Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Axel Eduard Hjorth - Nielsen, Bentine Henriette Marie - Nielsen, Birgitte Dorothea Henriette - Nielsen, Carl - Nielsen, Carl Johannes - Nielsen, Carl Victor Emil - Nielsen, Caroline Louise Sophie Amalie, f. Walter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nielsen, Axel Eduard Hjorth, dansk
Nationaløkonom, f. 30. Decbr 1880, cand. mag.
i Statsvidenskab 1903, fik 1905 Univ.’s
Guldmedaille, Dr. polit. 1908, Prof. i Statsvidenskab
ved Kbhvn’s Univ. fra 1911. N. var Medlem af
Den overordentlige Kommission
(Prisreguleringskommissionen) 1914—21 og bidrog ved
denne Virksomhed til Løsning af en Rk. af
Krigsaarenes praktisk-økonomiske Spørgsmaal.
N., der under og efter Verdenskrigen gentagne
Gange rettede en skarp Kritik mod
Nationalbankens Pengepolitik, blev 1922 af Regeringen
udnævnt til Medlem af Nationalbankens
Repræsentantskab og i 1923 til Medlem af
Valutaegaliseringsfonden. N.’s Hovedvirksomhed
falder dog paa det videnskabelige Omraade, og
han øver gennem sine store Kundskaber, sin
Flid og Grundighed som Videnskabsmand og
Universitetslærer en stærk Indflydelse paa de
statsvidenskabelige Studerende. N. har udgivet
Doktorafhandlingen: »Specier, Kroner, Kurant,
en Studie over den faldende Rigsdalerværdi
1671—1726« (1908), »Den tyske
Kameralvidenskabs Opstaaen i det 17. Aarh.« (Vidensk. Selsk.
Skr, 1911), »Forholdet mellem
Nationaløkonomiens Teori og Politik« (1912), »Den
skandinaviske Møntunion« (1917) samt »Bankpolitik«, 1.
Del »Beskrivelsen« (1923).
Sv. N.
Nielsen, Bentine Henriette Marie,
dansk Skuespillerinde, f. i Kbhvn 27. Jan. 1834,
var Elev af Th. Overskou og debuterede 2.
Septbr 1852 som Inger i »En Episode« paa det
kgl. Teater, hvor hun ti Aar senere fik kgl.
Ansættelse og forblev til sin Afsked 1892. N.
anvendtes først som romantisk Elskerinde, f. Eks.
som Samsøe’s Dyveke, men naaede ikke op over
det middelmaadige; derimod viste hun i
Fremstillingen af borgerlige unge Piger, f. Eks. som
Grethe i »Pak«, sin sceniske Evne, der ikke var
højtflyvende, men forstandig og redelig. Senere
gengav hun stilfærdigt forsagende Kvinder med
en egen Inderlighed, f. Eks. Mathilde i »De
Nygifte«, og savnede end hendes Talent baade
Frodighed og Lune, var hun alene ved sin noble
Personlighed værdifuld for Nationalscenens gode
Tone. N. optraadte sidste Gang 28. Maj 1891
som Fru Friis i »I Ravnekrogen«; hun er nu
(1924) den sidstlevende af Kunstnerne fra
Teatrets Heiberg’ske Periode. (Litt.: Robert
Neiiendam, »Det kgl. Teaters Historie« I
[Kbhvn 1921]).
R. N.
Nielsen, Birgitte Dorothea
Henriette, dansk Forfatterinde, f. paa Thorup
Strandgaard i Vester Hanherred 23. Jan. 1815,
d. i Kbhvn 17. Jan. 1900. Med Understøttelse
af Christian VIII uddannede hun sig i Kbhvn
og udgav i 1840’erne anonymt fl. Fortællinger,
fik ogsaa et lille Lystspil opført paa det kgl.
Teater, men slog først igennem ved Vaudevillen
»Slægtningene« (1849). Ved sin nationalt
idylliske Tone og en passende Blanding af Skæmt
og Følsomhed blev den overmaade populær, og
uagtet Kritikken var mindre velvillig, og man
heftede Øgenavnet »Duftvaudeville« paa den,
gik den i alt henved 80 Gange over Scenen.
Dens Sange (»Fanø, oh Fanø«, »Farvel, du Hus«
o. s. v.), der hurtig fløj Landet over, vil endnu en
Tid sikre den mod den Glemsel, hvori N.’s senere
Skuespil og Fortællinger er sunkne.
(S. M.). P. L. M.
Nielsen, Carl, se Nielsen, A. C.
Nielsen, Carl Johannes, dansk
Skuespiller, Sceneinstruktør og Teaterdirektør, f. 14.
Septbr 1870 paa Hindholm Højskole, Broder til
L. C. N., blev 1890 Student og Aaret efter Elev
ved det kgl. Teater, hvor han optraadte i nogle
Smaaroller og efter en fleraarig Afbrydelse, i
hvilken han drev spredte Universitetsstudier,
omsider debuterede 1. Marts 1897 som Arv i
»Maskeraden«. Bondekarlens Maske kunde N.
bære, men Lunet fattedes; derimod fik hans
lyriske Talent en smuk Udfoldelse, da han
1897—99 virkede ved Folketeatret, navnlig som
Pastor Sang i »Over Evne« I, hvor hans mandige
Udtryk for Naturglæde og Tro førte ham frem
i første Række bl. Tidens sceniske Ungdom. 1899
afbrød N. sin Virksomhed og modtog Ansættelse
som Økonomiinspektør ved det kgl. Teater og
som Medhjælper ved Sceneinstruktionen, men
1904 vendte han tilbage til Folketeatret, der i de
flg. Aar høstede Gavn af den Udvikling, han
havde gennemgaaet som William Bloch’s Elev.
N. formede nu en Del udmærket sammenstemte
Forestillinger, særlig af landlig Art, f. Eks.
»Sind«, »Pigernes Alfred« og »Den røde Hane«,
og skønt hans karakteriserende Skuespillerevne
ikke var betydelig, skabte han enkelte levende
Typer, f. Eks. den sølle Havarist Möllmark i
»Byens Stolthed«, den stejle Bondekarl i »Sind«
og den forpinte Ægtemand i »Samson og
Dalila«. 1908—12 var N. Direktør for Folketeatret,
der 1911—12 lededes i Forening med
Dagmarteatret, men da denne uheldige Konstellation
ophørte, indtraadte N. sammen med Adam
Poulsen i Direktionen for Dagmarteatret,
hvorfra han, der ogsaa i nogle Somre styrede
Friluftsteatret, 1914 blev ansat som artistisk
Direktør for Nationalscenen. Ihvorvel han ogsaa her
formede enkelte smukke Forestillinger, f. Eks.
Einar Christiansen’s »Fædreland«, beherskede
han dog ikke den vanskelige Stilling, og skønt
han udførte et omfattende Repertoire, vedblev
hans Periode paa Folketeatret at være den
lødigste i kunstnerisk Henseende. Efter
Sparekommissionens Indgreb 1922 blev N.’s Direktorat
afsluttet; fremfor at fortsætte som Skuespiller
ved Nationalscenen foretrak han at modtage en
Biografteaterbevilling og optræde som Gæst paa
Privatscenerne i Provinserne og Kbhvn, senest
(1924) paa Casino.
R. N.
Nielsen, Carl Victor Emil, dansk
Amatørastronom og Telegrafist, f. i Nyborg 22. Febr
1855, d. 26. Novbr 1918 i Kbhvn, uddannede sig
først til Landskabsmaler og udstillede paa det
kgl. Akademis Kunstudstilling. Senere gik han
ind i Statstelegrafen, hvor han blev
Overtelegrafist. 1887 byggede N. sig et Privatobservatorium
paa H. C. Ørstedsvej i Kbhvn, udstyret med en
Refraktor af 162 mm’s Aabning, senere afløst af
en af 190 mm’s Aabning. 1896 blev dette
Observatorium nedrevet og erstattedes med
Urania-Observatoriet (se Urania). I Fagtidsskrifter
har N. meddelt enkelte selenografiske Studier
foruden Tegninger af Planeter, Stjernetaager
o. s. v.
J. Fr. S.
Nielsen, Caroline Louise Sophie
Amalie, f. Walter, dansk Operasangerinde,
f. 19. Maj 1797 i Mecklenburg, d. 8. Juni 1869 i
Kbhvn. Da N. medvirkede i nogle tyske Forestillinger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
