Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Yngvar - Nielsen, Zakarias, se Nielsen, J.P.Z. - Nielsson, Daði - Nielstrup - Niemann, Albert - Niemann, Walter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bl. disse maa mærkes: »Breve fra Grev H. H. von
Essen til Karl Johan« (1867), »Bidrag til
Norges og Sveriges Historie 1812—16« (1869), »Grev
Sandels’ Statholderskab 1818—27« (1873), »Grev
von Platen’s Statholderskab 1827—29« (1875),
»Norges Historie efter 1814, I—III« (1882—92;
naar til 1837), »Bidrag til Norges Historie i
1914, I—II« (1882—86), »Det første
overordentlige Storting« (1882—86), »Aktmæssige Bidrag
til Sveriges Historie 1812—13« (1877), »Bidrag til
Nordens Historie 1813—14« (1878),
»Indberetninger fra de østerr. Gesandter i Kbhvn 1807—12«
(1882). Endvidere »Fra Kiel til Moss« (1894),
»Der Vertrag von Moss vom 14. August 1814 und
die schwedisch-norwegische Union« (1895), »Om
Konventionen i Moss« (1898), »Aktstykker
vedkommende Konventionen i Moss 14. August
1814« (1894) og »Aktstykker vedkommende
Stormagternes Mission til Kbhvn og Kria 1814«
(1895—97), suppleret med »Diplomatiske Aktstykker
fra 1814« (1909), samt »Bodøsagen. Fremstillet
paa Grundlag af officielle og private
Brevskaber« (1897). Til denne Række af Arbejder maa
ogsaa henføres de forsk. polemisk tilskaarne
Indlæg, som blev udgivne under den Diskussion,
som vaktes ved Prof. J. E. Sars’ »Historisk
Indledning til Grundloven«. I nær Tilslutning
staar ogsaa hans Hovedværk, det stort anlagte
biogr.-hist. Værk »Lensgreve J. C. H.
Wedel-Jarlsberg 1779—1840« (3 Bd 1901—02), hvoraf
en ældre ikke fuldendt Udg. udkom 1888—92, og
»Norgel i 1814« (1904). Men ogsaa uden for
dette begrænsede Omraade har N. leveret en
meget betydelig Række større og mindre Afh. om
norske Samfundsforhold og politisk Historie. Bl.
disse mærkes hans Afh. for Doktorgraden »Det
norske Rigsraad« (1880), »Bergen fra ældste
Tider indtil Nutiden« (1877), »Jens Bjelke til
Østraat« (1872), »Kampen om Trondhjem
1657—60« (i Videnskabsselskabets Festskrift i
Anledning af Trondhjems 900-Aars Jubilæum 1897),
»Gustaf III’s norske Politik« (1877) og et større
Antal Afh. og Opsatser i »Norsk hist.
Tidsskrift«. Gennem Behandlingen af Bergens
Historie kom han ind paa Studiet af hanseatiske
Forhold, og i Kria Videnskabsselskabs Forhandl.
meddelte han en Række aktmæssige Bidrag til
Belysning af disse. Et vigtigt Kildeskrift til
Skildring af norske Forhold i 16. Aarh. udgaves af
ham 1885 i »Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger
og Rejseoptegnelser 1594—97«. En paa ny
Synspunkter rig Sammenfatning af Norges Historie
i Tidsrummet 1539—1660 har han leveret i Bd
V af den store »Norges Historie«, hvorhos han
har behandlet Norges hist. Udvikling fra
naturvidenskabelig-sociologisk Synspunkt i
Afhandlingsrækken »Af Norges Historie« (1904). 1906
udkom en Række Øjebliksbilleder: »Norge i
1905«. Sine Erindringer har han fortalt i »Den
gamle Gaard« (1903), »Erindringer fra et halvt
Aarh.’s Vandreliv« (1909) og »En
Kristianiensers Erindringer« (1910), »Under Oscar II’s
Regering« (1912), »Fra Johan Sverdrups Dage«
(1913) og »Da Unionen skulde briste« (1915).
De tre sidstnævnte, som væsentlig var af
politisk Art, blev ved deres Fremkomst mødt med
stærk Kritik. Af etnogr. Indhold er hans
»Rejsebreve og Folkelivsstudier« (1881), »Rundt i
Norge« (1882), og »Træk af den norske
Bondestands Kulturudvikling« (1882); desuden har han
udg. »Univ.’s etnogr. Samlinger 1857—1907«
(1907). Som Turist berejste N. gennem en
Aarrække hele Norges Land, og hans fortræffelige
»Rejsehaandbog over Norge« (1. Udg. 1874; 12.
Udg. 1915) var længe regnet som klassisk i sit
Slags. N. var i yngre Aar en virksom Deltager
i Højrepartiets politiske Arbejde.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Nielsen, Zakarias, se Nielsen, J. P. Z.
Nielsson [↱ni.ælså.n], Daði, islandsk
Personalhistoriker, derfor kaldt »den Frode«, f. 27.
Juli 1809, d. 8. Decbr 1856. N. var en
Autodidakt og skrev en Mængde personalhistoriske,
genealogiske, annalistiske Afh. og Optegnelser,
hvorved han delvis benyttede ældre Forf. Hans
Skrifter er for det meste utrykte, men er
blevne benyttede af senere Forf. Saaledes ligger
hans Samlinger for en Del til Grund for hans
Broder Præsten Sveinn N.’s (1801—81)
Fortegnelse over Præster paa Island: »Presta tal
og prófasta à Islandi«, udg. 1869 af Det isl.
litterære Selskab, hvilken er et udmærket hist.
Hjælpemiddel.
F. J.
Nielstrup, Hovedgaard under Grevskabet
Hardenberg-Reventlow i Musse Herred, vestlig
for Sakskøbing. N., der menes at være opstaaet
af en Landsby, ejedes af Drost Peder Hoseøl.
Efter hans Død 1298 tilhørte den Kongen, i
Slutn. af 14. og Beg. af 15. Aarh. Slægten Basse
og fra omtr. 1480 til 1577 Slægten Oxe. Under
Grevens Fejde blev den belejret af Borgere og
Bønder, men tappert forsvaret af Johan Oxe,
der faldt Juleaftens Dag 1534. Efter at have
været i Hænderne paa forsk. adelige Ejere kom
N. 1664 til Etatsraad Cornelius Lerche, der
ombyggede den i 15.—16. Aarh. opførte
Hovedbygning. 1732 købte Kommerceraad Jacob Flindt
N. for 33000 Dl. kur., 1790 kostede den
Jagtjunker C. v. Flindt 70000 Dl., og 1799 solgte
han den for 116000 Rigsdaler til Grev C. H. A.
Hardenberg-Reventlow, der senere lagde den
ind under Grevskabet H.-R.
B. L.
Niemann [ni.man], Albert, tysk
Operasanger (Heltetenor), f. 15. Jan. 1831 i Erxleben ved
Magdeburg, hvor hans Fader var Gæstgiver, d.
13. Jan. 1917 i Berlin, skulde opr. være
Tekniker, savnede Midlerne dertil, gik til Scenen,
først som Skuespiller, senere som Korist ved
Teatret i Dessau, fik sin Stemme uddannet af
den derværende Kapelmester Schneider og
Barytonisten Nusch, senere en Tid hos Duprez
i Paris, var 1854—64 knyttet til Operaen i
Hannover og hørte 1864—87 til Berlin-Operaens
mest fremragende Kræfter, lige stor som
Skuespiller og som Sanger, ikke mindst i
Fremstillingen af Wagner’s Helteskikkelser. 1861 sang
han Tannhäuser i Paris, 1876 kreerede han
Siegmund i Bayreuth. N. var i andet Ægteskab
gift med Skuespillerinden Hedwig Raabe.
S. L.
Niemann [ni.man], Walter, tysk Musiker,
f. 10. Oktbr 1876 i Hamburg (Søn af den som
Pianist og Lærer kendte Rudolf N.,
1838—98), Elev af Konservatoriet i Leipzig, er dels
optraadt som Musikforfatter og har som saadan
navnlig beskæftiget sig med Klavermusikken og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
