Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 1053 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Næringsveje - Nordamerikanske Fristater. Handel, Industri m. m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Af U. S. A.’s Mineralproduktion maa for
øvrigt fremhæves Guld (Produktionsværdi 1920:
51,2 Mill. Doll.), Sølv (60,8 Mill. Doll.), Bly (76,3 Mill.
Doll.), Zink (72,9 Mill. Doll.), Kvægsølv
(1,0 Mill. Doll.), Aluminium (41,4 Mil. Doll.),
Manganmalm (4,5 Mill. Doll.), Platin (4,7 Mill.
Doll.), Bygningssten (120,5 Mill. Doll.), Kalk (33,3
Mill. Doll.), Skifer (8,7 Mill. Doll.), Fosforit (25,1
Mill. Doll.), Salt (30,5 Mill. Doll.), Gips (24,5
Mill. Doll.). De ædle Metaller udvindes især i
Cordillere-Staterne og Alaska. I Kalifornien
udvindes Guldet mest ved Udvaskning af gamle
Flodaflejringer, i de andre Cordillere-Stater ved
Grubedrift. Af Bly og Zink frembringer U. S. A.
mere end noget andet Land; Joplin i Missouri
er Centrum for Produktionen af disse to Metaller.

Værdien af den samlede Mineralproduktion
var 771,5 Mill. Doll. i 1902, 1175,5 Mill. i 1909,
6707 Mill. i 1920. (I disse Tal er medregnet
Produktionen i Alaska).

Handel, Industri m. m.

Vandkraft. Den første industrielle
Udvikling i U. S. A. var nøje knyttet til
Udnyttelsen af Vandkraften. Siden traadte
Vandkraften tilbage for Dampkraften. Endnu 1870
hidrørte over 48 % af den Kraft, der drev
Maskinhjulene i de amer. Fabrikker, fra det
rindende Vand, men 1919 kun 6 %. Dog er
Vandkraften en af Landets vigtigste Naturskatte.
Nu omsættes Vandkraften oftest til Elektricitet,
som gennem Højspændingsledninger sendes over
Afstande paa indtil 300 km ell. mere. Ikke
alene Industrien benytter Vandkraften; Byer
oplyses og elektriske Sporveje drives ved det
»hvide Kul«. 1911 var 6 Mill. H. K. i Brug. Det
formodes, at den samlede Vandkraft i U. S. A.’s
Floder ligger mellem 27 og 51 Mill. H. K. Deraf
raader de pacifiske Stater (Kalifornien, Oregon
og Washington) over 43 %. Men Udnyttelsen af
Vandkraften er videst fremskreden i de østlige
Stater og omkr. de store Søer, særlig i Ny
England, New York, Wisconsin og Minnesota.

Industrien. Den industrielle Udvikling i
U. S. A. tog først rigtig Fart i sidste Halvdel
af 19. Aarh. Efter Borgerkrigen mellem Nord-
og Sydstaterne kom der, som en Bekræftelse af
det industrielle Nordens Sejr over det
bomuldsdyrkende Syden, en vældig Forøgelse af
Fabrikationsvirksomheden. Ved Toldskranker
beskyttedes den amer. Industri mod europ.
Konkurrence. Raastofkilderne var uudtømmelige,
Indvandrerstrømmen fra Europa bragte
forholdsvis billig og ofte faguddannet Arbejdskraft,
og i Landet selv, hvis Befolkning hurtigt tiltog
i Antal og Velstand, var et stort Marked for
Industrivarer af alle Slags. Før 19. Aarh. var
til Ende, havde den amer. Industri vokset sig
saa stærk, at Trangen til udenlandske Markeder
gjorde sig gældende. Allerede før
Verdenskrigens Udbrud var Eksporten af Industrivarer fra
U. S. A. vokset saa stærkt, at den i Værdi
endog overgik Udførselen af
Agerbrugsprodukter, der tidligere havde været langt
overvejende. Under Verdenskrigen fortsattes denne
Udvikling med forøget Styrke.

For 1914 var Værdien af alle Industrigrenes
samlede Produktion 24246 Mill. Doll., for 1919
62418 Mill. Doll. Nedenstaaende Tabel giver en
Oversigt over Antallet af Arbejdere, den i
Fabrikkerne anlagte Kapital, Lønninger,
Raastoffernes Værdi og de færdige Produkters Værdi
for de vigtigste Industrigrupper 1919:

	Arbejdere	Kapital	Lønninger	Raastoffer	Produktionsværdi
		Mill. Doll.	Mill. Doll.	Mill. Doll.	Mill. Doll.
Tilvirkning af
Næringsmidler o. l.	684672	4635	723	10112	12439
Tekstiler	1611309	6205	1482	5382	9216
Jern- og Staalvarer	1585712	8712	2193	4816	9404
Tømmer og Trævarer	839008	2590	847	1360	3070
Læder og Lædervarer	349362	1555	363	1714	2610
Papir og Bogtryk	509875	2423	565	1307	3013
Drikkevarer	55442	782	66	223	604
Kemikalier	427008	5618	494	3748	5610
Sten-, Ler- og Glasvarer	298659	1262	329	409	1086
Metal og Metalvarer	339469	1797	395	1910	2760
Tobak og Cigarer	157097	605	124	484	1013
Vogne	495939	2423	687	2498	4059
Jernbaneværksteder	515709	786	727	548	1354
Alle Industrier	9096372	44688	10532	37376	62418

Den amer. Industris Hovedsæde var opr. i Ny
England, hvor Vandkraft og
Forretningsdygtighed opvejede Manglen af indenlandske
Raavarer. Efterhaanden som Bebyggelsen og
Næringslivet tog de mellemste og vestlige Dele af
U. S. A. i Besiddelse, gled ogsaa Industriens
Tyngdepunkt imod V., om end i et langsomt
Tempo. Endnu foregaar Hovedmængden af
Amerikas Industrivirksomhed i de nordøstlige
Egne; det sydlige Ny England (Massachusetts,
det sydlige New Hampshire, Connecticut,
Rhode Island), de mellemste atlantiske Stater (New
York, New Jersey, Pennsylvania) samt det
nordlige Ohio Bassin og Søstaterne (Ohio, Indiana,
Illinois, Michigan, Wisconsin) er de vigtigste
Industriomraader og havde 1919 78 % af den
industrielle Produktion. Ogsaa i de Stater, der
ligger nærmest ved dette Bælte, er Industrien
betydelig, men aftager længere mod V. og S.
Ingen af Staterne er dog uden Fabriksvirksomhed,
og længst mod V. er Kalifornien en vigtig
Industristat.

Den Omstændighed, at de for Jerntilvirkning
nødvendige Kul fylder mere end Jernmalmen,
bevirker, at Jernindustrien har sit Hovedsæde
i kulrige Egne, i U. S. A. særlig det vestlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>