- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
1079

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - nordamerikansk Musik - Nordan, Jacob Wilhelm - Nordan, Victor - Nordau, Max Simon - Nord-Aurdal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af denne Art — i New York (Novelty Concert i
Steinway Hall, American Symphony Concert i
Chickering Hall). Han har ogsaa dirigeret den
amer. Koncert ved Udstillingen i Paris i 1889,
ved hvilken Lejlighed E. A. Mac Dowells 2den
Klaver-Koncert blev opført med Komponisten
som Solist.

Foruden den allerede omtalte Handel and
Haydn Association
findes mange fremragende
Kor-Foreninger i Amerika, bl. a.: The New
York Oratorio Society
(stiftet af Leopold
Damrosch), New York Rubinstein Club (W.
Chafman). Særlig bemærkelsesværdige er de store
aarlige Music FestivalsThe Bach Festivals
i Bethlehem, Pennsylvania, og The Cincinnati
May Festivals
; den sidste stiftet af Theodore
Thomas i 1873.

Hvad Operaen angaar, har den adskilligt
at kæmpe imod. Kirken advarer mod slige
Forlystelser, ja paabyder gennem Hyrdebreve
Menigheden ikke at gaa i Teatret i Fastetiden,
netop Sæsonens bedste Tid. Heri er
Katolikerne og over Halvdelen af Protestanterne enige.
Som ovenfor omtalt indførtes den ital. Opera
1825. Denne efterfulgtes i New York af
klassisk tysk Opera med Bertha Johannsen,
dansk f., som Primadonna; saa af eng. Opera,
og i 1886 gjorde Theodore Thomas
endelig Forsøg med en national amer. Opera. Den
eneste faste Opera i Amerika findes i New
Orleans. Den er fr. og i et og alt skabt efter
Mønster af den store Opera i Paris. Alle andre
Operascener er omrejsende med The
Metropolitan Opera House
i New York som
Udgangspunkt. Herfra besøges de andre Byer, og
Truppen medfører alt, selv Kulisserne. Repertoiret
er det gængse for hver enkelt Nations
Vedkommende, saa Amerikanerne derved faar
Lejlighed til at følge med hele Verdens
Operalitteratur. Særlig populær er den nationale
amer. komiske Opera, som dyrkes af en
Mængde indfødte Komponister, ofte med stort Held
(The Queen’s Lace Handkerchief, Jack
Sheppard
, Tar and Tartar, The Geisha, etc.).

Amerika har frembragt mange betydelige
skabende og udøvende Kunstnere, deriblandt
Symfonikerne George S. Bristow, E. Mc.
Dowell
, John K. Paine, H. H. Huss,
Henry Hadley, F. van der Stucken, J.
Carpenter
, Arthur Whiting, Arthur
Foote
, F. Converse og Arthur Bird.
Kirke- og Kantatekomponister: Dudley Buck,
H. W. Parker, W. K. Bassford og
George E. Whiting. Operakomponister: R.
de Koven
, H. W. Parker, F. Converse
og Walther Damrosch. Sangkomponister:
Homer N. Bartlett, E. Nevin, Frank
Laforge
, Cadman (som har samlet og
harmoniseret en Del indianske Melodier). Af
Sangerinder: Patti, Albani, Nevada og
van Zandt. Af Klaverspillere: Rive King,
William Mason, Wm. H. Sherwood,
Bloomfield-Zeisler, J. Powell,
Olga Samaroff. Violinister Maud Powell,
Albert Spalding. Dirigenter: Walther
Damrosch
, H. Hadley.

Hver større By har sit eget
Musikkonservatorium. I New York findes en Forening af
henved 200 Komponister, The Manuscript Society,
som opfører aarlige Symfonikoncerter med
Program udelukkende af indfødte Amerikanere.
Sluttelig skal nævnes Landets mange
fortrinlige Klaverfabrikker, hvoraf Firmaerne
Chickering, Steinway, Knabe, Weber
og Decker er de mest fremtrædende. (Litt.:
Fr. L. Ritter, Music in America [New York
1890]; J. C. Griggs, »Studien über die Musik
in Amerika« [Leipzig 1894]).
Asger Hamerik.

Nordan, Jacob Wilhelm, norsk
Arkitekt, f. 23. Febr. 1824 i Kbhvn, d. 11. Apr. 1892
i Kria. Han kom som Barn til Norge. En Tid
var han Assistent hos Arkitekt Nebelong og
studerede senere bl. a. ved Akademiet i Kbhvn.
Bl. den store Mængde offentlige og private
Bygninger i og uden for Kria, som N. har opført,
fortjener særlig at nævnes Posthuset (senere
skæmmet ved Paabygninger) og den tekn. Skole
i Kria. Det slotsmæssige Anlæg Fritzøhus var
hans største Opgave paa Privatarkitekturens
Omraade.
(Harald Aars). Wt. K.

Nordan, Victor, norsk Arkitekt, ovenn.’s
Søn, er f. i Kria 13. Maj 1862. Student 1880.
Han studerede 2 Aar i England og i 2 Semestre
ved Højskolen i Charlottenburg. Siden 1888
arbejdede han som Kompagnon med sin Fader
og har siden dennes Død fortsat som
praktiserende Arkitekt i Kria. Han har væsentlig lagt
sig efter Opførelsen af Sygehuse og
Sindssygeasyler og har som Arkitekt forestaaet
Opførelsen af Kria kommunale Sygehuse paa Ullevaal
og Dikemark Sindssygeasyl, Diakonhjemmets
Sygehusanlæg, det nye Sygehusanlæg paa
Haukeland ved Bergen, samt Sygehuse i Drammen,
Stavanger og Haugesund. I fl. Aar Medlem af
Kria. Kommunestyre og Formandskab.
(Harald Aars). Wt. K.

Nordau [↱nårda^u], Max Simon, tysk Forf.,
f. i Budapest 29. Juli 1849, d. i Paris Jan. 1923.
Han studerede Medicin, blev Læge, foretog
større Rejser i Europa og nedsatte sig derefter
1878 i sin Fødeby, men tog allerede 1880 til
Paris, hvor han vandt sig et Navn som
Korrespondent til tyske Blade og Feuilletonist.
Særlig kendt blev hans Bog »Die konventionellen
Lügen der Kulturmenschen« (1883), der indtil
1910 naaede 60 Oplag, overs. paa Dansk som
»Moderne Samfundsløgne« (1885). Han revsede
heri det bestaaende Samfund, senere de
moderne Litteraturretninger — f. Eks. i »Die
Krankheit des Jahrhunderts« og »Entartung«
(1892). Læste blev dog mere hans Rejsebog
»Vom Kreml zur Alhambra« (1879, overs. paa
Dansk) og »Paris unter der dritten Republik«
(1880). Han har endvidere skrevet Romanerne
»Gefühlskomödie« og »Morganatisch«, forsk.
dram. Arbejder »Die Kugel«, »Dr. Kohn« og
»Das Recht zu lieben«, der blev opført paa det
kgl. Teater som dansk Original: »Hjertets Ret«
(1891), hvad der med Rette skarpt blev dadlet.
I sine sidste Leveaar var N. ivrig Zionist.
(Litt.: Rüttenauer, »Zeitiges und
Streitiges« [1895]).
C. B-s.

Nord-Aurdal [-↱ä^urda.l], Valdres
Sorenskriveri, Vestoplandene Politidistrikt, Opland
Fylke, (1921) 4729 Indb., svarer til N.-A.
Præstegæld med Aurdal, Skrautvaal, Svenes og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/1127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free