Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nissen, Ole Hartvig - Nissen, Peder (Per) Schjelderup - Nissen, Petra Fernanda - Nissen, Rasmus Tønder - Nissen-Saloman, Henriette - Nisserelv - Nisservand - Nissl, Rudolf - Nissum Bredning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev senere bragte i Anvendelse paa Landets
højere Skolevæsen. 1850—54 var han
Regeringens Konsulent i Skolesager, studerede det
skotske Almueskolevæsen, som han skildrede i
en af Folkeoplysningsselskabet udgiven
Beretning, og fremsatte det Forslag til Lov om
Almueskolevæsenet, som Stortinget 1860 fulgte.
Allerede tidligere havde hans Planer til
Reform af det højere Skolevæsen været lagte til
Grund for Omorganisationen af fl. af Landets
højere Skoler; men fuldstændig Gennemførelse
af disse fandt først Sted, efter at N. 1865 var
bleven Ekspeditionschef for Skolevæsenets
Anliggender og Formand i en Kommission til
Omordning af det højere Skolevæsen, hvis Arbejde
resulterede i Skoleloven af 1869. 1871 blev han
Medlem af en Kommission, der havde til
Opgave at udarbejde Forslag til Omordning af
Almueskolevæsenet i Byerne. Han blev
imidlertid 1872 udnævnt til Rektor ved Kria
Katedralskole, i hvilken Stilling han kun virkede en kort
Tid. 1857 var han den første, som stillede
Forslag til Grundlovsbestemmelsen om Indførelsen
af aarlige Storting. N.’s samlede Afhandlinger
udkom 1876 med biografisk Indledning af Chr.
Larssen.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Nissen, Peder (Per) Schjelderup,
norsk Officer, ovenn. O. H. N.’s Søn, f. i Kria 24.
Marts 1844, blev Sekondløjtnant 1865, avancerede
gennem Graderne, dels i Infanteriet, dels i
Generalstaben, til han 1897 blev Oberst og som
saadan 1900 Chef for Norges geogr. Opmaaling,
ved hvilken han fl. Gange tidligere, bl. a.
1888—92 som Sektionschef, havde gjort Tjeneste. Der
har været tildelt N. fl. offentlige Stipendier til
Udlandet. Han har været Medlem af flere
Kommissioner, saaledes af den saakaldte
Kommandokomité, der blandt andet havde i
Opdrag at udarbejde Forslag til ny Ordning af
Armeens og Marinens øverste Styrelse;
Vinteren 1898—99 assisterede han ved Udarbejdelsen
af ny Plan for Armeens højere Skoler og var
Høsten 1899—Høsten 1900 militær Konsulent i
Sthlm. 1897—99 var N. Medlem af den
norsk-russ. Grænserydningskommission. 1906 blev han
Generalmajor og Chef for Bergenske Brigade
(nu 4. Division); tog Afsked 1912. Overadjutant
hos Kong Haakon VII 1905—06. N. er siden
1901 Medlem af den internationale Jordmaaling
og var 1901—05 Viceformand, 1906 Formand i
det »Norske Geografiske Selskab«. 1885—92 var
han Lærer i Taktik ved Krigsskolens nederste
Afdeling og udgav 1891 en Lærebog i Taktik.
Han har ligeledes udg. flere meget benyttede
Kort over Norge. 1914 udgav han
»Fædrelandet. En Norgesbeskrivelse for Landsmænd
hjemme og ude«, og 1921 udkom hans
Hovedværk »Økonomisk-geografisk Atlas over Norge,
med en Udsigt over de kulturelle og
økonomiske Forhold«.
(N. S.). Wt. K.
Nissen, Petra Fernanda, f. Thomesen,
norsk Litterat, gift med ovenn. E. G. O. E. N., f. i
Sannidal 15. Aug. 1863, d. i Barmen i
Westfalen 31. Marts 1920; tog Guvernanteeksamen
1881 og var fra 1892 ansat i
»Social-Demokraten« i Kria, hvor hun foruden de sociale
Spørgsmaal særlig behandlede Teater og Litteratur;
hendes Virksomhed her bidrog i høj Grad til
at vække den norske Arbejderklasses Interesse
for og højne dens Syn paa de aandelige og
kunstneriske Værdier. Samtidig redigerede hun
fra 1909 det socialdemokratiske Maanedsblad
»Kvinden«, ligesom hun i fl. Aar var Medlem af
Kria Skolestyre og Bystyre. Efter at den
radikale Retning inden for Arbejderpartiet var
kommet til Magten paa Landsmødet 1918,
traadte hun ud af »Social-Demokraten«’s
Redaktion og skrev senere i Oppositionsgruppens
Organ »Arbeider-Politikken«. Fra 1913 Censor ved
Statens Filmskontrol. (Litt.: Barbra Ring,
»Mennesket Fernanda N.« [1921]).
Wt. K.
Nissen, Rasmus Tønder, norsk Teolog
og Statsraad, f. i Melhus Præstegæld 14. Jan.
1822, d. i Kria 19. Jan. 1882, blev Student 1839,
cand. theol. 1843, var derefter ansat ved
Nissen’s Skole — til Dels som Bestyrer — til
1854, da han konstitueredes som Lektor i
Kirkehistorie. Efter 1856 at have faaet fast
Ansættelse i Embedet, rykkede han 1864 op til
Prof. og blev 1874 Statsraad og Chef for
Kirkedepartementet. N., der 1879 blev Æresdoktor
ved Kbhvn’s Univ., har udg. fortrinlige
Skolebøger i Verdenshistorie og Kirkehistorie, der
begge har oplevet mange Oplag, og deltog med
C. P. Caspari og Gisle Johnson i Redaktionen af
»Theologisk Tidsskrift for den
evangelisk-lutherske Kirke i Norge«. Hans Forelæsninger
over de nordiske Kirkers Historie udgaves af
Th. G. B. Odland 1882—84.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Nissen-Saloman, Henriette, sv.
Sangerinde, f. 12. Marts 1819 i Göteborg, d. 27. Aug.
1879 i Harzburg, studerede i Paris Sang under
Garcia og Klaverspil hos Chopin, debuterede
1843 paa den derværende ital. Opera som
Adalgisa i »Norma« og blev, efter at have aflagt et
Besøg i Sthlm, 1845 engageret ved den ital.
Opera i Petrograd. Derefter optraadte hun i
flere ital. Byer, i London som Norma og Lucia,
i Storbritannien og Skandinavien — 1843, 1849
og 1859 ved Koncerter paa det kgl. Teater i
Kbhvn. 1849—50 medvirkede hun ved
Gewandhaus-Koncerterne i Leipzig og sang derefter
i Berlin, hvor hun hævdede sin Stilling ved
Siden af Jenny Lind. 1850 giftede hun sig med
den danske Komponist Siegfried Saloman,
gjorde vidtstrakte Kunstrejser med ham gennem
Sverige, Finland, Rusland og Tyrkiet og fik 1859
Ansættelse ved Konservatoriet i Petrograd, hvor
hun virkede til sin Død. Fra hendes Haand
foreligger en Sangskole: L’étude du chant paa
Russisk, Fransk og Tysk.
S. L.
Nisserelv, se Nidelven.
Nisservand, større Indsø i Telemark Fylke,
se Nissedal.
Nissl [↱nesəl], Rudolf, tysk Maler, f. 13.
Apr. 1870 i Tyrol, fra 1889 Elev af Münchens
Akademi under Loefftz (senere af P. Höcker),
knyttet til München, Prof. 1911, vandt Navn
ved sine Interiørstykker fra moderne Tid og
kom snart i Ry med »St Georg« (1906, Wiens
mod. Gal.), »I Atelieret« (1910, Münchens Ny
Pinakotek), gode Studier af nøgen kvindelig
Model (»Das Modell«, 1915), »Der gelbe Mantel«
(1915), »Stillleben« m. v.
A. Hk.
Nissum Bredning, den vestligste Bredning
i Limfjorden, begrænses mod Ø. af Thyholm,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
