Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nijland, Albert Antonie - Nijmegen - Nik - Nikaia - Nikandros - Nikanorfesten - Nika-Opstanden - Nikaria - Nikator - Nike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G. C. 4410 i Ophiuchus (»Uitmeting van den
Sterrenhoop G. C. 4410« [1897]), observeret
Kometer, Planeter og deres Drabanter, men
fornemmelig har han beskæftiget sig med
foranderlige Stjerner, hvoraf han har anstillet
talrige Iagttagelser, meddelte i Fagtidsskr. J. Fr. S.
Nijmegen [holl. ’næime.gə(n), tysk ’nemve.gən],
Nimwegen, By i nederlandsk Prov. Gelderland,
beliggende paa 5 Høje ved venstre Bred
af Waal, Knudepunkt for Jernbanelinier til
Amsterdam, Cleve, Arnhem og Maastricht, har
(1920) 66911 Indb. Bl. de 8 Kirker nævnes
St.-Stefans-Kirken, paabegyndt i gotisk Stil i 13.
Aarh., fuldendt i 15., er senere gentagne
Gange restaureret, ofte med mindre heldige
Tilbygninger. Det smukke Raadhus er bygget i
Renaissancestil 1554 og indeholder et Mus.
I Nærheden af Højen Belvedere findes Ruinerne
af et af Karl den Stores Slotte, der senere blev
beboet af Borggreverne af N. De gl.
Fæstningsværker er omdannede til Promenader.
Industrien beskæftiger sig med Bryggeri,
Blikvare-fabrikation, Metalindustri, Pottemager! og
Cigarfabrikation. N. danner et Centrum for
Nederlandenes Handel med Tyskland, særlig Korn-
og Speditionshandel. Den er Cæsar’s Castellum
Noviomagum. N., der sluttede sig til
Hanseforbundet, var en fri Rigsstad indtil 1248, i
hvilket Aar den blev overdraget til Gelderland.
1579 sluttede den sig til Utrecht-Unionen.
1585 blev den erobret af Spanien, men 1591
kom den atter i Hænderne paa Prins Moritz af
Oranien. 1678—79 sluttede Frankrig ved
Freden i N. 3 Traktater, henh. med Nederlandene,
Spanien og Østrig. Ved Freden fik Frankrig
særlig en Rk. Byer i de sp. Nederlande
(Valenciennes, Condé, Cambrai, Saint-Omer,
Maubeuge m. fl.) samt den endelige Besiddelse over
Franche-Comté og en stor Del af Lothringen.
Ved en fjerde Traktat (Oktbr 1679) endtes
Krigen mellem Frankrigs Forbundsfælle Sverige og
Nederlandene. 1794 blev N. besat af Pichegru.
(Joh. F.). G. G.
Nik eller Nikke bruges til løsgaaende
Kreaturer, naar man vil hindre dem i at springe
over Grøfter og Gærder eller naar de skal
føres paa befærdede Veje og Gader. Nogle
Steder er det saaledes paabudt, at Tyre, der
trækkes paa offentlige Pladser, skal være
»nikkede«, d. v. s. forsynede med et kort Reb,
der fra den ene Forfod føres til Hornene,
Halsklaven eller Næseringen, og som derved
forhindrer voldsomme Bevægelser. — I Løsgang
er Nikket ofte en firkantet Ramme, en Art Aag,
der hænges om Dyrets Hals, og hvis nederste
Stykke er en vandret Bjælke, der forhindrer
Dyret i at springe. N. bør jævnlig efterses, saa
det ikke gnaver Dyret paa Halsen og ved
Hornene ell. paa Lemmerne, da saadanne Saar let
kan blive meget smertefulde og Brugen udarte
til Dyrplageri. I det hele bør N. kun bruges,
hvor det er absolut nødvendigt. A. C-n.
Nikaia (Nikæa), By i Bithynien i Oldtiden
og Middelalderen. Opr. hed den Ankore, men
fik Navnet N. efter Lysimachos’ Hustru. Det
var i Oldtiden den største By i Bithynien næst
efter Nikomedeia, og Kongerne residerede der
ofte. Den drev en betydelig Handel, havde
mange prægtige Bygninger og var stærkt
befæstet. Ogsaa under det rom. Herredømme
beholdt den sin Bet.; 325 og 787 var den Sæde
for Kirkeforsamlinger. Den blev erobret af
Seldshukkerne 1078, men 1097 atter erobret af
Korsfarerne, som dog maatte finde sig i, at den
gr. Kejser fik Magten i Byen. Efter at
Konstantinopel var bleven erobret under
4. Korstog (1204), blev N. Sædet for de gr.
Kejsere, indtil det 1261 lykkedes dem at vinde
Konstantinopel tilbage. 1330 blev Byen erobret
af Osmannerne, og den svandt derpaa stærkt ind.
Ved det nuværende Isnik findes endnu de gl.
Mure og anselige Ruiner af N. tilbage. H. H. R.
Nikandros fra Kolofon, gr. Digter i 2. Aarh.
f. Kr. Han opholdt sig en Tid i Pergamon, men
foretog ogsaa Rejser til andre St. Hans
Virksomhed var meget mangfoldig; foruden Digter
skal han ogsaa have været Grammatiker og Læge.
Hans Digte var lidet poetiske Læredigte,
af hvilke der er os overleveret to: Theriaka og
Alexifarmaka (om Midler mod Slangebid og
giftige Spiser). Af tabte Digte nævnes et Digt
om Forvandlinger, som er benyttet af Ovid i
hans »Metamorfoser«, desuden Georgika
(om Landvæsenet) m. fl. Foruden Ovid har ogsaa
andre rom. Digtere som Vergil og Æmilius
Macer benyttet N.’s Digte.
(Litt.: O. Schneider, Nicandrea [Leipzig 1856];
Volkmann, De Nicandri Colophonii vita et scriptis [Halle 1852]). H. H. R.
Nikanorfesten fejredes af Jøderne 13. Adar
til Ihukommelse af Judas Makkabæers Sejr 161
f. Kr. over den syr. Feltherre Nikanor. Den gik
tidlig i Glemme, og senere fastede man
13. Adar som Indledning til Purimsfesten. J. P.
Nika-Opstanden kaldes en farlig Opstand
i Konstantinopel under Justinian I’s Regering
(532). Den var foranlediget ved de stadige
Stridigheder melltem Cirkuspartierne, »de blaa« og
»de grønne«, men rettede sig mod selve
Kejseren og hans Regering. I fl. Dage rasede der
voldsomme Gadekampe, og en stor Del af Byen
gik op i Luer. Af Oprørernes Feltraab »Nika«
(Opfordring til at sejre) har Opstanden faaet
sit Navn. Kejseren tabte i Beg. Modet og
afskedigede nogle af de mest ildesete Ministre.
Han tænkte endog paa Flugt, men Kejserinde
Theodora, som havde bevaret Fatningen, satte
Mod i ham. Det lykkedes at vinde de blaa, og
de øvrige Oprørere blev med haard Haand
kuede af Feltherren Belisarius. Der blev dræbt
en uhyre Mængde Mennesker. H. H. R.
Nikaria, Oldtidens Ikaria, tyrk. Kariôt,
Ø i det ægæiske Hav, ligger 21 km VSV. f.
Samos og er 267 km2 med c. 10000 Indb., der
næsten udelukkende er Grækere, som giver sig af
med Faare-, Svine- og Biavl, Trætøjstilvirkning
samt Fiskeri. Paa Strabo’s Tid var Øen
ubeboet, men tjente til Græsning for Samiernes
Hjorder, og under Byzantinerne tjente den til
politisk Forvisningssted. (H. P. S.). N. H. J.
Nikator (gr.), »den sejrrige«, Tilnavn for
de syr. Konger Seleukos I og Demetrios II.
Nike var hos Grækerne Sejren, vunden i
Slaget ell. i atletisk og musisk Væddekamp,
personliggjort i Skikkelse af en ungdommelig skøn,
vinget Kvinde. N. nævnes ikke hos Homer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
