Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nittedal Herred - Nittemaskine - Nittepresse - Nittesøm - Nittetrækker - Nitti, Francesco Saverio - Nittis, Giuseppe (Joseph) de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ravndalsbækkens, Spenningbybækkens og
Ryggevandsbækkens i Øst). Af Højder kan paa
vestre Side af Hoveddalen nævnes Varingskollen
(550 m), hvor Brandsignalstation, Højfjeldet
(323 m), Elkollen (496 m), Strømskollen (357 m),
Røverkollen (408 m), Brandberget (457 m) og
Skinskatberget (521 m), paa østre Side
Fugleknatterne (534 m), Tøienhøgda (450 m),
Holterkollen (452 m), Bukollen (515 m) m. fl. —
Nitelven (57 km lang) gennemstrømmer hele
Herredet, den er ganske vandrig, og der kan fra dens
Udløb i Øieren roes op til N. Kirke. Skov (Gran
og Furu) forekommer i betydelig Mængde; i
Hoveddalen findes, som nævnt, adskillig
Løvskov. — Hovedvejen Kria—Trondhjem gaar i
en Længde af c. 4 km gennem Herredets
sydligste Del; fra denne fører Hovedvej langs
Nitelven gennem N. og Hakedal frem til
Hadeland. Foruden enkelte kortere Bygdeveje,
hvoraf en fra N. Kirke fører mod Øst ind i
Skedsmo, fører fra Hakedals Værk privat Kørevej
(Grevevejen) mod Syd gennem det vestre
Aasparti til Maridalen Nord f. Kria. Langs
Grevevejen kommer fra Syd Nordbanen
(Kria—Gjøvikbanen, som indtil Roa har fælles Linie
med Bergensbanen) ind i Distriktet, bøjer saa mod
Øst S. f. Tumyrhagen og følger vestre Dalside
gennem Herredet; Stationer Nittedal, Aaneby
og Hakadal. — Jordbrug og Fædrift er
Herredets Hovednæringsveje. Af industrielle Anlæg
mærkes: Fl. Savbrug, Høvlerier, Tørvedrift,
Mølle, Møbelfabrik, Cementstøberi, N.
Krudtværk, Tørvestrøelsefabrik, Frørenseri; tidligere,
indtil 1869, dreves det store Hakedals Jernværk,
der skal have været det ældste i Landet.
Værket blev opr. drevet for kongelig Regning,
gik saa gennem flere Hænder, indtil det 1798
overtoges af Kammerherre Bernt Anker, der
bragte det i Opkomst; 1824 gik det over til Grev
Herman Wedel-Jarlsberg, efter hvem
Nordmarken ved Giftermaal kom i Familien Løvenskiolds
Eje. — Herredets Areal er 187,11 km2, hvoraf 3,5
km2 Indsøer, 27,9 km2 Ager og Eng, 137,4 km2
Skov, Resten Udmark og Myr. Antagen Formue
1921 var 19203220 Kr og Indtægt 2979637 Kr.
Glitre Sanatorium for Tuberkuløse tilhørende
Staten ligger tværs over Dalen ved Stationen H.
— N.’s Kirke, opført 1869, er ligesom den 1849
restaurerede Hakedals Kirke en Trækirke.
(Litt.: »Norges Land og Folk«, J. Vibe,
»Akershus Amt« [1897]).
(N. S.). M. H.
Nittemaskine, se Nitning.
Nittepresse, d. s. s. Nittemaskine.
Nittesøm, den Linie, som forbinder alle
Hovederne i en Række Nagler eller
Nitteforbindelsen selv.
(F. W.). D. H. B.
Nittetrækker, Stempel med cylindrisk Hul i
Midten saaledes, at man ved Hjælp af
Hammerslag kan drive Pladerne uden om
Nittestilken tæt sammen, før man stikker Nittehovedet.
Man anvender N. for at faa en tæt Nitning.
D. H. B.
Nitti, Francesco Saverio, italiensk
Politiker, f. i Melfi (Potenza) 1868, virkede som
Sagfører og senere som Prof. i Nationaløkonomi
ved Napolis Univ. og regnes for en Autoritet
paa finansielle og økonomiske Omraader. Opr.
Socialist sluttede han sig efter Kong Umberto’s
Mord til de borgerlige Radikale og har siden
1904 haft Sæde i Deputeretkamret. 1911—14 var
han Minister for Agerbrug, Industri og Handel i
Giulitti’s Kabinet. 1917 var han i en officiel
økonomisk Sendelse til U. S. A.
Oktbr 1917—Jan. 1919 var han Finansminister i Orlando’s
Kabinet. Juni 1919—Juni 1920 var han
Førsteminister. Hans Regeringstid prægedes af
idelige Kabinetskriser, der stod i Forbindelse med
de store udenrigske og indre Problemer, som
det ikke lykkedes ham at klare. Ham frastødte
Nationalisterne ved sin Forhandlingsvenlighed
over for Jugoslavien og sin skarpe Optræden
mod de dalmatiske Italienere, der agiterede i
Rom; han frastødte hele Borgerskabet ved sin
Spagfærdighed over for de voldsomme
Arbejderuroligheder, som det formentes Militæret at
bekæmpe; han frastødte Frankrig ved at
arbejde for en engelsk-tysk Forstaaelse, hvad der
var medvirkende ved hans Fald. Udviklingen
siden den Tid har foreløbig i stadig højere Grad
gjort ham til en død Mand i praktisk Politik;
som Skribent har han derimod vakt en Del
Opsigt uden for sit Land ved i Bogen »Det
fredforladte Europa« (Oktbr 1921), der oversattes
paa en Rk. Sprog (paa Dansk af Carl Bratli
1922) og i flere flg. Skr at kritisere
Versaillesfreden, navnlig dens finansielle Sider og kræve
en mindelig Omordning af de internationale
Forhold i alles velforstaaede Interesse.
P. L. M.
Nittis, Giuseppe (Joseph) de, ital.-fr.
Maler og Raderer, f. 1846 i Barletta (ved
Neapel), d. 1884 i St. Germain ved Paris, var først
Elev af Akademiet i Neapel, dernæst, efter at
være kommen til Paris 1868, af E. Brandon, fra
hvem han gik over i Gérôme’s og Meissonier’s
Atelierer. Hans første Malerier var
Genrebilleder i disse sidste Kunstneres Art: »Visite chez
l’antiquaire« (1869) o. a., medens han samtidig
udstillede sit første Landskab: »Train de chemin
de fer« (1869). Under Krigen 1870—71 opholdt
N. sig i Italien, og med Landskabsbillederne
derfra: »Route dans les pouilles auprès de Brindisi«
(1872) og »Ascension du Vésuve« (1873) slog han
igennem paa Paris-Salonen. Men først fra 1875
begynder han at udstille de Gadelivsbilleder,
hvortil hans Ry særlig knytter sig. I en lang
Rk. Billeder, dels i Olie, dels i Pastel, har han
gengivet Partier fra Paris og London; med den
fineste Natursans og overordentlig Virtuositet
har N. i disse Malerier gengivet Luftens og
Vejrligets Stemning paa de forsk. Tider af
Dagen og Aaret: Sommerens støvmættede Luft,
den kolde Vinterregn og den graa Kultaage over
London gengav han med lige Mesterskab;
samtidig udmærker hans Billeder sig ved deres
elegant tegnede og fint karakteriserede
Figurstaffage. Af disse N.’s Værker nævnes: »Place de la
Concorde« (1875), »Places des Pyramides«
(begge i Luxembourg-Mus.), »Pont Royal«, »Retour
des Courses«, »Coin du Boulevard«, »Bois de
Boulogne«, og fra London bl. meget andet
»Trafalgar-Square«, »Westminster« og
»Canon-Bridge«. Af N.’s Raderinger anføres: »Odalisque«,
»Jeune femme« og »Charing Cross Bridge«,
London. (Litt.: A. Renan, J. de N. [Gazette
des Beaux-Arts, 30. Bd, 1884]; V. Pica, G. de
N. [Milano 1914[).
(A. R.). A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
