Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Rettelser og Trykfejl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
RETTELSER OG TRYKFEJL.
(De i hvert Bind opførte Rettelser og Trykfejl vil blive samlede for hvert femte Bind.)
BIND I.
Side 778, Spalte 1, Linie 30 f. o. Processer læs: Principer
BIND VIII.
Side 77, Spalte 2, Linie 17 f. n. Laksesild læs: Lakesild
BIND IX.
| Side | 435, | Spalte | 2, | Linie | 6 f. o. | Frakrig læs: Frankrig |
| — | 562, | — | 1, | — | 26 f. n. | Dumont læs: Dunant |
BIND X.
Side 390, Spalte 2, Linie 29, 25, 24 og 10 f. n. Mill. læs: 1000
BIND XII.
Side 903, Spalte 2, Linie 19—22 er ombyttede. Tekstens Følgerække skal være Linie 21, 22, 19, 20
BIND XIII.
Side 128, Spalte 1, Linie 24 f. o. I Stedet for Henvisningen til Magni skulde nedenstaaende
Artikel være sat: (fejlagtig oplysning - se trykfejlsliste bd. XVIII FBJ)
Johannes Magnus, sv. Prælat og Historieskriver, f. 19.
Marts 1488 i Linköping, d. 22. Marts 1544 i Rom. Navnet
J. Magnus antog han selv, da han gerne vilde anses for
at tilhøre den adelige Slægt Store. Han studerede i
Udlandet og sendtes af Sten Sture den Yngre som dennes
befuldmægtigede til Rom, hvor han virkede mod Christian II;
han blev saa teologisk Prof. i Perugia og 1523 pavelig Legat
i Polen og Sverige. S. A. valgtes han efter den med
Christian II flygtede Gustaf Trolle til Ærkebiskop i Upsala; han
fik dog først 1533 pavelig Stadfæstelse. Som Ærkebiskop
var J. M. svag og raadvild; han gav rigtignok sit Domkapitel
det Hverv at forberede en sv. Bibeloversættelse, men vilde
for øvrigt modsætte sig den frembrydende reformatoriske
Bevægelse, skønt han savnede Kraft ell. Mod til at gøre
dette med Eftertryk. Katolicismens egl. Forsvarer blev
da Linköping-Biskoppen Hans Bragh og ikke J. M. 1526
sendtes han i politisk Ærinde til Rusland; sandsynligvis
vilde Gustaf I paa denne Maade blive ham kvit. Han kom
da heller aldrig mere tilbage til Sverige, saa meget mindre
som Reformationen det følgende Aar vandt en afgørende
Sejr. Han opholdt sig siden i Polen og Italien. J. M.’s
hist. Arbejder er: Historia de omnibus Gothorum
Sueonumque regibus [udg. i Rom 1554 af Olaus Magni] og Historia
metropolitanæ ecclesiæ Upsaliensis. J. M.’s Egenskaber som
Historiker er Lærdom og varm Fædrelandskærlighed, men
tillige en udskejende Fantasi, der ikke tager det saa nøje
med Sandheden. Han har digtet en fantastisk Kongerække
for Sverige lige op til Magog, Jafet’s Søn. De høje Tal
paa de sv. Konger af Navnet Erik og Karl forklares ved
Hensyntagen til J. M.’s mange gamle Konger.
(A. S.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/1159.html
