- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1006

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nolsø - Nolsøe, Poul Poulsen - Noma, se Vandkræft - Nomader - Nomarki - Nombre de Dios - nom de guerre - nom de plume - Nome - nomen - Nomen (Grammatik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorfra den falder mere jævnt mod S. Paa
Østkysten falder den fl. St. meget stejlt mod
Havet. Nær Sydenden fører en Huledannelse
som en Port helt gennem Øen; i Fjeldet
forekommer Kobbermineralier. 1921 fandtes paa
Øen 47 Gaarde og Huse med 268 Indb. (1901:
240, 1850: 134, 1801: 100); af disse levede 245
i N. Bygd, som ligger mod N. paa Øens laveste
og smalleste Sted, 5 km Ø. f. Thorshavn; paa
Sydenden, hvor der er 2 Fyr, Resten af
Befolkningen. N. udgør et eget Sogn i Sydstrømø
Syssel og Præstegæld (Pastorat).
M. S.

Nolsøe, Poul Poulsen, færøsk
Skibsfører og Digter (1766—1809). N. var i nogen Tid
Fører for et dansk Handelsskib, der sejlede
paa hans Hjemstavn. Den færøske Handel var
da et kgl. Monopol, der bestyredes af en kgl.
færøsk og grønlandsk Handelskommission i
Kjøbenhavn, der igen havde en Handelsforvalter
paa Øerne. 1800 bosatte N. sig paa Færøerne
(ved Klaksvig paa Bordø) og byggede 1804 et
Dæksfartøj af et strandet Skibsvrag, købt ved
Auktion — Øernes første Dæksfartøj siden den
sorte Død. Hans Formaal var at ophjælpe
Fiskeriet, indøve sine Landsmænd i Søfart samt
nyttiggøre Øernes Hjælpekilder ved Udførsel af
deres Produkter (Varer, som ikke var
indlemmede i Handelstaksten). P. Gr. a. sin ivrige
Agitation for Frihandel kom N. snart paa Kant
med den lokale Øvrighed, der anklagede ham
for Smugleri og gentagne Gange sværtede ham
for Handelskommission og Rentekammer. 1806
blev N. indstævnet for en Gæsteret i Thorshavn,
anklaget for Smughandel. Skønt ikke overbevist
om Smugleri blev han dømt, hvorefter han
anlagde Sag ang. Smughandel mod Strømø
Sysselmand, som havde været Aktor i Sagen mod
ham selv, og beskyldte de lokale
Øvrighedspersoner for at drive Smughandel efter en større
Maalestok; men Sagen blev under forsk.
Paaskud ikke fremmet. Da digtede N. det paa hans
Fødeøer saa berømte »Fuglekvad« (i færøsk
Sprog), hvor han angreb sine Modstandere,
idet han indførte dem i Rovfugles Skikkelse.
Selv optraadte han i en Strandskades Lignelse
(Strandskaden værner de smaa Fugle mod
Rovfuglene). Da Krigen med England udbrød 1807,
og Varetilførslen til Færøerne derved blev gjort
usikker, stillede N. sig til Disposition, fik
Tilladelse til at føre Korn op til Færøerne for
Monopolhandelens Regning og opnaaede ved
ihærdige Bestræbelser Lejdebrev fra det eng.
Admiralitet til Beskyttelse mod Kaperne. Paa
en saadan Rejse omkom han imidlertid, hvad
enten hans Skib er forlist eller er blevet skudt
i Sænk af Kapere. — Bl. sine Landsmænd er
N. højt skattet dels som den uegennyttige
Forkæmper for Øernes materielle Vel og Opkomst,
dels som deres betydeligste Digter paa det
satiriske Omraade. Foruden det omtalte
»Fuglekvad« har han bl. a. digtet Skæmtevisen »Jákup
á Møn«, handlende om em uheldig Frierfærd.
N. var den første, som bragte Vaccinationen til
Færøerne (1805) ved successiv Indpodning af
Vaccinematerie paa sig og sit Skibsmandskab
paa en Hjemrejse fra Kbhvn. For Flid i
Landbruget tilkendte det danske
Landhusholdningsselskab ham en Sølvmedaille, som imidlertid
p. Gr. a. hans tidlige Død aldrig kom ham i
Hænde. (Litt.: J. Jakobsen, »P. N.« i
»Hist. Tidssk.«, 6. Rk., III, »Fuglakväje. P. N.’s
Fuglekvad«, udg. med forklarende Anm. af
J. Jakobsen [Kbhvn 1892]; Samme, »P.
N. Livssøga og irkingar« [Thorshavn 1908]).
(J. J.). M. R. M.

Noma, se Vandkræft

Nomader (gr., ɔ: Hyrdefolk), Betegnelse for
Folkestammer, der væsentlig ernærer sig af
Kvægavl, dragende fra et Sted til et andet for
at skaffe Kvæget Græsgange. Enkelte Steder
driver de lidt Agerbrug, idet der hvert Aar
ryddes et Stykke Jord, som derefter beplantes og
efter Høsten forlades for et nyt. Ved deres
omflakkende Levevis hindrede i at danne faste
Stater og hærdede ved de med Vandrelivet
forbundne Strabadser blev N. ofte farlige
Røverfolk, der overfaldt deres agerdyrkende Naboer.
N. udnytter navnlig Buskstepperne, hvor
Kornavl kun er mulig ved Hjælp af kunstig
Vanding. Deres vigtigste Husdyr er Faar, derefter
kommer Kameler og Heste. Fra Græsstepperne,
hvor Korn kan modnes uden Overrisling,
fortrænges de i Nutiden mere og mere af
Agerdyrkere. Forsk. fra Steppenomaderne er
Rensdyrnomaderne, som med deres Hjorde af
Rensdyr drager omkr. i de nordligste Egne af Asien
og Europa.
M. V.

Nomarki (gr.), administrativ Inddeling,
Distrikt, styret af en Nomark; andet (nyere)
Udtryk for Nomos.
V. S.

Nombre de Dios [↱nåmbrææ-↱ðiás], By i det
mellemste Mexiko, Stat Durango, 20 km SØ. f.
Hovedstaden Durango. Bomuldsfabrikker,
Brænderier og 8000 Indb. 20 km derfra ligger 2 af
Amerikanerne drevne Sølvgruber.
N. H. J.

nom de guerre [↱nǡ-d-↱gæ.r] (fr.:
»Krigsnavn«), paataget Navn; det Navn, man
almindeligvis i Omtale gaar under; ogsaa: Øgenavn.

nom de plume [↱nǡ-t-↱plym] (fr.:
»Pennenavn«), ɔ: en Skribents antagne Navn,
Forfatternavn, Pseudonym. Jfr nom de guerre.

Nome [noum], By paa Sydkysten af Seward
Halvøen paa Alaskas Vestkyst, V. f. Cape N.
Rige Guldfund, som gjordes i Omegnen 1898,
bevirkede, at N. hurtigt opnaaede en betydelig
Størrelse. 1900 var Indbyggerantallet 12486,
saaledes at N. absolut var Alaskas største By. Men
da Guldgravningen aftog, sank
Indbyggerantallet; 1910 havde N. 2500 Indb., og 1920 var dette
Tal reduceret til 852.
N. H. J.

nomen (lat.), Navn; særlig betegner det hos
Romerne Slægtsnavnet (f. Eks. Cornelius)
i Modsætning dels til prænomen (Fornavnet, f.
Eks. Publius), dels til cognomen, som
baade bruges om Familienavnet (f. Eks. Scipio)
og om et yderligere Tilnavn (f. Eks.
Africanus).
H. H. R.

Nomen (Navn; Plur. Nomina) er i
Grammatikken siden Oldtiden Fællesbenævnelse
for Substantiv (Navneord) og
Adjektiv (Tillægsord). Fra først af
opfattede man disse som een Ordklasse, og der er
ogsaa meget baade i Bøjning og Føjning, som
er fælles for de to Klasser. Man taler derfor
om Nominalbøjning i Modsætning baade
til Pronominalbøjning og til Verbalbøjning, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/1052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free