Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 915 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nicotiana - Nicoya - Nictheroy - Nictitatio - Nicæ..., se Nikæ... - Nidarholm - Nidaros - Nidda - Nidding - Nidelven (Nea, Sør-Trøndelag)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Under Opvæksten maa Planterne overhovedet efterses og
renses med stor Omhu, og Pasningen af en
Tobaksplantage kræver meget Arbejde. Høsten
sker derved, at enten hele Planten, ell. Bladene
alene afskæres. Om Bladenes Tørring, Gæring
o. s. v.. se Tobak.

I Danmark begyndte de i Fredericia
bosatte Hugenotter c. 1720 at dyrke Tobak i
Byens Nærhed; her har den holdt sig siden da
og bredt sig til andre Egne af Østjylland,
ligesom til Fyn, især omkr. Middelfart. Den i
Danmark avlede Tobak er dog af ringe Kvalitet og
benyttes kun til simpel Pibetobak. Alligevel er
Produktionen ikke helt ringe og ganske
indbringende. Kulturen kræver ogsaa i Danmark
megen Omhu. Høsten sker gerne i første
Halvdel af Septbr, naar Bladene bliver gulagtige paa
Undersiden og Ribberne hvidlige. Derefter
tørres Bladene i Skure, og de underkastes
»Svedning«, lignende Gæringsprocesser som i de egl.
Tobakskulturlande. (Litt.: Sadebeck, »Die
Kulturgewächse der deutschen Kolonien« [Jena
1809]; heri en lang Række ældre Litteratur.
Lassen Landorph, »Om tropisk
Tobaksavl« [Kbhvn 1903]; Schübeler, »Norges
Vækstrige«, 2, »Landmandsbogen«, III; Hj.
Jensen, »Tobaksavlen i hollandsk Ostindien«
[»Atlanten«, 1905]).
A. M.

Af N. dyrkes flere Arter og Hybrider som
Prydplanter i Haven, i Bladgrupper, paa
Rabatter ell. som fritstaaende i Plæner, saaledes
N. colossea, Peru, c. 3 m og med store Blade,
som Bladplante, de øvrige nærmest for
Blomsternes Skyld, navnlig N. affinis, Brasilien, c. 1
m, med hvide vellugtende Blomster, N. Sanderæ,
Hybrid, c. 1 m, med karminrøde Blomster, og
N. silvestris, Argentina, c. 1,20—1,50 m, med store
Blade og lange, rørformede Blomster, der er
hvide og vellugtende. De saas i Marts-April i
Potter ell. Skaale, i Varmebed, prikles og
plantes senere enkeltvis i Potter, og udplantes efter
Afhærdning sidst i Maj.
P. F.

Nicotiana Sanderæ.

Nicoya [ni↱kåja], Halvø og Bugt paa Vestsiden
af den mellemamer. Republik Costa Rica.
Bugten har talrige, skovklædte Øer. Ved dens
Sydende ligger paa Fastlandssiden Havnebyen
Punta Arenas. Paa Halvøen ligger den lille By N.
N. H. J.

Nictheroy [nikt_ö↱rå^i], Hovedstad i Staten
Rio Janeiro i Brasilien, ligger Ø. f. Indløbet til
Rio Bugten lige over for Byen Rio de Janeiro,
har med sine Forstæder São Domingos og Praia
Grande (1921) 86238 Indb. N. er en smuk By
med Forlystelsesanstalter, Hospitaler o. s. v. I
den bor mange velhavende Folk, som har deres
Forretninger i Rio Janeiro.
M. V.

Nictitatio, se Blinken.

Nicæ . . ., se Nikæ . . .

Nidarholm, se Munkholmen.

Nidaros, se Trondhjem.

Nidda [↱neda.], By i den hessiske Provins
Oberhessen ved Mains Tilløb N. (1910) 2130
Indb. Garverier. 4 km mod Vest Badet
Salzhausen.
(Joh. F.). O. K.

Nidding er dannet af Nid, hvis
Grundbetydning er usikker, men som tidligt forekommer i
de forsk. germanske Sprog i Betydninger som
Fjendskab, Had, Misundelse, Haan, Ondskab
o. l. Ved N. forstodes i det mindste i en noget
senere Tid en Person, hvis Handlinger vidnede
om en nederdrægtig Karakter (i ældre Dansk
forøvrigt ogsaa en Gnier), og særlig synes Ordet
og det dermed sammensatte Niddingsværk,
Ider ikke forekommer i de gl. danske, men vel
i de svenske og norske Love, at have betegnet
en bestemt Kategori af grove Forbrydere og
Forbrydelser. Hvad der fra først af var
karakteristisk for de Forbrydelser, som kaldtes for
Niddingsværk, er ikke helt klart, men man har
formodet, at det, der udmærkede dem, var, at
de stemplede deres Ophavsmænd som
Mennesker af en anden Art end de øvrige
Samfundsmedlemmer, som udartede Personer, der ikke
egnede sig til at leve i Samfundet, og som
Samfundet derfor maatte skille sig af med ved at
dræbe dem. Niddingsværkerne var altsaa de
grove uafsonlige Forbrydelser, der medførte
Dødsstraf. Hvilke Forbrydelser der fra først af
i det enkelte henførtes under Begrebet, er paa
adskillige Punkter vanskeligt at afgøre, da
Kilderne fra historisk Tid ikke giver
tilstrækkelig Vejledning. I disse anvendes Ordene N. og
Niddingsværk ikke særlig hyppigt og om et ret
tilfældigt Udvalg af Forbrydere og
Forbrydelser, tildels endog i Tilfælde, der næppe kan
være oprindelige, men maa bero paa en senere
Udvidelse.
P. J. J.

Nidelven. 1) N. (Nea), større Elv i
Sør-Trøndelag Fylke. Den kommer over den sv.
Grænse ind i Norge mellem Sylfjeldene og
Skardalsfjeldene (Elvens Højde o. H. c. 700 m), gaar
i nordvestlig Retning gennem Tydalen (c. 290 m
o. H.) til Selbu, hvor den falder i Selbusøen (59
km²) 160 m o. H. Fra Selbusøens vestre Ende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>