Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordfold, Herred - Nordfrisland - Nordfrøya, Herred - Nordgaard, Ole - Nordgren, Axel - Nordgren, E., se Gulbranson, Ellen. - Nord-Gudbrandsdal, Sorenskriveri - Nordhagen, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligger. Størst er Bebyggelsen ved N. Kirke,
som er opført 1884. Al Kommunikation inden
for Herredet er henvist til Søen, da større
Vejanlæg ikke findes; Vej er imidlertid
projekteret fra Nordfolden mod S. langs Fjordens
Nordside og tværs over det lave Nordfoldeid til
Ledingen (Leines) Sogn. Foruden Fædrift og
Jordbrug er her som overalt langs Kysten
Fiskeriet Hovednæringsvej, men det
væsentligste Fiske foregaar uden for Herredet.
Nordfoldenfjord har lokal Dampskibsforbindelse med
Bodø. Herredets Areal er 563,38 km2, hvoraf
4,69 km2 Ager og Eng, 43,15 km2 Skov, 4,10 km2
Vand, Resten Snaufjeld, Myr, Is og Sne.
Antagen Formue 1921 var 799000 Kr og Indtægt
371010 Kr.
(N. S.). M. H.
Nordfrisland er Slesvigs Vestkyst S. f.
Vidaaen; N.’s Sprog viger nu rask for Tysk (se
Friser).
G. S-e.
Nordfrøya, Herred, Hitra Sorenskriveri,
Uttrøndelag Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke.
N. svarer til N. Sogn med Froan Kapel af
Frøya Præstegæld, (1921) 4134 Indb., og udgør
den nordøstlige Del af den store Ø Frøya uden
for Trondhjemsfjorden med indenfor liggende
talrige Øer og Skær, hvoriblandt Froøerne.
Øerne er lave, myrlændte og træbare. Den
væsentligste Bebyggelse er paa Østkysten af Frøya.
Den vigtigste Næringsvej er Fiskeri. Af
industrielle Anlæg mærkes: flere Hermetikfabrikker
og Tranbrænderier samt flere Notbrug. Det
samlede Udbytte af Fiskerierne var 1908: 318839
Kr, hvoraf 2/3 falder paa Skreiflsket. N. staar
i Dampskibsforbindelse med Trondhjem.
Herredets Areal er 138,60 km2, heraf er 7,08 km2
Ager og Eng, 0,41 km2 Skov, 2,09 km2 Ferskvand,
Resten er Myr og Snaufjeld. Antagen Formue
1921 var 3343500 Kr og Indtægt 978200 Kr.
M. H.
Nordgaard, Ole, norsk Zoolog, f. 8. Novbr
1862 i Grong, Namdalen, Student 1884, cand.
real. 1890. Han virkede først som
Gymnasiallærer, men blev 1895 ansat som Bestyrer af den
biol. Station i Bergen, hvor han forblev til
1906, da han blev ansat som Konservator i
Zoologi ved Videnskabernes Selskab i
Trondhjem og tillige som Bestyrer af dets biol.
Station. Af hans mange hydrografiske og zool. Skr
maa særlig fremholdes det sammen med
Overlærer E. Jørgensen udgivne: Hydrographical
and biological Investigations in Norwegian
Fjords (1905). Han er Specialist paa
Bryozoernes Omraade og har herover udg. mange Afh.,
foruden at han har bearbejdet Materialet fra
»den norske Nordhavsekspedition 1876—78« og
fra »2den Framekspedition 1898—1902«.
Praktiske Fiskerispørgsmaal har ogsaa meget
interesseret ham, og han har skrevet et stort Antal
Afh., som har Bet. i denne Henseende, saasom
hans Arbejde om Lofotskreiens Næringsforhold,
som er trykt i Report on Norwegian Marine
Investigations 1895—97«, »Oplysninger om Seiens
Vekst og Aate« (Bergens Mus. Aarh. 1901) og
»Iagttagelser over Sildens Aate« (Norske Vid.
Selsk. Skr, 197). N. har ogsaa sat i Gang
Udklækning af Flyndere ved den biol. Station i
Trondhjem. Han har tillige stærke hist.
Interesser og har udg. flere Arbejder, hvor dette
kommer frem, f. Eks. »Træk af Fiskeriets
Udvikling i Norge«, I (Norske Vid. Selsk. Skr,
1908) og sammen med K. Rygh »Beskrivelse af
Busetpladsen« (smst. 1909). En Biografi af
Michael og Ossian Sars udgav han 1918, og
1914—20 udkom i 2 Bd en fortræffelig
Bygdebeskrivelse: »Stod i Fortid og Nutid«.
(N. W.). Wt. K.
Nordgren [↱no.rdgre.n], Axel, sv. Maler, f.
5. Decbr 1828 i Sthlm, d. 12. Febr 1888 i
Düsseldorf, hvor han virkede det meste af sit
Kunstnerliv. Efter Uddannelsestiden i Sthlm
kom han 1851 til Düsseldorf, lærte her under
Gude. I Beg. var hans Landskaber ret
omstændelige i Formgivningen, senere bliver det
maleriske og lyriske Hovedsagen. Emnerne er
mest klippefulde Kystpartier, øde, triste, med
Maaneskin. De ret store Arbejder kan ofte,
trods vel megen Manér, rumme kraftig
Stemning (adskillige fik Medailler, N. selv blev 1868
Akademimedlem) og viser deres düsseldorfske
Udspring. Flere udstillede i Kbhvn, en Del nu
i svenske og tyske offentlige Samlinger (»Svensk
Fiskerby«, »Vinter« [1884, Gal. i Dresden]). N.
var Søn af Portrætmaleren K. V. N. (1804—57).
A. Hk.
Nordgren, E., se Gulbranson, Ellen.
Nord-Gudbrandsdal, Sorenskriveri,
Opland Fylke, (1921) 21260 Indb., er 11286,9 km2
og omfatter Herrederne Dovre, Lesje, Skjaak,
Lom, Vaagaa, Sel, Heidal og Nordre Fron,
hvilket svarer til N. G. med Ottadalføret. Agerbrug,
Fædrift og Skovbrug er de vigtigste
Næringsveje i dette Distrikt, som udgøres af
højtliggende Bygder, der gaar over i Dovres og
Jotunheimens Højfjeldsterrain. Dovrebanen og
Romsdalsbanen gaar gennem Distriktet, som til
Dels rekrutterer Gudbrandsdal Bataillon af
Østoplandenes Infanteriregiment Nr 5.
Folketypen er ganske særpræget og tilhører maaske
Levninger af Landets Urbefolkning.
M. H.
Nordhagen, Johan, norsk Litograf,
Raderer og Maler, f. 23. Marts 1856 i Veldre
Anneks til Ringsaker, kom 1874 til Kria, var Elev af
Tegneskolen under Billedhuggerne Middelthun’s
og Skeibrok’s Ledelse og fik en Tid Ansættelse
som Korttegner og Litograf ved den private
Opmaaling. Efteraaret 1884 opholdt han sig i
Kbhvn og arbejdede der ved Kittendorff’s
litografiske Anstalt. 1889 var han i Paris med
Stipendium og studerede 1898—99 ved Akademiet
i Berlin hos Koepping. Efter i en Række Aar
(1879—98) at have været Terraintegner ved
Norges geogr. Opmaaling, blev han 1899
Overlærer ved den kgl. Tegneskole i Kria (tog
Afsked 1919). Som Litograf udførte han 1878—90 ikke
saa faa Portrætter, men det er først i hans
Raderinger, at hans betydelige og fine
Begavelse bryder igennem. Denne Kunstart havde
tidligere, foruden bl. enkelte af vore ældre
Malere (som Prof. Dahl, Fearnley), kun fundet faa
og lidet betydende Dyrkere, og N. maa
nærmest regnes for dens første betydelige
Repræsentant i Norge og har, særlig som den
fremragende Tekniker, han er, udøvet en
vækkende Indflydelse inden for sin Kunst, som nu
tæller flere yngre, talentfulde Dyrkere. Af N.’s
Raderinger, dels efter norske Malere, dels
originale, skal fremhæves: »Bondebegravelse«
(1892) efter Werenskiold, »De ensomme Gamle«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
