Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mæle - Mæling - Mælius, Spurius - Mælk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mæle var en gl norsk Skæppe, en
Sjettedel af et Saald, som var den gl. norske Tønde.
Da Saaldet ikke var af samme Størrelse i de
forsk. Landsdele, varierede ogsaa Størrelsen af M.
K. Ø.
Mæling betegner i mange Bygder i Norge
det samme, som mere alm. kaldes et Maal Jord.
Hyppigst forstaas ved M. det Agerareal, en
voksen Mand ell. Kvinde skal skære (med Sigd
ell. Skyru) paa en Dag (Aalag, Laje etc. — i
Reglen mindre end et Maal), ell. det Areal, en
Slaattekarl skal slaa Græsset af paa paa en Dag
(med Ljaa, — fra 3 op til 5 Maal).
K. Ø.
Mælius, Spurius, en Romer af plebejisk
Slægt, vakte, da han under en Hungersnød
brugte sine store Rigdomme til at opkøbe Korn,
som han uddelte til Folket, hos Patricierne
Frygt for, at han skulde lade sig udraabe til
Konge. Man valgte derfor en Diktator
(Cincinnatus), hvis magister equitum Gajus Servilius
Ahala uden Formaliteter dræbte M. (439 f. Kr.).
H. H. R.
Mælk er Sekretet af de hos Pattedyrene og
kun hos disse forekommende Mælkekirtler
og er bestemt til Ernæring af det nyfødte
Individ i den første Levetid. I Overensstemmelse
hermed indeholder M. hos alle Pattedyr
de for disse nødvendige Næringsstoffer (se
Ernæring), Æggehvide, Fedt, Sukker,
Vitaminer (s. d.) og en Rk. Mineralstoffer, for største
Delen opløst — for Fedtets Vedkommende dog
kun opslemmet — i Vand. De Mængder, hvori
disse Stoffer forekommer i M., er derimod ret
forsk. hos de forsk. Dyr (se nedenst. Tabel) og
staar i nært Forhold til den nyfødte Unges
Udviklingstrin ved Fødselen og til den Hastighed,
hvormed Ungen Vokser, idet en Dyrearts Mælk
indeholder des mere Æggehvidestof, jo
hurtigere Dyreartens Unger vokser. Imidlertid
stemmer M. og dens Egenskaber saa vidt
overens, at vi som en Type paa dette Sekret kan
betragte M. af Køer (se i øvrigt herom S. 549).
I Overensstemmelse med M.’s Rolle som
Næring for det nyfødte Individ sker
Mælkeafsondringen kun hos de kvindelige
Individer og kun i Perioden umiddelbart før og i en
kortere ell. længere Periode efter Fødselen
(Laktatiionsperioden). Ganske vist er
Mælkekirtlerne ogsaa anlagte hos de mandlige
Individer, og ganske vist lader der sig i de første
Uger efter Fødselen saavel af de mandlige som
af de kvindelige Kirtler udpresse en Vædske
(Heksemælk), der indeholder de samme
Bestanddele som Kvindemælken, men de
mandlige Kirtler degenererer hurtig fuldstændig, og
der foreligger ikke noget sikkert Eksempel paa
virkelig Mælkeafsondring fra disse.
Afsondringen af M. skyldes Mælkekirtelcellernes
Virksomhed. Ingen af M.’s organiske
Bestanddele: Æggehvide, Fedt, Sukker findes
færdigdanmede i Blodet ell. andre Steder i
Organismen, og ogsaa Mineralsubstansernes
indbyrdes Mængdeforhold gør det overvejende
sandsynligt, at de udskilles ved en specifik
Virksomhed som et Produkt af Kirtelcellernes
Virksomhed. Om Oprindelsen til M.’s organiske
Bestanddele er lidet kendt med Sikkerhed.
Kaseïnet findes ikke udenfor Mælkekirtlerne og
dannes derfor vistnok i disse. Fedtet dannes
vistnok i selve de afsondrende Celler. Det tages
under normale Forhold næppe direkte og
uforandret fra selve Dyrets Fedtbeholdning ell. fra
Næringsfedt, om det end synes, som om visse
Plantefedtstoffer kan gaa over i M., hvad der
for øvrigt kan ske med en hel Række af forsk.
Stoffer, der bringes ind i Dyrets Organisme:
Jod, Zink, Bly, Kvægsølv og mange organiske
Stoffer.
Mælkeafsondringen begynder nogle Dage før
Fødselen. Under Svangerskabet, særlig under
dettes sidste Del, har Mælkekirtlerne tiltaget
i Omfang og Vægt, de blodførende Aarer har
udvidet sig, Mælkevorterne (Papillerne) er
ligeledes svulmede op, og deres Omgivelser er
blevne brunligt farvede (pigmenterede) allerede
tidligt i Svangerskabet. At alle disse Processer
direkte er afhængige af Svangerskabet, er
sikkert, men hvorledes dette Afhængighedsforhold
skal forklares, er usikkert. Man har oftest
antaget, at Mælkeafsondringen kom i Stand
gennem Paavirkning af Nervesystemet (Refleks)
fra den svangre Livmoder. Den senere Tids
Undersøgelser synes dog med stor
Sandsynlighed at vise, at der her er Tale om en
Paavirkning af Stoffer, der afsondres fra
Kønsorganerne (indre Sekretion).
Det Sekret, som afsondres af Mælkekirtlerne
i de sidste Dage før Fødselen og i den
første Dags Tid efter Fødselen, afviger baade i
Sammensætningen og øvrige Egenskaber fra
den senere afsondrede normale M. Denne
Kolostrum (Raamælk) har en betydelig højere
Vægtfylde (1,046—1,080) og indeholder foruden
Fedtkugler, der i Reglen er store, nogle
ejendommelige Celler (Kolostrumlegemer) og en
stor Mængde Æggehvide, der løber sammen
ved Kogning (Laktoglobulin og Laktoalbumin).
Mælkeafsondringens Størrelse og Sekretets
Sammensætning er afhængig af en Rk. indre og
ydre Forhold. Først og fremmest er den
afhængig af selve Individets medfødte
Egenskaber. Visse Individer giver under for øvrigt lige
Forhold baade mere og en mere koncentreret
M. For Hornkvægets Vedkommende er ved Avl
og igennem Arv udviklet en Række »Racer«,
hvis Mælkeevner er særlig store, og som leverer
en M., der er rig paa faste Bestanddele. Ogsaa
hos Mennesket er Mælkeevnen og M.’s Sammensætning
individuelt forsk., maaske endnu mere
varierende end hos Dyrene. Man har i den
senere Tid fra forsk. Sider paastaaet, at Evnen
til en rigelig Mælkeafsondring hos Kvinden i
den nyere Tid aftog, i hvert Fald i de store
Byer, men dette er dog tvivlsomt.
Mælkeafsondringen er endvidere afhængig af
det Tidsrum, som er forløbet efter Fødselen. I
Begyndelsen er Mælkemængden i Reglen stor,
men M.’s Indhold af faste Bestanddele, især
Fedtmængden, noget mindre. Senere aftager
Mælkemængden, medens de faste Bestanddeles
Mængde undertiden og vistnok i Reglen tiltager,
undertiden dog ogsaa aftager. I Slutningen af
Mælkeperioden,, der oftest varer 9—11 Maaneder,
aftager baade Mælkemængden og de faste
Bestanddeles Mængde. Mælkeafsondringen er
afhængig af Ernæringen. Selve det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
