Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nonne (Bombyx monacha) - Nonnebjerget - Nonnelyd - Noneordener - Nonner (Munia) - Nonnesæter - Non nocere - Nonnos - Nono, Luigi - Nonol, Novemol - non olet - non omnia possumus omnes - non omnibus dormio - non ombis morlar - Nonotte, Donat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorunder de i saa Fald samler sig i uhyre
Mængder og kan ødelægges.
C. W.-L.
Nonnebjerget, et Højdedrag (højeste Punkt
86 m), c. 2 km NØ. f. Skanderborg og Ø. f.
Skanderborg Sø (Skanderup Sogn, Hjelmslev
Herred, Aarhus Amt), det Sted, hvor det alm.
antages, at Niels Ebbesen faldt 2. Novbr 1340.
Andre mener dog, at Kampen har staaet lidt
vestligere ved Søens Nordvestkyst mellem
Skanderborg Ladegaard og Skanderup Kirke paa
»Manbjerget«. Lidt S. f. Kirken paa
Skanderborg Købstadsgrund er der 1878 rejst et
Mindesmærke, et Visbykors, for »Niels Ebbesen og
hans Mænd«.
(H. W.). M. S.
Nonnelyd, Blæselyd i Halskarrene ved
Blegsot o. a. anæmiske Tilstande (se Blegsot).
Nonneordener. I Buddhismen træffer vi N.,
skønt Buddha længe vægrede sig ved at
tillade saadanne. I 2. kristelige Aarh. er der
kristne Kvinder, der lever som »ensomme«, og
inden Antonios dannede det første mandlige
Eneboersamlag, hører vi om Boliger, hvor
ugifte Kvinder lever sammen. Samtidig med at
Pakum stiftede det første Munkekloster i
Tabennisi, stiftede han et Nonnekloster, og
efterhaanden faar saa godt som hver betydende
Munkeorden sit Sidestykke i en N., kun ikke
Jesuitterne.
L. M.
Nonner (Munia) kaldes en Slægt af tropiske
Smaafugle, hørende til Væverne (Ploceidæ), i
Bygning lgn. Finker. De c. 30 Arter lever i
Australien og paa Øerne der omkring, paa
Sundaøerne og i Indien. En Del af dem føres i stort
Tal til Europa og holdes som Burfugle,
saaledes Hvidhovedet, Sorthovedet og
Trefarvet N. (Munia maja L., atricapilla
Vieill. og malacca L.), og Muskatfugl
(Munia punctulata L.). — I øvrigt opfattes Slægtens
Begrænsning meget forsk., saaledes, at snart
den ene, snart den anden nærstaaende Gruppe
regnes til N.
O. H.
Nonnesæter (Nunnusetr), to Klostre i
Norge. 1) N. i Bergen, Mariæ Nonnekloster, var
sandsynligvis stiftet af en bergensk Biskop ved
Midten af 12. Aarh., skønt det først nævnes
paa Kong Sverre’s Tid. Det tilhørte
Cistercienserordenen. C. 1480 blev Nonnerne af
Norges Riges Raad udjagede af Klostret p. Gr. a.
deres løsagtige og onde Levned, og Jordegodset
overlodes Birgittinerne i Munkeliv. Det laa
derefter i nogle Aar øde, men overdroges Septbr
1507 Brødrene af St Antonii Orden tillige med
en Del af det i tidligere Tid tilliggende
Jordegods. Oktbr 1528 skænkede Kong Frederik I
Hr. Vincents Lunge og Arvinger Klostret.
Denne ombyggede det, og det fik efter ham Navnet
Lungegaarden, hvilket Navn det senere
har beholdt. Af Bygningerne staar endnu nogle
Levninger tilbage. 2) N. i Oslo nævnes første
Gang i Sagaen 1161, tilhørte
Benediktinerordenen og blev ved Reformationen ikke
nedlagt. Da Klostret og dets Gods 1551 overdroges
Høvedsmanden paa Hamar Christiern Munk
som livsvarig Forlening, fik han i sit Lensbrev
Forpligtelse til »at føde og klæde Jomfruerne,
som herinde er eller herefter kommendes
vorder«. Der omtales dog ingen Nonner der senere.
Klosterbygningerne blev revet ned i Beg. af 17.
Aarh. (Litt.: Chr. Lange, »Norske Klostres
Historie«, 2. Udg.; Bendixen, »N.
Klosterruiner« [Bergen 1893]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Non nocere (lat.), »ikke skade«, opstilles
med Rette som den betydningsfuldeste
Ledetraad for en Læges Ordinationer. Kun ved
fortvivlede, tilsyneladende haabløse Tilfælde kan
som Modsætning hertil opstilles Reglen: Anceps
remedium melius quam nullum, »et farligt
Middel er bedre end intet«.
(Lp. M.). P. H.
Nonnos, gr. Digter, f. i Panopolis i Ægypten,
synes at have levet i Beg. af 5. Aarh. e. Kr.
Hans Hovedværk er et Digt Dionysiaka, om
Vingudens Tog til Indien; en Mængde Myter er
indflettede, som N. har laant fra sine
Forbilleder, de alexandrinske Digtere. Digtet er
ikke uden Talent; Versbygningen er glat og
elegant, men meget ensformig. I en ældre Alder
gik N. over til Kristendommen og skrev et Digt
Metabole, som er Johannes-Evangeliet sat paa
Vers. Baade ved sit Hovedværks mytiske
Indhold og ved Versbygningens Teknik har N. haft
stor Bet. for de senere Epikere. Dionysiaka
er udg. af Gräfe (I—II, 1819—26), Köchly (I—II,
1857—58) og Ludwich (1909—11), Metabole af
Passow (1834, med Evangeliets Tekst under
Versene) og Janssen (1903). (Litt.:
Ouwaroff, Sur les Dionysiaques de N. [Petrograd
1843]; Köhler, »Ueber die Dionysiaka des
N.« [Halle 1853]; Janssen, »Das
Johannesevangelium nach der Paraphrase des N.«
[Leipzig 1903]).
K. H.
Nono [↱nåno], Luigi, ital. Maler, f. 1850 i
Fusina ved Venedig, Elev af d’Andrea og
Molmenti. Professor ved Akademiet i Venedig, blev
med sine smukke Landskaber og landlige
Scener (»Forberedelsen til Festen«), sine, lidt
sentimentale, Figurbilleder, »Ruth«, det populære
»Refugium Peccatorum« (1882, Mod. Gal. i Rom)
etc., sin udviklede Teknik og sin
Virkelighedssans en af sin Tids toneangivende Malere i
Italien.
A. Hk.
Nonol, Novemol, en Nodegruppe paa ni
lige lange Noder, der skal udføres inden for
samme Tidsrum, som ellers normalt vilde
tilfalde et mindre Antal Nodeværdier (se
Decimol).
S. L.
non olet (lat.), »det lugter ikke« (nl.
Pengene), skal Kejser Vespasian have sagt til sin
Søn Titus, da denne bebrejdede ham, at han
havde indført en Afgift af Urin.
H. H. R.
non omnia possumus omnes (lat.), »vi er
ikke alle i Stand til alt«, Citat efter Vergil
(Eclog. 8, 63), der dog skal have laant disse
Ord fra Lucilius.
H. H. R.
non omnibus dormio (lat.), »jeg sover ikke
ved alle Lejligheder«, d. e. »jeg finder mig
ikke i alt«.
H. H. R.
non omnis moriar (lat.), »jeg skal ikke dø
helt«, Citat efter Horats (Oder III, 30, 6).
H. H. R.
Nonotte [nå↱nåt], Donat, fr. Maler
(1708—85), var Elev af Lemoine, blev 1741
Akademimedlem og var fra 1754 bosat i Lyon som
Lærer ved Kunstskolen. N. malede historiske
Stykker og Allegorier, men det er som
Portrætmaler, han vandt Navn og endnu med
Rette værdsættes højt. Han malede mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
