Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neptun - Neptunea - Neptunia - neptunisk - Neptunisme - Neptunister - Neptunit - Neptunsbælte - neptunsk - Neptunus - ne quid nimis - Nera - Nérac - Nerbudda - Nerechta - Nereider - Nereites - Nereidæ - Neresheim - Nereus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
større. Barnard og Wirtz har fundet en
Forandring i dens Lysstyrke; Wirtz saa den
lysstærkest i 60° Positionsvinkel og svagest i 180°.
Om N. er vort Solsystems yderste Planet, er
endnu et uløst Spørgsmaal. Hidtil har man ikke
i N.’s Bevægelse kunnet mærke nogen Afvigelse
fra Teorien. (Lowell har 1915 fundet en
Afvigelse af 4″, for Uranus var den ved
Opdagelsen af N. 133″). W. H. Pickering har af
Beliggenheden af enkelte Kometbaner ment, at der
skulde være flere Planeter inden for N. Hidtil
har alle Forsøg paa at finde en
transneptunisk Planet paa Himlen været forgæves.
(Litt.: Newcomb, Tables of N.
[Washington 1899]).
J. Fr. S.
Neptunea, se Fusus.
Neptunia, Slægt af Mimosefam., fleraarige
Urter ell. nedliggende ell. svømmende
Halvbuske, hvis Stængel er sammentrykt ell.
trekantet, og som har dobbeltfinnede Blade med
smaa Smaablade. Blomsterne sidder i
kugleformede Hoveder i Bladhjørnerne; de nedre er
golde ell. hanlige, de øvre har 10 (sjældnere 5)
Støvdragere og Støvvej. 8 Arter i Troperne. N.
oleracea Lour. er en alm. tropisk Vandplante;
dens Blade spises i Cochinchina. N. plena
Benth., kendt for sine Blades Følsomhed,
dyrkes i Akvarier; den stammer fra Mexiko.
A. M.
N. er ret vanskelige at dyrke og egner sig
kun for Varmhusakvarier. De formeres ved Frø
og Stiklinger. De unge Planter dyrkes først som
Sumpplanter, og naar de er blevne c. 30 cm
høje, anbringes de i Akvariet.
(L. H.). P. F.
neptunisk, d. s. s. neptunsk.
Neptunisme kaldes en i Slutningen af 18.
Aarh. af den tyske Geolog A. G. Werner
opstillet Lære, iflg. hvilken alle de Jordskorpen
dannende Lag med Undtagelse af det saakaldte
Grundfjeld (Gnejs, Glimmerskifer o. s. v.) er
afsatte i Vand; Tilhængerne af N.,
Neptunisterne, antog i Modsætning til
Plutonisterne, at vulkanske Kræfter først i
allernyeste Tid havde haft Bet. for Dannelsen af
Jordskorpen. Senere Undersøgelser viste denne
Læres Ensidighed.
J. P. R.
Neptunister, se Neptunisme,
Neptunit, et Mineral af Sammensætning
(Na,K)2(Fe,Mn)TiSi4O12, der optræder som
smukke, monokline Krystaller af dyb sort
Farve; Stregen er brunlig, Haardheden 5—6,
Vægtfylde 3,2. Blev først fundet i Pegmatitgangene
ved Narsarsuk i Sydgrønland, som i høj Grad
karakteriseres ved den rigelige Forekomst af
N., senere i St Benito Co. i Kalifornien.
O. B. B.
Neptunsbælte, Cingulum Neptuni, et
Koldtvandsomslag, der anbringes paa Underlivet. Et
Lagen e. l. langt Stykke foldes sammen, saa at
det bliver saa bredt som Underlivet. Den ene
Ende dyppes i koldt Vand, vrides af og lægges
paa Underlivet, og derpaa vikles Resten af
Stykket omkring Underkroppen. Lidt efter lidt
fordamper Vandet, saa at Omslaget efter nogle
Timers Forløb er ganske tørt (modsat et
Vandomslag, hvor man ved et vandtæt Lag
hindrer Vandets Fordampning). Ved denne
Proces paavirkes Huden og dens Nerver ofte paa
en heldig Maade.
(Lp. M.). P. H.
neptunsk kaldes en Bjergart, som opr. er
afsat i Vand, i Modsætning til plutonske og
æoliske Bjergarter, som skylder henholdsvis
Vulkaner og Vinden deres Tilblivelse. Se i
øvrigt Sediment.
J. P. R.
Neptunus, se Neptun.
ne quid nimis (lat.), »man skal aldrig
overdrive noget«, Citat efter Terents’ Andria V. 61.
Det er egentlig en Oversættelse af det græske
Μηδὲν ἄγαν.
H. H. R.
Nera, Oldtidens Nar, Flod i Mellemitalien,
udspringer i Monti Sibillini, flyder i sydvestlig
Retning, optager Tilløbet Velino og danner kort
efter det 100 m høje Vandfald cascate delle
Marmore. Efter et Løb paa 135 km udmunder
N. i Nærbeden af Orte i venstre Bred af Tiber.
C. A.
Nérac [ne↱rak], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Lot-et-Garonne, ved Baise og
Sydbanen, har (1921) 6300 Indb., er Hovedstad i et
Arrondissement og Sædet for en Handelsret og
et Agerbrugskammer, har en Statue af Henrik
IV og Ruiner af et gammelt Slot, der har tilhørt
Familien d’Albret. Den tidligere Slotshave er nu
en smuk Bypark. Fabriksvirksomheden omfatter
Korksager, Skibstvebakker, Gaaseleverpostej,
Brændevin, Øl og Likør.
(M. Kr.). E. St.
Nerbudda, se Narbada.
Nerechta [↱njæræкta], Kredsby i Guv.
Kostroma, Sovjetrepublikken Storrusland, ligger
ved Floden N.’s Udløb i Soloniga, har
Lærredsfabrikation og (1920) 5104 Indb.
N. H. J.
Nereider, Nereus’s Døtre, Havets venlige
Nymfer. Deres Antal angives af Hesiodos til
50. De fornemste af dem var Amfitrite, der
ved at ægte Poseidon blev Havets Dronning,
Thetis, der, efter at have været elsket af
Zeus, ægtede Peleus og blev Moder til Achilleus,
og Galateia. I Sindelag er N. som deres
Fader venlige og hjælpsomme mod de
Søfarende. De hjalp Grækerne, da de drog til Troja,
og de frelste Argonauterne fra Skylla og
Charybdis. I Faderens skønne Bolig spinder de paa
gylden Ten, men mest tænkes de i Leg hen
over den rolige Havflade, ofte i Poseidon’s
Følge; som skønne, unge Kvinder, i let Klædning,
kører de hen over Havet eller rider paa
Delfiner eller Havheste, eller de ses i Dans paa en
solbeskinnet Kyst. Deres Navne antyder
Bølgeblinket, skinnende Glans eller rolig Bølgen.
Særlig i Havnebyer nød de Ære, og de lever
endnu i den gr. Folketro.
H. A. K.
Nereites er slange- ell. ormeformede Aftryk,
som ofte i stor Mængde findes i palæozoiske
Skifre. N. ansaas tidligere for forstenede Orme,
indtil Nathorst paaviste, at det var Krybespor
efter smaa Krebs o. a. Dyr.
J. P. R.
Nereidæ, se Børsteorme.
Neresheim [↱ne.rəsha im]. By i den
württembergske Jagst-Kreds ved Donaus Tilløb Egau,
(1910) 1435 Indb. N. er hist. kendt ved Slagene
1796 og 1805 mellem Østerrigerne og
Franskmændene. I Nærheden et tidligere
Benediktinerabbedi.
(Joh. F.). O. K.
Nereus [-ræ^us], en gr. Havguddom, hvis
godmodige, venlige Personlighed især blev
Billede paa Havets venligere Sider, som det
Element, der fremmer Samkvem og Handel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
