Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Andre Næringsveje - Nederlandene. Finansvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danskernes Læremestre heri, Holstenerne. »Det
hollandske Kvæg« er stort Lavlandskvæg,
Farven er fortrinsvis sortbroget, Mælkeydelsen er
stor, men Mælken er hyppigst mager. Det bedste
Kvæg findes i Provinserne Holland og Friesland.
Hvad Hesteavlen angaar, udmærker særlig
Hestene i Friesland sig ved deres Størrelse,
Styrke og Udholdenhed. Faareavlen har kun
Betydning i de sandede Egne i Geldern og
Drenthe. Antallet af Svin er vokset stærkt. I
Klitterne langs Havet holder talløse vilde
Kaniner til, Harer og vildt og tamt Fjerkræ findes i
Overflod. Paa Gelderns og Drenthes Heder er
Biavlen betydelig. — I alt beskæftiger
Landbruget c. 1/2 Mill. Mennesker.
H. H-l.
Om Fiskeri i N., se Fiskeri.
Havebrug. Hollænderne har gennem flere
Aarh. udmærket sig ved deres Sans for
Havedyrkning. Ved deres udstrakte Handel og ved
Rigmændenes Interesse for Naturen i det hele
taget blev allerede tidlig sjældne
Blomsterplanter indført fra alle mulige Lande. Ingen
Skibskaptajn sejlede hjemme fra uden med Paalæg
om overalt, hvor han kom hen, at samle Frø af
de smukkeste Planter. Den bot. Have i Leyden
blev anlagt allerede 1587, og 1599 byggede man
det første Væksthus; et Plantekatalog fra 1633
indeholder 1104 Arter, som blev dyrkede i
Haven, og 1720 var det steget til 6000 Arter.
Heinrich Munting, en ivrig Botaniker og
Videnskabsmand, anlagde en Have i Groningen, og efter et
Katalog fra 1640 indeholdt denne 1500 Planter,
deriblandt 100 Nelliker og 150 Tulipaner. 1646
gik denne Have over til Staten som bot. Have.
Ogsaa andre ansete Borgere anlagde ofte ret
kostbare Haver, som f. Eks. van Beverningk,
Caspar Fagel, Simon van Beaumont, Willem
Bentinck o. a., ligesom der grundlagdes bot.
Haver i Utrecht 1638, Amsterdam 1646, Breda
1647, Haag 1690, Haarlem 1702 og Harderwijk
1709, hvor Linné erhvervede sig sin Doktorgrad.
1737 var Clifford’s Have ved Haarlem, hvis Hist.
Linné har skrevet, den mest berømte; den
havde 4 Væksthuse, henh. for Planter fra
Sydeuropa, Afrika, Indien og Amerika. —
Blomsterplanter og særlig Blomsterløg var tidlig i stor
Yndest bl. Hollænderne, og disses Tuskhandel
med deres Sjældenheder var den første Beg.
til, at Plantesalg blev en Forretning. Florilegium
(1612) er et af Emanuel Sweert udarbejdet
Billedværk og kan betragtes som det første
illustrerede Handelsgartner-Katalog. Af et holl. Digt
fra 1621 fremgaar, hvor højt Havebruget
allerede dengang stod i Prov. Zeeland. Ved samme
Tidspunkt bliver for første Gang omtalt fyldte
Blomster. I Egnen om Haarlem og Alkmaar
kastede man sig med stor Energi over
Tulipandyrkningen, og da disse kunde sælges til
Frankrig til stadig højere Priser, blev det en
glimrende Forretning. Tulipanmoden kulminerede
fra 1634 indtil 1637, og man har fra den Tid
Eksempler paa, at en enkelt ny Tulipansort
(»Vicekönig«) er solgt for 4203 fl., en uhyre
Sum, naar man erindrer, at 2 Skæpper Hvede
paa den Tid kun kostede 1 fl. Et Aarh. senere
var det navnlig Hyacinten, der var i Mode, man
dyrkede en stor Mængde Varieteter, særlig var
de fyldtblomstrede og sildig blomstrende
yndede og forsendtes til de fleste Lande i Europa,
men den Svindel, der havde været drevet med
Tulipaner, blev Hyacinterne forskaanede for.
Bl. ældre Forhandlere af Blomsterløg, som drev
en udstrakt udenlandsk Handel, fortjener
Familierne Voorhelm, senere Schneevoogt, at
nævnes. Selv indtil den nyeste Tid har Holland
ubestridt bevaret sit Monopol paa Handelen
med Blomsterløg og har den Fordel at forsyne
hele den civiliserede Verden med denne Artikel.
— Foruden Blomsterkulturen har ogsaa
Frugttrædyrkningen og Tiltrækningen af forsk.
Køkkenurter fra de ældste Tider staaet paa et højt
Trin i Holland. Ved Midten af 16. Aarh. skal
alle Hoffer i Europa være blevne forsynede med
Frugt fra Holland, men dette synes dog ikke
at have holdt sig længe, om end Udførselen af
Frugt og Grønsager selv nutildags er meget
betydelig, navnlig til England og senere til
Tyskland, hvilket dog efter Krigen er aftaget.
Produktionen af Havebrugsprodukter er
særlig knyttet til de vestlige Prov., og af disse
navnlig Nordholland og Sydholland, og betinget
af det gunstige milde Klima i Forbindelse med
Jordens permanente Fugtighedstilstand, der
reguleres gennem Kanalerne. Specialkulturerne er
efter de stedlige Forhold knyttet til visse Egne,
som Blomsterløgkulturerne omkring Haarlem og
Planteskolerne ved Boskoop og Aalsmer, paa
hvilket sidste Sted tillige Blomstergartneriet er
særlig repræsenteret. For Køkkenurternes
Vedkommende er Produktionen, navnlig i de
sidste Tiaar, steget betydeligt. Dyrkning af Kaal
og Kartofler og Frøavl, særlig af Kaal, finder
navnlig Sted i Nordholland, medens Dyrkning
af tidlige Kartofler, tidlig Blomkaal, Drivning
af Agurker i Bænk, og i Hus, Drivning af
Jordbær, Tomater i Hus og Vindruer mest er knyttet
til Sydholland.
Bedrifterne er i overvejende Grad mindre,
men Afsætningen af Produkterne er ordnet ved
Sammenslutning i Foreninger, der sørger for
denne, navnlig til Eksport, gennem
Auktionssteder, og ligeledes tager sig af Fællesindkøb af
Brændsel, Gødning etc. Transporten af saavel
Produkterne til Auktionsstederne og videre som
af Hjælpemidlerne sker ad Kanalerne. — Af
Foreninger findes en pomologisk Forening,
dannet 1861 i Boskoop, og en Forening til
Befordring af Blomsterløgkulturen, oprettet i
Haarlem 1860, samt endelig det hollandske Selskab
for Havebrug og Botanik, grundlagt 1872.
(L. H.). P. F.
Finansvæsen.
Finanserne var i Tidsrummet 1748—80 i en
blomstrende Tilstand, men forringedes ved
Krige med England 1780—84 og
Revolutionskrigene 1793 og flg. Aar. Statsgælden var 1805
over 1000 Mill. Fl., men nedsattes ved
Indlemmelsen under Frankrig i 1810 ved et
Magtsprog fra Napoleon, hvilket dog delvis
omstødtes efter Adskillelsen. De finansielle
Forhold var i det derpaa flg. Tidsrum ikke
gunstige og forværredes ved Krigen med Belgien i
1830—32. Efter sidstnævnte Lands Udskillelse
skete der store Fremskridt m. H. t. Landets
Finanser, idet bl. a. Statsgælden nedbragtes,
paa samme Tid som der anvendtes store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
