Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nationaløkonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Spidsen. Tidlig blev de store
klassiske Forf.’s Hovedværker overførte til
Dansk (A. Smith ved Dræby, J. B. Say ved
Cortsen, Ricardo ved L. S. Fallesen), og Forfattere
som O. C. Olufsen (1764—1827), C. G. N. David
(1793—1874) og A. F. Bergsøe (1806—54)
udfoldede en omfattende og af Samtiden paaagtet
Produktion i liberal Aand. Nathanson skrev
vægtige Arbejder, byggede paa stort
Arkivmateriale. En udpræget økonomisk Liberalist er
C. J. H. Kayser (1811—70). Frugtbare Forfattere
er W. Scharling (1837—1911), N. C. Frederiksen
(1840—1905) og V. Falbe Hansen (f. 1841), der
i væsentlige Spørgsmaal staar paa den liberale
Økonomis Grund; den stærkt socialt
interesserede, liberale Statistiker H. Westergaard (f.
1853) staar trods stærk Paavirkning af den
hist. Skole vel nok den østerr. Skole nærmest.
Arbejder af fremtrædende Rang til Belysning af
Danmarks økonomiske Historie skyldes foruden
V. Falbe Hansen ogsaa M. Rubin (1854—1923).
Bl. a. Forf. kan nævnes E. Meyer (1856—1913),
Petersen-Studnitz (f. 1846), C. Trap (f. 1859),
L. V. Birck (f. 1871), Ax. Nielsen (f. 1880), J.
Warming (f. 1873), Michael Koefoed (f. 1867),
Ad. Jensen (f. 1866), E. Mackeprang (f. 1877),
Fr. Pio (f. 1870), Riis-Hansen (f. 1876), Henrik
Pedersen (f. 1862), C. V. Bramsnæs (f. 1879),
J. Lindberg (f. 1873).
Sverige har en betydelig nationaløkonomisk
Litt. Nævnes maa V. Arnberg (1832—1900), H.
Forssell (1843—1901), P. E. Fahlbeck (f. 1850),
D. Davidson (f. 1854), G. Cassel (f. 1866), G. F.
Steffen (f. 1864), H. Elmquist (f. 1871) og
navnlig Knut Wicksell (f. 1851), en fremragende
Tilhænger af den østerr. Skole. Af yngre Forf.
kan nævnes Sommarin (f. 1874), E. Heckscher
(f. 1879) og Sv. A. D. Helander (f. 1889).
I Norge kan mærkes T. H. Aschehoug
(1822—1909), der har udg. en Haandbog i N.,
omfangsrigere end nogen anden inden for de
nordiske Sprog. Endvidere E. Hertzberg
(1847—1912), B. Morgenstierne (f. 1851), Oscar Jæger
(f. 1863), Aarum (f. 1867), A. Wieth-Knudsen
(f. 1878).
Den store Kamp mellem Individualprincippet
og Socialprincippet, ell. mellem den
kosmopolitiske Liberalisme og den nationale
Beskyttelsespolitik, der giver 19. Aarh.’s sidste Aartier deres
Præg, maa siges at være ført til Ende, uden at
noget af disse Principper har formaaet at
tilkæmpe sig en definitiv Sejr.
I Kraft af den politiske Frigørelse har
»Bourgeoisiet« maattet dele sin Magt med tidligere
undertrykte Samfundsklasser. Ny Partier og
sociale Grupper har arbejdet sig frem, og da
Staten med den alm. Stemmeret er blevet alle
Samfundsborgeres Eje, er den blevet en
betydeligere Faktor i det økonomiske Liv end
nogen Sinde. Og Striden staar om, hvor langt
denne Magtfaktor skal gives Adgang til
økonomisk og socialt at virke. En fremadskridende
Socialiseringsproces omdanner overalt
Samfundene: Paa den ene Side Aktie- og
Monopolselskabernes Vækst, paa den anden Side
Kooperationen og »Kommunesocialismen« i videste
Forstand.
Verdenskrigen (1914—18) og de økonomiske
Forhold efter Krigen, der har bevirket en stærk
økonomisk Forskydning inden for Samfundsklasserne
og yderligere skærpet Interessemodsætninger
mellem de forsk. Befolkningsklasser, har
øvet voldsom Indflydelse paa alle økonomiske
Forhold, i nogle Lande endog bevirket
fuldstændige økonomiske Omvæltninger.
Denne Gæring og Omformning afspejler sig
ogsaa i N. som Videnskab. Foruden i Litt. har
man et Vidnesbyrd herom i de
Sammenslutninger, der nu i de fleste Lande findes, til
Fremme af de Opgaver, den nationaløkonomiske
Videnskab og Politik stiller. Den i saa
Henseende mønstergyldige tyske »Verein für
Sozialpolitik« er omtalt ovf. Lignende Formaal har i
Frankrig Société d’Économie politique, stiftet
1842; i England Royal Statistical Society, stiftet
1834, og British Economic Association, stiftet
1890; i Amerika The American Economic
Association, stiftet 1885, og The American Academy
of political and social Science, stiftet 1889; i
Danmark »Nationaløkonomisk Forening«, stiftet
1872; i Sverige »Nationalekonomiska Fören.«,
stiftet 1877, og i Norge »Statsøkonomisk Foren.«,
stiftet 1883. Talrige internationale Kongresser
og Møder har i den nyeste Tid bidraget til at
vække Interessen, navnlig for N.’s praktiske
Opgaver.
De betydeligste nu bestaaende
nationaløkonomiske Tidsskrifter er: i Tyskland: Conrad’s
»Jahrbücher für N. u. Statistik«, Schäffle og
Bücher’s »Zeitschrift für die gesamte
Staatswissenschaft«, Schmoller’s »Jahrbuch für
Gesetzgeb., Verwalt. u. Wirtschaft im Deutschen
Reiche«, »Der Arbeiterfreund«, Sombart’s
»Archiv für Sozialwissenschaft und Sozialpolitik«,
»Zeitschrift für Sozialwissenschaft«, »Soziale
Praxis«, Schanz’s »Finanzarchiv«, »Die neue
Zeit« og (Bernstein’s) »Socialistische
Monatshefte«; i Østerrig: »Zeitschrift für
Volkswirtschaft, Sozialpolitik, u. Verwaltung«; i Frankrig:
Journal des Économistes, Le Play og hans
Efterfølgeres La réforme sociale, Ch. Gide’s Revue
d’Économie politique, L’Économiste français; i
England: Edgeworth’s og Higg’s Economic
Journal, udg. af Br. Ec. Ass., Economic Review,
udg. af Christ. social Union (Oxford),
Ugeskriftet Economist, Journal of the Roy. Stat. Society;
i Amerika: Annals of the American Academy
of political and social science (Philadelphia),
Political science Quarterly, The Quarterly
Journal of Economics (Boston) og The Journal of
Polit. Econ. (Chicago), The American Economic
Review; i Danmark: »Nationaløkonomisk
Tidsskrift«, udg. af »N. Foren.«; i Sverige:
»Ekonomisk tidskrift«, udg. af D. Davidson, og
»Statsvetenskaplig tidskrift«, udg. af P. Fahlbeck; i
Norge: »Statsøkonomisk Tidsskrift«, udg. af
»Statsøkonomisk Forening«. (Litt.: Større
nyere encyklopædiske Haandbøger i N.:
Conrad, Elster, Lexis og Loening,
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften« [Jena
1890—95; 3. Udg. i 8 Bd 1909—11, 4. Udg.
under Udgivelse]; L. Elster, »Wörterbuch der
Volkwirtschaft« [2 Bd, Jena 1898; 3. Udg. 1910];
R. H. J. Palgrave, Dictionary of Political
Economy [3 Bd, London 1894—99]; L. Say og
J. Chailley, Nouveau Dictionnaire
d’Économie politique [2 Bd, Suppl., Paris 1891—97];
G. Schönberg, »Handbuch d. Politischen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
