Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Peter - Nielsen, Poul Søren - Nielsen, Ragna - Nielsen, Rasmus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
600 Kr;, for at han kunde ofre mest mulig
Tid paa det botaniske Studium, og 1882 ansattes
han som Selskabets Konsulent i Plantekultur.
1885 blev han Statskonsulent. Paa Ørslev
Skolelod og senere paa Tystofte ledede N. en
Forsøgsvirksomhed, der har været Landbruget til
saare megen Gavn. Forsøgene omfattede de
fleste Arter og Varieteter af Kulturplanterne,
deres Spiringsforhold og ejendommelige
Udvikling, Varighed, Ydeevne o. s. v.,
Gødningsforsøg, Forsøg med Planternes Forhold under
forskellige Dyrkningsvilkaar. Jordens
Bearbejdning etc. Sammen med Fjord blev N.
Grundlæggeren af den landøkonomiske
Forsøgsvirksomhed i Danmark, der paa videnskabeligt
Grundlag tager praktiske og aktuelle
Spørgsmaal op til Undersøgelse. Ogsaa som Forfatter
og Foredragsholder udfoldede han en
fortjenstfuld Virksomhed; særlig kan hans værdifulde
Artikler i Landbrugsordbogen nævnes.
H. H-l.
Som rent bot. Forf. har N. gjort sig fortjent
dels ved indgaaende floristiske Undersøgelser af
forsk. Egne i Danmark, især Sydvestsjælland,
dels ved sine Studier af Rust- og Brandsvampe;
han har saaledes paavist Værtskiftet af den
Puccinia-Art, der lever paa Rapgræs, og hvis
Skaalrust optræder paa Følfod. Endvidere har
han studeret især danske Kransnaal-Arter og
udgivet en Ekssikkatsamling deraf. (Litt.: K.
Hansen, »Statskonsulent P. N.« i »Tidsskr. f.
Landøkonomi« [17. Bd 1898]).
A. M.
Nielsen, Poul Søren, dansk Skuespiller,
Forf. og Sceneinstruktør, f. 11. Decbr 1862 i
Kbhvn, spillede som Student Dilettantkomedie
paa Hofteatret og debuterede 14. Oktbr 1883
som Lejetjener Jeppesen i »I sidste Øjeblik«
paa det kgl. Teater, hvor han siden har virket.
N. var som Skuespiller en kultiveret Intelligens
med fine Udtryk for stilfærdig Følsomhed og
Resignation, men Spillets Mangel paa
Temperament gav det et Præg af Enstonighed.
Naturtro Skikkelser skabte han navnlig i det
nyere Repertoire, f. Eks. som Jørgen Tesmann
i »Hedda Gabler«, Svostrup i »Under Snefog«
og Løjtnanten i »Den kære Familie«. N.
optraadte sidste Gang 28. Maj 1907 som Pryssing
i »Recensenten og Dyret«, for derefter at
overtage Instruktørposten, i hvilken Stilling han
som W. Bloch’s mest kultiverede og
forstandigste Elev blev Teatret til stor Nytte. Han er
Forf. til de elskværdige Skuespil »Unge Folk«
(1892), »Det gamle Færgested« (1902) og
»Landlov« (1905), der alle blev opført paa det kgl.
Teater, hvis kunstneriske Leder N. var i en
Overgangsperiode, Sæsonen, 1922—23, 200-Aaret
for den danske Skueplads’ Oprettelse. (Litt.:
»Teatret«, III [Kbhvn 1904]).
R. N.
Nielsen, Ragna, f. Ullmann, norsk
Skolebestyrerinde, Søster til Amtmand Viggo
Ullmann, f. i Kria 17. Juli 1845, har siden sit 15.
Aar virket i Lærergerningen, først ved Nissen’s
Skole i Kria, senere i 5 Aar paa Tromsø. Fra
Septbr 1885 har hun forestaaet en Skole i Kria,
som bærer hendes Navn. Den begyndte med
19 Elever og hører nu (1924) til Hovedstadens
større og mest ansete, med Smaaskole,
Middelskole og Gymnasium for alle Linier. Skolen var
den første Fællesskole i Kria, som førte frem til
Middelskoleeksamen og Artium. Fru N. deltog
1885 i Stiftelsen af »Norsk Kvindesagsforening«,
hvor hun i en Aarrække var Formand, og
senere i Oprettelsen af Kvindestemmeretsforeningen
og »Hjemmenes Vel«. 1901 var hun en af de
6 første Kvinder, som indvalgtes i Kria
Kommunestyre. I Riksmaalsforeningen nedlagde hun
fra 1907 et energisk Arbejde; 1909—10 var hun
dens Formand. Hendes Standpunkt i
Sprogstriden har i de senere Aar været
yderliggaaende konservativt, idet hun ikke alene har
stillet sig helt afvisende og forstaaelsesløs over
for Landsmaalsbevægelsen, men ogsaa med
større Iver end nogen anden har bekæmpet
Rigsmaalets Fornorskning, der senest fandt sit
Udtryk i Retskrivningsreformen af 1917.
Interesseret Spiritist. Fru N. har udgivet »Norske
Kvinder i det 19. Aarh.« (Bd I, 1904).
(O. A. Ø.). Wt. K.
Nielsen, Rasmus, dansk Filosof, f. 4. Juni
1809 i Roerslev ved Middelfart, d. 30. Septbr
1884 i Kbhvn, var Søn af en Husmand. Stedets
Præst tog sig af Drengen, og ved hans Hjælp
blev N. Student fra Viborg 1832. Derefter tog han
teol. Embedseksamen med Udmærkelse 1837,
Licentiatgraden 1840 og blev Prof. i Filosofi
1841, i hvilken Stilling han forblev Resten
af sit Liv og i mange Aar øvede en meget
betydelig Indflydelse ved livfulde og veltalende
Foredrag, medens han kun i ringe Grad blev
Vejleder til videnskabeligt Studium af
Filosofien. N. begyndte som ivrig Hegelianer, og
selv efter at Paavirkningen fra Søren
Kierkegaard havde overbevist ham om det Hegel’ske
Systems Uholdbarhed og ført ham til at angribe
Martensen, navnlig i Spørgsmaalet om Tro og
Viden, saa kunde han dog aldrig frigøre sig
fra den Hegel’ske Dialektik, som han mestrede
og vedblev at anvende paa alle Omraader, saa
længe han levede. For at vinde et fast filosofisk
Stade, kastede han sig over Matematik og
Naturvidenskab, udgav bl. a. »Filosofisk
Propædeutik« (1857), Beg. af det store, aldrig
fuldendte Værk: »Grundideernes Logik« (1864—66),
»Religionsfilosofi« (1869), »Alm. Videnskabslære«
(1880) og talrige mindre, til Dels populære Skr;
men selv de betydeligste af disse Værker viser
Mangel paa indtrængende Grundighed og
besindig Kritik i Studierne, en frodig Fantasi og
en altid spillende Dialektik, der blændede ikke
blot Læserne, men ogsaa Forf. selv; forlængst
havde han frigjort sig for den Kierkegaard’ske
Tugt. Enkelte Røster fra strengt videnskabelig
Side hævede sig dog imod N.’s filos. System,
 |
| R. Nielsen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
