Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naskopi - Nasmyth, Alexander - Nasmyth, James - Nasmyth, Patrick Milner - Nason, Pieter - Nasonit - Nasreddin - Nasreddin, Khodsha N. Efendi - Nasrider - Nassau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kegleformede Skindtelte. (Litt.: L. M.
Turner i 11. Ann. Rep. Bureau Ethnol.
[Washington 1894]),
K. B.-S.
Nasmyth [↱neismiþ], Alexander, skotsk
Maler, f. 1758 i Edinburgh, d. 1840 smst. N.
der bl. a. var Elev af A. Ramsay og senere
uddannedes i Rom, begyndte som Portrætmaler
og viste Evner her (hans Portræt af Burns i
Londons National Portr. Gallery og i det
skotske Nationalgal.), men er dog naaet højest i
Landskabsfaget: storladne skotske
Bjerglandskaber og Borge. Som Lærer vandt han ogsaa
Betydning.
A. Hk.
Nasmyth [↱neismiþ], James, eng. Ingeniør,
f. i Edinburgh 19. Aug. 1808, d. i South
Kensington 7. Maj 1890. N. lærte at tegne af sin
Fader, der var Maler, tilbragte som Dreng sin
Fritid snart i et kem. Laboratorium, snart i et
Jernstøberi i Nærheden, hørte ogsaa
Forelæsninger ved Universitetet. Kun 18 Aar gl lavede
han en lille Dampmaskine, der trak Faderens
Farvemølle, og Aaret efter byggede han en
Dampvogn, der kunde rumme fl. Personer og
gjorde mange Ture paa Vejene i Edinburghs
Omegn. 1834 grundlagde han selv med en
Kapital paa 63 £ en Forretning i Manchester, gik
senere i Kompagni med Gaskell, og Firmaet
blev snart anset for sine Maskiner, især dog for
sin Fremstilling af Værktøj. 1839 fik det
Bestilling paa en svær Aksel til en Hjuldamper, og
N. tegnede i den Anledning sin Damphammer
(se Hammer, S. 764), som dog ikke
straks blev udført, da Bestillingen paa Akselen
blev tagen tilbage. N. gav sig meget af med
Astronomi; ved Hjælp af en stor Spejlkikkert af
egen Konstruktion studerede han Maanens og
Solens Overflader og opdagede Soloverfladens
kornede Udseende. Sammen med Carpenter
udgav han The moon etc. (1874).
(K. S. K.).
Nasmyth [↱neismiþ], Patrick Milner.
eng. Landskabsmaler, f. 1787 i Edinburgh, d.
1831 i London, foreg.’s Søn. Skønt han var
nødt til at male med venstre Haand, udfoldede
han en rig og skattet Virksomhed — fik endog
det smigrende Tilnavn »Englands Hobbema«.
Flere Arbejder i Londons Nat. Gallery, andre
i S.-Kensington-Museet og Tate Gall. Priserne
paa hans Malerier er stegne stærkt; »Prospekt
fra Surrey« (1829) solgtes saaledes 1892 for
henved 50000 Kr.
A. Hk.
Nason [↱na.son], Pieter, holl. Maler, f.
1612 i Amsterdam, d. mellem 1688 og 1691 i
Haag. N., vist Elev af Jan van Ravesteijn, 1639
Medlem af det gamle Lukasgilde i Haag, 1656
af det ny, virkede i Haag (maaske ogsaa ved
Hoffet i Berlin) og malede Portrætter og
Nature-morte-Billeder. Af hans Værker nævnes
Statholderen Frederik Vilhelm af Nassau (i
Haag), Portræt af en ung Mand og »Stillleben«
(Berlin), andre i Charlottenborg Slot (Berlin),
i Haarlem, Rotterdam og New York. Den
Moltke’ske Malerisamling i Kbhvn ejer to
Portrætter af N.: Mand og Hustru. Kunstmus. smst.
Nature morte.
(A. R.). A. Hk.
Nasonit, et Mineral af Sammensætning
(Ca,Pb)10Cl2Si6O21, der findes som kornede
Masser af hvid Farve i Zinkminerne ved Franklin,
New Jersey.
O. B. B.
Nasreddin, se Nasir-ed-din.
Nasreddin, Khodsha N. Efendi, er
Uglspiltypen i den tyrkiske Folkelitteratur; til
ham henlægges en Samling Anekdoter og lystige
Fortællinger, som for den største Del er
originalt tyrkiske, kun i enkelte Tilfælde laante
udefra; disse Fortællinger overførtes senere til
Arabisk, og N. sammenblandedes med den
tilsvarende arabiske Figur Djuha. Den hist. N.
angives at have levet som Skolemester
(Khodsha) i Akshehir paa Timur’s Tid.
Fortællingerne om N., hvoraf mange er aldeles
ypperlige, er ofte udgivne og oversatte. (Litt.:
Murad Efendi, »N.-Hodscha, ein osman.
Eulenspiegel« [Oldenburg 1894]).
J. Ø.
Nasrider, Navnet paa det i Granada
1238—1492 regerende arab. Dynasti af Familien
Ibn-Ahmar. Adskillige af den arab. Bygningskunsts
bedste Frembringelser (Alhambra) skyldes N.;
den sidste N. var Abu Abdallah (Boabdil), der
1492 maatte overgive Granada.
J. Ø.
Nassau [↱nasa^u], tidligere suverænt og til
det tyske Forbund hørende Hertugdømme, der
1866 indlemmedes i Preussen og danner det
nuv. Regeringsdistrikt Wiesbaden i Prov.
Hessen-N. Det havde et Areal af 4708 km2 med
(1864) 468311 Indb. — I Oldtiden boede her først
de til Katterne hørende Mattiaker, derefter
Alamannerne. Disse blev 496 undertvungne af
Chlodovech og kom efter Forliget i Verdun
843 under det tyske Rige. C. 1100 byggede
Greverne af Laurenburg ved venstre Bred af Lahn
Borgen N., efter hvilken deres Efterkommere
kaldte sig Greverne af N. Ved Grev Henrik den
Rige’s Død deltes Landet 1255 mellem hans to
Sønner. Grev Walram II fik Besiddelserne
S. f. Lahn, Idstein, Wiesbaden, Sonnenberg og
Weilburg, og blev Stifter af den walramske
Hovedlinie, den yngre, Otto, fik den nordlige
Del, Dillenburg, Beilstein og Siegen, og blev
Stifter af den ottoniske linie, der siden fik
Nederlandenes Trone; fælles for begge blev dog
Slottet N. samt enkelte andre Besiddelser og
Rettigheder.
Walram II’s Søn Adolf var tysk Konge
(1292—98). 1355 delte den walramske Linie sig
i Linierne N.-Idstein og N.-Weilburg. 1605
forenede Ludvig af N.-Weilburg samtlige
walramske Besiddelser. Efter hans Død 1627 delte
hans 3 Sønner paany Landet, hvorved
fremstod Linierne N.-Saarbrücken, N.-Idstein, der
uddøde 1721, og hvis Besiddelser derefter
tilfaldt førstnævnte Linie, samt Linien
N.-Weilburg. Linien N.-Saarbrücken bestod efter
yderligere Deling under Navn N.-Ussingen
indtil 1816. Ved Indtrædelsen i
Rhin-Forbundet 1806 blev N. erklæret for et
udelbart Hertugdømme, som 1815 blev forøget med
den oraniske Linies Besiddelser. Efter Fyrst
Frederik Vilhelm af N.-Weilburg’s Død 1816
fulgte hans Søn Vilhelm, der, efter at
Hertug Frederik August af N.-Ussingen var død
s. A., forenede den walramske Linies
samtlige Besiddelser og blev eneste Regent og
Hertug af N. (smlg. Luxembourg). Hans Søn
Adolf, der 1839 fulgte efter sin Fader, gav efter
for Folkets Ønsker og publicerede 1849 en ny
Forfatning med Etkammersystem, men allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
