60 % Gummi og 8 % æterisk Olie, samt et
Bitterstof. M. er et af de ældste Lægemidler;
den benyttes som Pulver til Piller og Miksturer,
som et vinaandigt Udtræk,
Myrrhadraaber, blandet med Vand til Mundvand og
anvendes ogsaa til Røgelse.
B. G.

Myrrha [-ra], se Adonis.

Myrrhadraaber [-ra-], se Myrrha.

Myrrhatræ [-ra-], se Commiphora.

Myrrhis [-ris], se Sødskærm.

Myrsiphyllum [-↱fyl-] Willd., Slægt af
Konvalfamilien nær Asparges (og undertiden
forenet med denne), Urter med bladagtige, lancet-
eller ægdannede Stængelstykker og smaa,
uanselige Blomster. 4 Arter i Kap. M. asparagoides
Willd. (Medeola asparagoides L., Asparagus
medeoloides Thunb.), med Blomster paa lange
Stilke fra Bladhjørnerne, er i Kultur som
Prydplante.
A. M.

M. a. er en Koldhusplante, der dyrkes paa
Grund af dens smukke Løv, der sidder paa
tynde, stærkt slyngende Stængler; i afskaaret
Tilstand benyttes Rankerne til dekorativt Brug.
Frøet saas i Februar, de unge Planter prikles
2—3 sammen i Smaapotter, og naar Potterne
er fyldte med Rødder, plantes de i større
Potter eller udplantes i Væksthus. Ved hver
Plante anbringes en strammet Snor eller tynd Stok
af passende Længde, op ad hvilken Planten da
vil slynge sig. Om Sommeren passes de med
Skygge og Sprøjtning. Naar de om Efteraaret
er udvoksede, kan Afskæring begynde.
(L. H.). P. F.

Myrsiphyllum asparagoides.

Myrsnipe (norsk), d. s. s. Kobbersnæppe.

Myrtaceæ, se Myrtefamilien.

Myrtales, se Myrteordenen.

Myrte (Myrtus L.), Slægt af Myrtefamilien,
Buske eller smaa Træer, hvis Blomster enten
sidder enligt ell. i korte, skærmagtige Stande;
de har rød eller hvid Krone og lange, tynde
Støvtraade; Frugtknuden er gerne 2-rummet.
Frugten er et kugleformet Bær; Frøene har
hornagtig Skal. Over 60 Arter i alle tropiske Egne.
Almindelig M. (M. communis L.)
bliver indtil 1,25 m høj; Bladenes Størrelse og Form
varierer en Del efter Klima, Vokseplads
o. a. Forhold. Den hører hjemme i
Middelhavsomraadet og dyrkes som Prydbusk i forsk.
Varieteter. Den har fra Oldtiden af spillet nogen
Rolle i religiøse Forestillinger og som Symbol
i forsk. Retning; saaledes omtales den jævnlig
i Biblen og var i den gr. Mytologi helliget
Afrodite. Vel kendt er Myrtekransenes Anvendelse
som Brudesmykke. Blade og Bær var tidligere
officinelle. Af Blomsterne fremstilles et
kosmetisk Middel (Englevand, Eau d’ange), og
af Grenene forarbejdes Stokke. Ogsaa andre
Arter anvendes som Prydbuske, saaledes M.
bullata Banks & Sol; og af nogle spises
Bærrene.
A. M.

I Koldhus dyrkes M. communis og
Varieteterne M. c. flore pleno med fyldte Blomster,
M. c. italica med stærkt tilspidsede Blade og
den smaabladede M. c. microphylla. De
formeres ved Stiklinger af halvmodent Træ i
August paa lidt Undervarme eller om Foraaret af
unge Skud. De unge Planter kan med Fordel
udplantes om Sommeren paa en kold Bænk; i
Slutn. af Aug. sættes de paa ny i Potter og
overvintres i Koldhus ved 5—6°. Jordblanding:
lige Dele Græstørv jord og Bladjord, samt
gammel Gødning og Sand.
(L. H.). P. F.

Myrtus communis

Myrtefamilien (Myrtaceæ), tokimbladede og
frikronede Planter af Myrteordenen, stedsegrønne
Træer ell. Buske med modsatte ell. sjældnere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>