Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 553 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mælkeri - Mælkeribrug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for sig paa St., hvor den var frembragt, men
efter Centrifugernes Fremkomst 1878 er det
efterhaanden blevet alm. at samle Mælken fra
mange Kohold til et centralt beliggende M.,
hvor Mælken behandles af et kyndigt
Personale og ved Hjælp af gode, tidssvarende
Maskiner og Redskaber til Smør og Ost, saaledes
at Mælken fra de mindste Landbrug udnyttes
til en lige saa god Pris som Mælken fra de
største Herregaarde. 1920 findes der i Danmark
1360 Andelsmælkerier og c. 240 for en Del
forholdsvis smaa Fællesmælkerier og kun enkelte
Herregaardsmælkerier. Tidligere skelnede man
imellem Bøttemælkerier, hvor Mælken efter det
holstenske System henstod til Flødeafsætning i
flade Bøtter af Træ ell. emailleret Støbejærn
(destinonske Fade) paa Gulvet i store
Mælkekældere, og Vand- ell. Ismælkerier, hvor
Flødeafsætningen foregik i høje, cylindriske
Blikspande, der var stillede i Vandbassiner ell.
Kar med Vand og knust Is. Nu arbejder man i
de fleste Mælkerier efter Centrifugesystemet,
der giver det største Smørudbytte af Mælken,
og ved hvilket transporteret Mælk kan
skummes lige saa godt som kovarm Mælk, lige fra
Kostalden. (Litt.: B. Bøggild,
»Mælkeribruget i Danmark« [Kbhvn 1916]).
B. B.

Mælkeribrug er i de senere Aar mere og
mere blevet det vigtigste Erhverv i Danmark
og til Dels ogsaa i Norge. I hvilken Grad
Produktionen af Mælk er stegen i Danmark,
belyses ved hosstaaende Tabeller. (Om norsk M.
se Norge »Landbrug«).

Tabel I viser, hvorledes Koholdet i Danmark
er tiltaget, og samtidig er Fodringen bleven
forbedret, hvorom Tabel II giver Vidnesbyrd.
Indtil 1883—84 var Danmark kornudførende,
hvorimod der nu indføres de i Tabellerne
angivne betydelige Mængder Kornvarer. Vel gaar
der en stor Del Brødkorn og Mel til Byernes
Forsyning, og vel anvendes der en stor Del,
særlig Majs, til Svin, Heste og Høns, men meget
Korn af forskellig Art gives der ogsaa til
Køerne, og det stigende Forbrug af Oliekager
vidner om en tiltagende Roefodring. De i
Krigsaarene indtraadte Uregelmæssigheder saavel i
Antal af Køer som i Forbrug af Kraftfoder og
i Mælkemængde ses for største Delen hurtigt
at tabe sig. Antal Køer, Foderforbrug og
Mælkeydelse er i stærk Stigning i 1920—21.

Tabel I. Bestanden af Hornkvæg.

Aar	Tyre, 2 Aar og derover	Stude, 2 Aar og derover	Køer	Ungkvæg under 2 Aar	I alt Hornkvæg	Antal Tyre og Stude i Forhold til Køer
	Stk.	Stk.	Stk.	Stk.	Stk.	%
1838	......	......	578479	......	854726	12,3
1861	21080	76758	756834	264102	1118774	12,8
1866	19556	96067	811831	266407	1193861	14,2
1871	14509	71513	807513	345363	1238898	10,6
1876	14972	99485	898012	335852	1348321	12,8
1881	17956	94589	898790	458743	1470078	12,5
1888	14980	54309	954250	435988	1459527	7,3
1893	17949	63194	1011098	603949	1696190	8,0
1898	15331	34183	1067139	626787	1743440	4,7
1903	15000	370001)	1089000	699000	1840000	2,5
1909	24000	580001)	12820002)	890000	2254000	6,4
1914	27000	190001)	1310000	1107000	2463000	3,5
1917	102000	870001)	1147000	1122000	2458000	16,5
1918	72000	820001)	1024000	946000	2124000	15,0
1919	75000	810001)	1042000	991000	2189000	15,6
1920	73000	850001)	1113000	1015000	2286000	14,2
1921	78000	850001)	1184000	1008000	2355000	13,8
19213)	83000	1230001)	1272000	1113000	2591000	16,2

¹) heri Stude over 1 Aar. ²) Antal Kohold c. 182400. ³) med Sønderjylland.

Tabel II. Danmarks Overskudsindførsel af:

Aar	Kornvarer	Oliekager	Klid	Tilsammen
	Mill. kg	Mill. kg	Mill. kg	Mill. kg
1910	639,8	408,5	39,6	1087,9
1911	667,2	492,0	42,8	1202,0
1912	785,6	515,2	54,3	1355,1
1913	861,2	585,1	44,8	1491,1
1914	545,6	450,2	29,1	1024,9
1915	971,9	610,2	22,1	1604,2
1916	610,3	483,7	8,1	1102,1
1917	299,6	154,0	0,7	454,3
1918	÷15,0	0,3	÷0,1	÷14,8
1919	268,9	132,5	19,3	420,7
1920	247,2	293,6	5,0	545,8

Tabel III viser, hvorledes Køernes
gennemsnitlige Mælkeydelse er stegen i Danmark, alt
imedens Landmændene lidt efter lidt er gaaede
over fra Kornsalg til et større og bedre
Husdyrhold og fra Studefedning til
Mælkeproduktion; og ikke mindst ses Stigningen i det
gennemsnitlige Mælkeudbytte af hver Ko at have
været ret betydelig i Aarene 1888—98. I 1888
kulminerede just Oprettelsen af Andelsmælkerierne,
idet der alene i dette Aar blev oprettet 251,
og det er særlig gennem Andelsmælkerierne,
at det er blevet muligt for det store
Antal Gaardmænd og Husmænd at faa Mælken
udnyttet til en god Pris, saaledes at det er
blevet fordelagtigt for dem at øge
Produktionen.

Om end den stærkt tiltagende Befolkning og
det forøgede Kalvetillæg har foranlediget et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>