Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 1048 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Befolkningsforhold - Nordamerikanske Fristater. Næringsveje

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Agerbrugsegne, som de sydlige atlantiske Stater,
Golfstaterne og Præristaterne, er Landbefolkningen
derimod overvejende.

U. S. A.’s Statistik henregner til
Bybefolkningen kun saadanne Bysamfund, der tæller
mindst 2500 Indb. I Virkeligheden har dog alle,
selv de mindste Byer i U. S. A., Karakter af
Købstæder. Naar undtages de i 16. Aarh.
grundede Landsbyer i Ny England, nogle tyske
Landsbyer i Pennsylvania og nogle Landsbyer
af spansk Type i den sydvestlige Del af
Landet, hvor den kunstige Vanding nødvendiggør
en tættere Sammenslutning af Agerdyrkerne, er
det i U. S. A. den alm. Regel, at Landbrugerne
bor spredt, og særlig gælder dette om de i
nyere Tid bebyggede Egne. Selve
homestead-Loven, i Kraft af hvilken Staterne har
bortskænket en uhyre Mængde Jordlodder,
forpligter Nybyggeren til at bebo den Jord, Staten har
overladt ham, og hindrer saaledes Udviklingen
af Landsbyer. I Smaabyer, hvis Beliggenhed
oftest afhænger af en Jernbanestation, er
derimod den lokale Handel og Industri
koncentreret.

De til en amer. Landejendom hørende
Bygninger er i Alm. mindre anselige og omfattende
end en dansk Bondegaard. Store Lader behøves
ikke, da Kornet straks efter Høsten tærskes paa
Maskine og derefter føres til Jernbanestationen,
hvor der findes store Silopakhuse. Havebruget
er oftest indskrænket til Dyrkning af Kartofler,
Tomater etc. Glæden ved Træer og Blomster er
endnu lidet udviklet.

Ogsaa Stationsbyerne og Stæderne er prægede
af praktiske Hensyn og af Mangel paa
Skønhedssans. Saa godt som alle amer. Byer er
fuldkommen regelmæssig anlagte og bestaar af
et retvinklet Net af Gader, hvoraf de fleste i
Stedet for Navne har Numre. Gaderne er
brede, beregnede paa megen Færdsel. Husene er
blottede for arkitektonisk Skønhed, men
praktisk indrettede. Den angelsachsiske
Forkærlighed for Enkelthuse og Afsky for Lejekaserner
gør sig gældende og bidrager til de amer. Byers
uhyre Vækst i Areal. Ejendommelig er ogsaa
en skarp Sondren mellem Forretningsgader og
Beboelseskvarterer. Træ er det mest anvendte
Byggemateriale; dog er de offentlige Bygninger
næsten altid af Sten, og det samme gælder i
stigende Grad Forretningskvartererne, i de
østlige Byer ogsaa Beboelseshusene i de indre
Bydele. Den kæmpemæssige Forretningsbygning,
»Skyskraberen«, med 20—30—40 Etager ell.
mere, er først opstaaet i New York paa Manhattan
Øens sydlige Ende, hvor den begrænsede
Byggeplads har tvunget Bygmestrene til at gaa i
Højden, og siden overført til mange andre
amer. Byer, hvor Pladshensyn næppe har været
saa tvingende. Lige saa karakteristiske som
Forretningskvarterernes Kæmpebygninger er
dog de vidtstrakte Villaforstæder med deres
Træhuse, Græsplæner og ofte træbeplantede
Gader. De større Byer er forsynede med Parker,
der ofte rummer megen landskabelig Skønhed.

Religion. En Statsreligion eksisterer ikke.
Alle Religioner og Sekter (Denominations) kan
organisere sig, som de vil. Alligevel spiller
kirkelig Indflydelse en stor Rolle i det sociale Liv.
For mange mindre Kredse er Kirken
Midtpunktet, og flere sociale Fænomener, som
Maadeholdsforeninger og Forbudsbestræbelser, er
religiøst prægede. Eksempler paa ejendommelige
Rørelser i Aandslivet er Spiritismen,
Ny-Buddhismen og »Selskaberne for etisk Kultur«.
Nedenstaaende Tabel giver en Oversigt over de
vigtigste Kirkesamfund og deres Medlemsantal.

	Antal	Antal
	Menigheder	Medlemmer
	1917	1917
Adventister	2694	118225
Baptister	58790	7236650
Christ Scientists	5598	319211
Congregationaiists	5844	790163
Disciples (Christians)	8255	1231404
Tyske Evangeliske Synode	1349	342788
Lutheranere	13916	2463265
Metodister	65537	7165986
Presbyterianere	15812	2257439
Episkopale Kirke	7425	1098173
Reformerte	2711	533356
United Brethren	3881	367620
Rom.-kat. Kirke	7621	15742262
Jødiske Menighed	1897	359998
Sidste Dages Hellige (Mormoner)	1531	462332
Græsk-kat. Menighed	202	24034

Kun de voksne, regelmæssige Deltagere i
Gudstjenesten er regnede som Medlemmer.

Undervisning. Hver af Staterne i
Unionen har et offentligt Skolevæsen, som giver
gratis Undervisning. I de i nyere Tid oprettede
Stater har Forbundsregeringen skænket visse
Landarealer til Skolevæsenet. 1880 kunde 17 %
af Befolkningen over 10 Aar ikke læse ell.
skrive; 1920 var Antallet af Analfabeter over 10 Aar
sunket til 6 %. Af Negrene var 22,9 %
Analfabeter, af indvandrede Hvide 13,1 %, af
indfødte Hvide af fremmed Herkomst 0,8 %, af
indfødte Hvide af indfødt Herkomst 2,5 %.
1920 havde de offentlige Skoler 96920 Lærere,
574070 Lærerinder og 21732340 Elever;
Udgifterne beløb sig til 1039 Mill. Doll. 7,3 % af de
skolesøgende Børn gaar i private Skoler.
Antallet af offentlige højere Skoler (public high
schools) var 13951, og de besøgtes af 851954
mandlige og 1081867 kvindelige Elever. Hertil
kommer 2093 private højere Skoler med 83980
mandlige og 99667 kvindelige Elever. Af Univ.,
Colleges, og tekn. Højskoler fandtes (1918) 672
med 29509 mandlige og 7013 kvindelige
Professorer og andre Lærere, 170925 mandlige og
127848 kvindelige Studenter; disse Institutioner
havde en Indkomst af 137 Mill. Doll. fra Fonds,
Regerings-, Stats- og Kommunetilskud og
Gebyrer. Flere Universitetsanstalter som Harvard,
Yale, Cornell, Princeton og Columbia University
er berømte i Europa. Af Skoler for Blinde
fandtes (1918) 62 med 5386 Elever, for Døve
154 Skoler med 14403 Elever, for Aandssvage
205 Skoler med 55084 Elever.

Næringsveje.

Agerbrug. U. S. A. rummer meget
betydelige klimatiske Forskelle. Fra den kanadiske
Grænse, hvor Klimaet er koldt-tempereret,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>