Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neergaard, Niels Thomasius - Neerwinden - Nees v. Esenbeck, Christian Gottfried og Theodor Friedrich Ludwig - Nef, Karl - nefas - nefasti dies - Nefele - Nefelin - Nefelinbasalt - Nefelinbasanit - Nefelinit - Nefelinsyenit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foreningens Bestyrelse. (1903 fik han Sæde i
Tuberkulose-Kommissionen.) Til Løn for hans
Skrift »Danmark under Junigrundloven« blev
han 1918 Medlem af det danske Selskab for
Fædrelandets Historie og Sprog.
E. E.
Neerwinden [↱ne.rvendə(n)]. Landsby i den
belg. Prov. Liège, c. 40 km NV. f. Liège. — I
Terrainet ved N. er udkæmpet to berømte Slag.
1) Under Ludvig XIV sejrede Franskmændene
under Marskallen af Luxembourg 29. Juli 1693
over de overlegne, forenede Hollændere,
Spaniere og Englændere under Vilhelm III, og 2)
18. Marts 1793 led Franskmændene under
Dumouriez, skønt de var de stærkeste, derimod et
Nederlag over for Østrigerne under Prins Josias
af Koburg.
E. C.
Nees v. Esenbeck [↱ne.s-fån-↱e.zənbæk], 1)
Christian Gottfried, tysk Botaniker, f.
1776 ved Erbach i Odenwald, d. 1858. Han var
opr. Læge, men drev samtidig Studier af meget
forsk. Art, bl. a. og især naturhist. 1817 blev
han Prof. i Botanik ved Univ. i Erlangen, 1818
i Bonn og 1830 i Breslau, indtil han 1851 blev
afsat uden Pension, hvilket skyldtes hans
Deltagelse i det politiske Liv; han sluttede sig til
det socialdemokratiske Parti og udgav fl. Skr
af et for den Tid revolutionært Indhold;
Hovedanklagen mod ham var de i hans »Das Leben
der Ehe in der vernünftigen Menschkeit und ihr
Verhältnis zum Staat und zur Kirche« (1845)
fremsatte Anskuelser. Fra 1818 til sin Død var
N. Præsident for det kejserlige
Leopoldino-Karolin’ske Naturforskerakademi, som ved hans
Arbejde genoprettedes og modtog Støtte fra den
Preuss. Stat. En stor Del af hans Publikationer
omhandler Blomsterplanters Systematik;
saaledes behandlede han Græsser, Halvgræsser og
Acanthaceer for Martius’ Flora Brasiliensis og
den sidstnævnte Familie igen for De Candolle’s
Prodromus, ligesom han udgav Systema
Laurinearum (1836). Men hans Hovedarbejder
angaar de blomsterløse Planter; især hans Bog:
»Das System der Pilze und Schwämme« (1847,
med 44 Tavler) og »Naturgesehichte der
Europaeischen Lebermoose« (4 Bd, 1833—38) er
bekendte og vigtige Arbejder. Allerede 1822
opdagede han Sædlegemerne hos Tørvemosserne,
og 1820 havde han fulgt Udviklingen af en
Skimmelart ved kunstig Udsæd paa Brød. En
Slægt af Rutaceernes og en af Bombaceernes
Familie er kaldte Esenbeckia efter ham.
2) Theodor Friedrich Ludwig, tysk
Botaniker, foreg.’s Broder, f. 1787, d. 1837 i
Hyères i Frankrig. Han var fra 1827 Prof. i
Farmaci i Bonn. Mest bekendt er hans med
Hjælp af K. H. Ebermaier udgivne
»Handbuch d. medizinisch-pharmazeutischen Botanik«
(3 Bd, 1830—32) og det store, efter hans Død af
talrige andre fortsatte, deskriptive Værk:
Genera plantarum floræ Germanicæ iconibus et
descriptionibus illustrata (1833—60), hvoraf han
naaede at faa udgivet 16 Hæfter.
(V. A. P.). A. M.
Nef [ne.f], Karl, schweizisk Musikforf.,
f. 22. Aug. 1873 i St Gallen, er Elev af Leipzigs
Konservatorium og særlig af H. Kretzschmar; han lever
i Basel som mus. Redaktør og Docent i
Musikvidenskab ved Univ. Hans Arbejder har
navnlig vedrørt Schweiz’ Musikhistorie samt
Instrumentalmusikkens Udvikling (»Ferd. F. Huber«,
»Die Musik im Kanton St. Gallen«, »Einführung
in die Musikgeschichte«, »Geschichte der
Simfonie u. Suite« m. fl.).
W. B.
nefas (lat.), Uret, Synd.
nefasti dies, se fasti.
Nefele [gr. -↱fe-], Personifikation af Skyen,
gift med Athamas.
H. A. K.
Nefelin (Elæolit, Fedtsten), et
farveløst ell. svagt farvet Mineral, krystalliserer
heksagonalt og bestaar af et Silikat af
Aluminium og Natrium med noget Kalium. Kunstig
fremstillet N. har den simple Sammensætning
NaAlSiO4, men den naturlige N. afviger herfra
ved at indeholde Kalium og forholdsvis mere
Kiselsyre; Scherer har angivet dens Formel til
(Na, K)8Al8Si9O34. Haardheden er som hos
Feldspat, Vægtfylden 2,6; Mineralet
dekomponeres let af Syrer. De glasklare Krystaller, af
hvilke smukke Eksemplarer faas fra Monte
Somma ved Napoli, betegnes som N. i
snævrere Forstand; de almindeligere rødlige,
brunlige og grønlige Varieteter har en ofte stærkt
fremtrædende Fedtglans og kaldes for Elæolit.
Mineralet er Hovedbestanddel i visse
Eruptivbjergarter, baade grovkornede (Nefelinsyenit)
og tætte porfyriske (Fonolit); i fl. andre
Eruptivbjergarter er det underordnet Bestanddel.
Store smukke Stykker Elæolit faas bl. a. fra
Pegmatitgangene ved Langesundsfjorden i
Norge. — Davyn, som findes paa Monte Somma,
er et nær N. staaende Mineral med
ufuldstændig kendt Sammensætning.
(N. V. U.). O. B. B.
Nefelinbasalt, se Basalt.
Nefelinbasanit, se Basalt.
Nefelinit, se Basalt.
Nefelinsyenit (Elæolitsyenit), en kornet
(oftest grovkornet) Eruptivbjergart med
Hovedbestanddelene Alkalifeldspat og Nefelin. Af
andre Bestanddele findes Sodalit og Cancrinit ofte
i betydelig Mængde; endvidere Ægirin,
Arfvedsonit og andre alkalirige Arter af Pyroxen-
og Amfibolgruppens Mineraler, ret hyppig
Glimmer (Lepidomelan). Karakteristisk for N. i
Modsætning til andre Eruptiver er endvidere,
at den meget hyppig som Bibestanddele
indeholder en Rk. Kisel-, Titan- og
Zirkonforbindelser med sjældne Grundstoffer (Eudialyt,
Astrofyllit, Mosandrit o. m. a.). I kem.
Henseende er N. fremfor alt karakteriseret ved sit
store Alkaliindhold (12—18 %). Det ofte
storkornede og brogede Ydre gør N. til en
iøjnefaldende Bjergart; den findes i oftest smaa
Massiver, spredte over hele Jordkloden, og
frembyder særlig videnskabelig Interesse ved sin
sporadiske Optræden, sine kem.
Ejendommeligheder og sin udprægede Varieringstilbøjelighed,
som gør den til et yndet Undersøgelsesobjekt
for Studier bl. a. over Differentiation
i Eruptiver. Bl. Varieteter af N. skal nævnes
(Brögger’s Inddeling): Laurdalit, en
storkornet graa N. med rombeformede Feldspatkorn
fra Laagendalen N. f. Larvik, der hører til
Kria-Egnens store postsiluriske Eruptionsrække;
Foyait, den mest udbredte Varietet,
karakteriseret ved udpræget tavleformede
Feldspatkorn; Ditroit med granitagtig Struktur;
Lujavrit, en mørkere, oftest grøn og paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
