Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nilson, Lars Frederik - Nilssen, Jappe - Nilssen, Sven - Nilsson, Kristina (Grevinde Casa di Miranda) - Nilsson, Nils Heribert-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nilson, Lars Frederik, sv. Kemiker,
f. 27. Maj 1840 i Skönberga ved Söderköping,
d. 14. Maj 1899 i Sthlm. N. studerede Kemi
under Svanberg ved Upsala Univ., hvor han tog
Doktorgraden 1866; s. A. blev han Docent ved
Univ.; 1872—78 var han Akademiadjunkt og
blev derefter ekstraord. Prof. i analytisk Kemi
ved samme Univ. 1883 overtog han Stillingen
som Prof. i Kemi ved Landbruksakademien i
Sthlm, i hvilket Embede han virkede til sin
Død. Allerede 1875 var han blevet Medlem af
Vetenskapsakademien, 1882 Medlem af det
fysiografiske Selskab i Lund, 1889 af det danske
Videnskabernes Selskab. Fra 1886 var han
Medlem af Bestyrelsen af Sthlm’s Højskole. N. var
i Besiddelse af en betydelig Arbejdskraft og af
stor eksperimentel Dygtighed. Hans med stor
Samvittighedsfuldhed og Grundighed udførte
Arbejder omfatter dels Undersøgelser paa den
analytiske Kemis Omraade, dels Undersøgelser
over sjældne Jordarter. N. har opdaget
Grundstoffet Scandium og givet vigtige Bidrag til
Selenets, Thorjordens, Berylliums, Niobets,
Titanets og Germaniums Kemi. Nogle af disse
Arbejder udførte han i Forbindelse med O.
Pettersson. Under sin Virksomhed ved
Landbruksakademien offentliggjorde N. en stor Rk.
agrikulturkemiske Arbejder.
(O. C.). R. K.
Nilssen, Jappe, norsk Forfatter, f. i Kria
25. Jan. 1870, blev Student 1887 og udgav 1896
sin første Bog »Nemesis«, som røbede et ikke
ubetydeligt formelt Talent. Derefter fulgte den
smukke og underholdende, lidt sentimentale
Fortælling »Solefald« (1903). N.’s sidste Bøger
er: »Kun een Gang Vaar« (1904), »Den gamle
Historie« (1905) og »Faderglæde« (1911). Siden
1908 har N. været »Dagbladet«’s Kunstkritiker
og vakt baade stærk Tilslutning og Modstand
ved sin tilspidsede Form og ved bestemte
Domme.
(Carl Nærup). E. S-n.
Nilssen, Sven, norsk Forf., f. 6. Apr. 1864
i Stavanger. Uagtet han alt i Skoledagene
grebes af brændende Interesse for Studium af
Litteratur og Filosofi, gik han dog over i det
praktiske Liv og blev 1889 Kontorchef ved
Aalgaard’s Uldvarefabrik paa Jæderen. F. T.
er N. i Kria, som Kontorchef for »De forenede
Uldvarefabrikker«. Sine Studier har han
fortsat som en systematisk Indforlivelse i sidste
Aarh.’s Digtning og Tænkning; siden 20 Aars
Alderen offentliggjorde han i Lokalpressen sine
skønlitterære Forsøg og debuterede 1894 med
Skitsesamlingen »Skygger«, der foruden
Paavirkning af Poe, Ibsen, Kielland m. fl. røbede
et sikkert Herredømme over Formen og intens
Trang til Sjælegranskning, Samme gode
Egenskaber særtegner de to større Fortællinger
»Dværgene« (1895) og »Proletar« (1896); men
hos Publikum og Kritikken vandt han ikke
Øre, før han udgav den fortrinlige Roman
»Bark Franciska« (1901), hvis Skildring af en
typisk vestlandsk Bypige betegner en litterær
Opdagelse af Rang. N. er f. T.
Litteraturanmelder ved »Stavanger Aftenblad«.
(C. Br.) E. S-n.
Nilsson, Kristina (Grevinde Casa di
Miranda), sv. Sangerinde, f. 20. Aug. 1843 i
Vederlöfs Sogn, nær ved Vexiö i Småland, hvor
hendes Forældre var fattige Husmandsfolk, d.
21. Novbr 1921 i Vexiö. Allerede tidlig maatte
hun bidrage til Familiens Underhold ved at
synge og spille Violin paa Markeder og ved
Dansegilder. Ved et saadant Marked i Ljungby
»opdagedes« hun, 14 Aar gl, af en
Herredshøvding Fr. Tornérhjelm, der tog sig
af hende og lod hende uddanne hos Sangerinden
Frk. Valerius, siden Friherreinde Leuhusen, og allerede
1859 kunde hun optræde offentlig ved en Koncert i
Halmstad. Samme Aar kom hun til Stockholm, blev
optagen i Huset hos Franz Berwald og kom
under hans Vejledning. 1860 lod hun sig høre i
Sthlm og Upsala og fik derefter dels af
Tornérhjelm, dels af Karl XV Midler til et fire Aars
Studieophold i Paris under Masset, Wartel og
Delle Sedie. Og her debuterede hun saa 27.
Oktbr 1864 paa Théâtre lyrique som Violetta i
»La Traviata«. Publikum og Kritik var lige
begejstrede over hendes klare, bøjelige Stemme,
den klokkerene Intonation og henrivende
Nuanceringsevne og hendes nordisk-poetiske
Apparition; og Begejstringen voksede yderligere
under hendes derpaa flg. treaarige Engagement,
under hvilket hun bl. a. sang Cherubino og
Nattens Dronning. 1867 sang hun i London, bl. a.
Margarete i »Faust«, og 9. Marts 1868 optraadte
hun første Gang paa den store Opera i Paris
som Ofelia i »Hamlet« og tog Pariserne med
Storm, navnlig ved Foredraget af den deri
indlagte sv. Folkevise »Neckens Polska«. Senere
fejrede hun store Triumfer som Margarete,
Alice i »Robert« og Mignon. 1870 tournerede hun
med Strakosch i Amerika, sang saa igen i Paris
og London og giftede sig 1872 med den
parisiske Bankier Aug. Rouzeaud (d. 1882). De flg.
Aar optraadte hun i England, Rusland,
Tyskland, Østerrig og Amerika, Spanien og
Skandinavien. Sthlm hørte hende første Gang 1876,
dels ved Koncerter, dels paa Scenen, som
Margarete, Valentine og Mignon; i Kbhvn sang hun
s. A. ved to Koncerter, og ligesaa 1885. — 1887
giftede hun sig i Paris med den sp.
Gesandtskabsattaché Grev Casa di Miranda, som
hun senere fulgte til Madrid, og opgav dermed
samtidig sin Kunstnerbane, paa hvilken hun
havde hævdet Stillingen som en af Samtidens
ypperste Sangerinder, hos hvem den
klangskønne, ikke særlig stærke, men omfangsrige og
udtryksfulde Stemme gik Haand i Haand med en
til Tider genial Opfattelse af de forsk.
dramatiske Skikkelser.
S. L.
 |
| K. Nilsson. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
