Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nice - Niche - v - Nicholl, Horace Wadham - Nicholson, Joseph Shield - Nicholson, William (kunstner) - Nicholson, William (kemiker) - Nicholson-Blaat - Nick-Carter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rester af den gamle Romerby Cemenelum
(Bade, Apollo-Tempel etc.). Noget længere mod
Nord ligger Abbediet St. Pons, grundlagt 775,
Slottet og Grotten St. André og det
udsigtsrige Mont Chauve (848 m). I N. tales baade
Fransk og Italiensk. Byens største
Indtægtskilde er Fremmedbesøget, og da man iflg.
Traditionen morer sig mere i N. end i de øvrige
Kurbyer, tilflyder der aarligt Byen store
Summer. Industrien er i særlig Grad lagt an paa
de Fremmede. Dyrkning af Blomster vinder
saaledes Terrain paa Bekostning af Vinavl og
Dyrkning af Sydfrugter. Dog dyrkes en Del
Oliven, Citroner, Appelsiner, Figen, Mandel og
Johannesbrød. Produktionen af Essens,
Parfume, Frugt, finere Snedker- og Drejerarbejder
og Silketøjer spiller en betydelig Rolle ved
Siden af Fremstillingen af mere alm. brugte
Fabrikata som Sæbe, Straahatte, Tobak, Læder,
Olivenolie og Kager. Der udføres Olivenolie,
Parfume, Blomster, Sydfrugter og Fisk.
Endskønt N. ligger ved den store Hovedbanelinie
Marseille—Genua og har ikke ringe Søfart, har
den ingen Betingelser som Handelsby, da
der mangler Opland p. Gr. a. den ital. Grænses
Nærhed. Desuden opsluger Marseille det meste
af Handelen i det sydøstlige Frankrig. I Aarene
forud for Verdenskrigen forsynedes N. med
moderne fremskudte Fæstningsværker, saa den
nu danner Hovedstøttepunktet for Forsvaret af
Kystvejen og Søalperne. Af Dannelsesanstalter
ejer N. et Drenge- og et Pigelyceum, et Præste-
og et Lærerseminarium, et Bibliotek paa 70800
Bd, et naturhistorisk og et Kunstmuseum samt
et astron. Observatorium og en bot. og zool.
Have. Den er Sædet for Departementspræfekten,
en Biskop, en Overret, en ordinær Domstol og
en Handelsret samt en Filial af Frankrigs
Bank.
N. anlagdes c. 300 f. Kr., og dens Navn var
i Oldtiden Nikaia. Den besattes ved Aar 100 af
Romerne, men mistede ved Anlægget af Forum
Julii (Fréjus) sin Bet. I Middelalderen tilhørte
den Greverne af Provence og efter 1388
Greverne af Savojen. 1543 blev den med Undtagelse
af Kastellet erobret og plyndret af Tyrkerne
under Chaireddin Barbarossa, og 1691, 1706 og
1792 blev den indtaget af Franskmændene og
var 1793—1814 et fr. Departement. 1814 blev
den en Del af Savojen og 1860 en Provins af
Kongeriget Sardinien. Ved Overenskomsten 24.
Marts 1860 mellem Napoleon III og Victor
Emanuel knyttedes N. til Frankrig. (Litt.:
Tisserand, Histoire civile et religieuse de
la cité de Nice [2 Bd, Nizza 1862]; Toselli,
Précis historique de Nice [4 Bd, Nizza
1867—70]; Lacoste, Nice pittoresque et pratique
[2. Opl., Nizza 1888]).
(M. Kr.). E. St.
Niche [↱nisjə] (fr. niche, ital. nicchio, en
Muslingeskal) er en halvrund, firkantet ell. polygon
Fordybning i en Mur, udvendig eller indvendig
paa en Bygning, overhvælvet ell. med fladt Loft.
Den benyttes i Alm. til Opstilling af Buster ell.
Statuer, Møbler ell. Ovne og kan prydes med
Profiler, Pilastre ell. Halvsøjler. Vindusnicher
kaldes ogsaa Vinduesfordybninger.
(E. S.). C. B-r.
Nichehvælving [↱nisjə-], se Halvkuppel.
Nicholl [↱nikə£], Horace Wadham, eng.
Komponist, f. 17. Marts 1848 ved Birmingham,
lever i New York og har navnlig skrevet en Rk.
Oratorier (»Adam«, »Abraham«, »Isaac« og
»Jacob«, i hvilke han vil kombinere Bach’s og
Wagner’s Stil ɔ: Kontrapunktik og Ledemotiv).
I øvrigt en Del Orgel og Kirkemusik.
W. B.
Nicholson [↱nikə£sən], Joseph Shield,
eng. Nationaløkonom, f. 9. Novbr 1850 i
Lincolnshire, studerede i Cambridge og blev 1880 Prof.
i Nationaløkonomi ved Univ. i Edinburgh. Som
Teoretiker tilhører N. den klassiske Skole, men
er dog ingenlunde blind for de svage Sider ved
den ubegrænsede Individualisme. N. har bl. a.
udgivet: Principles of Political Economy (3 Bd
1893—1901), Historical Progress and Ideal
Socialism (1894), Rates and Taxes affecting
agriculture (1906), War Finance (1918), Inflation
(1919).
Sv. N.
Nicholson [↱nikə£sən], William, engelsk
Kunstner, f. 1872 i Newark-on-Trent. Han vandt
europæisk Berømmelse, især ved sine Træsnit
(skaarne i Træ, overførte paa litografisk Sten,
trykte med et Par lette Farvetoner). I knappe,
kraftige Linier (store, sorte Flader) stiller han
sine Figurer silhuetagtig op, med forbløffende
Træfsikkerhed og skarpt humoristisk Blik
(f. Eks. Dronning Victoria og hendes Moppe): An
almanach of twelve sports (1898), An alphabet
(1898), Twelve portraits (Whistler, Kipling,
Dronning Victoria, C. Rhodes etc. 1899),
Characters of romance (1900) etc. Stilen i disse
Arbejder er paavirket af de ypperlige Plakater,
hvormed N. i 1890’erne sammen med J. Pryde under
Mærket Brothers Beggarstaff allerede
kom i Ry. N. har ogsaa udført egenartede
Malerier: Balkonscene, Nancy (Venedigs mod. Gal.),
Portræt af Kunstnerens Moder m. v. (Litt.: A.
Rutherston, Contemporary British Artists:
G. Clausen, W. N. . . . . [London 1923]).
A. Hk.
Nicholson [↱nikə£sən], William, eng.
Kemiker, f. 1753 i London, hvor han 1777
oprettede en Opdragelsesanstalt, der nød stor
Anseelse, d. 1815. N. undersøgte i Forening med
Carlisle Volta-Søjlens kem. Virkninger og
iagttog, at den galvaniske Strøm sønderdelte
Vand i dets luftformede Bestanddele (1800). N.
har udg. Introduction to natural and
experimental philosophy (1781); Dictionary of
chemistry (1795), First principles of chemistry (1789),
og begyndte 1794 Udgivelsen af Journal of
natural philosophy, chemistry and the arts.
(O. C.). R. K.
Nicholson-Blaat [↱nikə£sən-], Alkaliblaat,
opløseligt Blaat, er en Blanding af
Natriumsaltene af Trifenylrosanilinmonosulfonsyre
og Trifenylpararosanilinmonosulfonsyre og faas
ved Indvirkning af Svovlsyre paa Anilinblaat.
N. danner et blaat Pulver, som er
letopløseligt i varmt Vand. Uld farves dermed, idet den
først koges i alkalisk Bad under Tilsætning af
Boraks, derpaa vadskes og bringes i Syrebad.
(O. C.). R. K.
Nick-Carter [nik-↱ka.ətə] (virkelige Navn
F. R. Dey, d. 1922), Forf. til en Mængde slette
amer. Detektiv- og Røverromaner, der en lang
Tid fandt stor Udbredelse og blev oversat paa
de fleste Sprog. De udbredtes særlig gennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
