Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nelumbo - Nemalion - Nemalit - Nematocera - Nematodes - Nemea - Nemec, Bohumil - nemeiske Lege - nemeiske Løve - Nemertini - Nemesia - Nemesianus, Marcus Aurelius Olympius - Nemesios - Nemesis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
N. dyrkes i det varme Akvarie og formeres
ved Deling af Rodstokken om Foraaret. N.
udplantes bedst frit i Bassinet i en Jordblanding
af Kompostjord, Bladjord, Markjord og gammel
Gødning. Vandstanden bør straks efter
Plantningen ikke være højere, end at Hjertet lige er
under Vandet, men efterhaanden som Planten
tiltager i Kraft, hæves Vandstanden til 15—18
cm over Hjertet. Vandet holdes paa 22° og
Luften paa 22—25°, men om Efteraaret
mindskes Varmegraden, og en Vintertemperatur af
12—18° vil være tilstrækkelig.
(L. H.). P. F.
Nemalion, se Alger, S. 497.
Nemalit, en hvid, traadet Varietet af
Mineralet Brucit, findes ved Xettes i Vogeserne
og Hoboken i New Jersey.
(N. V. U.). O. B. B.
Nematocera, se Myg.
Nematodes, se Rundorme.
Nemea [gr. -↱me-], en afsides, ubeboet, i
Oldtiden skovbevokset Dal i Argolis, Nord for
Argos, Sydvest for Korinth, gennemstrømmet
af en Bæk af samme Navn, begrænset mod Øst
af Bjerget Apesas, mod Vest af Trikaranon.
Dalen var i Sagnene bekendt som det Sted, hvor
den nemeiske Løve holdt til (se Herakles
1), som Adrastos’ første Lejrplads paa Toget
mod Theben og som Stedet, hvor Ofeltes blev
dræbt. Fra ældgammel Tid var baade N. og de
omgivende Bjerge indviede til Dyrkelsen af
Zeus, til hvis Ære de nemeiske Lege fejredes.
Kleonai og Argos stredes lamg Tid om
Herredømmet over N. og dermed om Ledelsen af
Festen; det mægtigere Argos fik dog tidlig
Overhaand. Til Brug ved Festerne rejstes i 4.
Aarh. f. Kr. et stort Tempel for Zeus, der i 2.
Aarh. e. Kr. beskrives som forfaldent og endnu
henligger i Ruiner; tre Søjler staar opret, andre
ligger omfaldne og sønderslaaede. Tempelet er
peristylt, i yngre dorisk Stil, med meget slanke
Søjler. Desuden findes i N. Rester af et Teater
og et Stadion. (Litt.: Expédition de Morée,
III pl. 71—75; Bulletin de correspondance
hellénique, IX, 349—356).
C. B.
Němec [↱njemits], Bohumil,
tschekkoslovakisk Botaniker, f. 1873, fra 1899 Docent i
Planteanatomi og Fysiologi ved Univ. i Prag, fra 1903
Prof. ved samme. Hans talrige Arbejder
behandler dels anatomisk-fysiologiske Emner, dels
cytologiske. Eksempelvis kan nævnes: »Die
Reizleitung und die reizleitenden Strukturen der
Pflanzen« (1900), »Studien über die
Regeneration« (1905), »Das Problem der
Befruchtungsvorgänge« (1910), der er hans Hovedværk, og
»Zur Kenntnis der niederen Pilze. I. Eine neue
Chytridiazee« (1911).
A. M.
nemeiske Lege, en af de 4 store græske
Nationalfester i Oldtiden (jfr Agon). Efter
Sagnet skulde Festen være indstiftet til Minde
om Ofeltes’ Død og fornyet af Herakles. Den
fejredes til Ære for Zeus, opr. i Nemea, senere
(i alt Fald fra 3. Aarh. f. Kr.) i Argos. Legene
holdtes hvert andet Aar, midt om Sommeren,
under Tilstrømning fra alle Egne af
Grækenland; saa længe de stod paa, herskede
Landefred. Alle Arter af Væddekampe (hippiske,
gynmiske og musiske, jfr Agon) afholdtes;
Sejrsprisen var en Palmegren og en Krans,
flettet af en Persillearts Blade.
C. B.
nemeiske Løve, se Herakles 1).
Nemertini, se Slimbændler.
Nemesia Vent., Slægt af Maskeblomstrede
(Løvemund-Gruppen), Urter med modsatte
Blade og Blomsterne i Klase ell. enkeltvis i
Bladenes Hjørner. Blomsterne har en oftest broget
Krone, der er 2-læbet og har Spore; 4
tomægtige Støvdragere. Kapselen er sammentrykt og
har vingede Frø. 24 Arter i Sydafrika. Nogle
dyrkes som Prydplanter.
A. M.
N. floribunda Lehm. med hvide Blomster og
N. strumosa var. Suttonii med hvide, bleggule
til mørkorangefarvede Blomster er enaarige
Sommervækster, der saas i April paa kold
Bænk og udplantes sidst i Maj.
(L. H.). P. F.
Nemesianus, Marcus Aurelius
Olympius, rom. Digter i Slutn. af 3. Aarh. e. Kr.,
forfattede forsk. Læredigte, hvoraf et Digt om
Jagt (Cynegetica) er delvis bevaret (udgivet af
Stern [Halle 1832] og Haupt [Leipzig 1838]).
Desuden har vi et Par smaa Idyller (Eclogæ), som
er udgivne af Schenkl (Prag 1885) og Keene
(Lond. 1887). Han optræder her som en
Efterligner af Calpurnius. Hans Digte findes ogsaa i
Baehrens’ Poetæ latini minores, III.
H. H. R.
Nemesios, gr.-kristelig Filosof, levede omkr.
400 og var Biskop i Emesa i Fønikien; han
hørte til de kirkelige Tænkere, der var stærkt
paavirket af Nyplatonismen, og hans bevarede
Skrift »Om den menneskelige Natur« er af stor
Vigtighed for den gr. Filosofis Historie, da det
indeholder meget Stof fra ældre Værker, som
nu er tabt. (Litt.: Domanski, »Die
Psykologie des N.« [1900]; Jaeger, »N. von Emesa«
[1914]).
W. N.
Nemesis, gr. Νέμεσις, »Tilskikkelse«,
personificeret som Gudinde. N. er udsprungen af
den Forestilling, at der er tildelt ethvert
Menneske en bestemt Lod af godt og ondt, over
hvis rette Fordeling en guddommelig Magt
vaager. N. kommer saaledes til at indtage en
Særstilling ved Siden af andre Skæbnegudinder
som Moira, Tyche o. a. Forestillingen om N.
udformedes paa forsk. Maade af Digtere og
Tænkere: N. hjemsøger de Mennesker, der
hæver sig for højt, bliver et Udtryk for
Gudernes Misundelse over alt for stor Lykke, for
Forargelsen over slette Handlinger og
overmodige Ord og for den retfærdige Gengældelse,
de drager efter sig. Stundom opløses N. i to ell.
fl. Gudinder, ligesom Tilfældet er med andre
Skæbne guddomme. I den homeriske Digtning
optræder N. ikke som Person. Efter
Fortællingen i Stasinos’ Kypria var hun ved Zeus Moder
til Helene, der saaledes kun var opfostret, ikke
født, af Leda; det samme Sagn gengives ogsaa
i andre, yngre Kilder. Af de Steder, hvor N.
dyrkedes, var de mest ansete: Smyrna, hvis
Helligdom var indviet til »de to N.«, og
Rhamnus i Attike (ikke langt fra Marathon), hvor
Tempelet antages at være rejst til Ære for N.
som den Gudinde, der tugtede Persernes
Overmod. Sikkert er, at det blev opført omtr. i
Midten af 5. Aarh. f. Kr.; Kultusbilledet, en
Marmorstatue af Agorakritos, forestillede Gudinden
staaende, med en Skaal i højre, en Æblegren i
venstre Haand; Fodstykket var prydet med
Relieffer, der gengav Hovedpersonerne i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
