Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordli - Nordlige Ishav - Nordlig Nattergal - Nordling, ADolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordli, Herred, Namdal Sorenskriveri,
Namdal Politidistrikt, Nord-Trøndelag Fylke,
(1921) 882 Indb., svarer til N. Sogn med
Tunnsjø Kapel af Lierne Præstegæld. N. er et
Indlands- og Skovdistrikt Øst for Namsenelv paa
Grænsen mod Sverige. Det bebyggede Strøg
ligger i en Højde af 300—500 m. Fjeldene paa
Grænsen mod Grong naar i Brandfjeldene op i
1075 m. Der er mange større og mindre Vand
inden Herredet: Kve Sø, Lak Sø, Sand Sø,
ligesom Dele af Tunnsjøen og Limingen falder
indenfor Herredet. Disse Vande har dels Afløb
til Sverige, dels til Namsenelv. Skovdrift og
Fædrift er de vigtigste Næringsveje, Industri
findes ikke, Vandene er fiskerige. En Hovedvej
fører fra Namsos og gaar i Retning fra Vest til
Øst gennem Herredet og fortsætter ind i
Sverige. En anden Vej gaar fra N. Kirke ret Syd
til Sørli Kirke. Toldstation findes ved Murumo.
Der bor adskillige Lapper inden Herredet.
Herredets Areal er 1539,06 km2. Antagen Formue
1921 var 2266195 Kr og Indtægt 468195 Kr.
M. H.
Nordlige Ishav, arktiske Hav,
opfattedes tidligere som det mindste Ocean, medens
man i Nutiden regner det for et Middelhav, med
hvilket Navn Krümmel betegner et underordnet
Havbækken, der omsluttes af store Landmasser.
Efter at det har vist sig, at der ikke eksisterer
noget sydligt Ishav (se Ishave), betegnes det
ofte kun med Navnet Ishavet. N. I. omgives af
Europa, Asien og Nordamerika og staar i
Forbindelse med det stille Ocean gennem
Berings-Strædet, med det atlantiske gennem Nordhavet
mellem Norge og Island, Danmarks-Strædet
mellem Island og Grønland, Davis-Strædet og
Hudson-Strædet. Arealet beregnes af Krümmel til
14352340 km2. I ældre Tid betragtede man
Polarkredsen som Sydgrænsen for det N. I. Et
Blik paa Kortet viser Unaturligheden i denne
Begrænsning. Undersøges N. I.’s Bundrelief,
viser det sig, at den naturlige Sydgrænse bliver
Wyville-Thomson-Ryggen fra Shetlands-Øerne
over Island til Grønland. Det Havbækken, der
begrænses af denne Ryg, Grønland, Norge samt
det flade Hav mellem Nordkap og Spitsbergen,
der falder brat af mod Vest, hører kun
uegentlig med til det N. I. Det opfattes i Nutiden som
et selvstændigt »Gennemgangshav« og kaldes
»Nordhavet« ell. det norske Hav. Mod Nord
adskilles det fra det N. I. i snævrere Forstand
ved det smalle Farvand mellem Spitsbergen og
Grønland. Af Temperaturforholdene i de dybere
Vandlag kan man slutte, at der ogsaa her maa
findes en undersøisk Ryg med ringe
Maksimaldybde. Nordhavet deles i to underordnede
Bækkener ved en over Jan Mayen gaaende
undersøisk Ryg (Maksimaldybde c. 2750 m). Det
sydlige Bækken har en Maksimaldybde paa 3667 m,
medens der i det nordlige Bækken er loddet
3680 m. Endnu større Dybder, som har været
angivet fra den nordlige Del af Nordhavet, har
ikke senere bekræftet sig. I Midten af
Nordhavet findes et Omraade, hvor Bunden dannes
af Globigerina Dynd, ellers ligger der ved
Bunden graat Dybhavsier, som enkelte Steder
erstattes af vulkansk Sand. Foruden Nordhavet
slutter sig to fladvandede Randhave til det N. I.,
til hvilke de ogsaa regnedes, inden Forholdene
endnu var kendte. Mellem Europas Nordkyst,
Spitsbergen, Frantz Josefs Land og Novaja
Semlja ligger Barentshavet, mod Vest
begrænset af en Ryg fra Nordkap over Bjørneøen
til Spitsbergen. Barentshavet er kun lidet dybt
(Maksimaldybde 448 m). Mellem Novaja Semlja
og Asiens Fastland ligger Kara Havet, skilt
fra Ishavets Hovedbækken ved det kort før
Verdenskrigen opdagede Nikolaj II.’s Land. Den
største kendte Dybde er 232 m. Tilbage bliver
det N. I.’s Hovedbækken, Ishavet i snævrere
Forstand. Fladsøen ved Asiens Kyst er meget
bred, men Nord for de nysibiriske Øer sænker
Havbunden sig brat til store Dybder, og det
samme er iagttaget Nord for Alaskas Kyst. Den
største iagttagne Dybde er 3850 m. Gennem den
dybe Rende mellem Shetland Øerne og
Færøerne sætter Golfstrømmen ind i Nordhavet.
Ved Nordkap bøjer Hovedmassen af den ind i
Barentshavet, medens en mindre Del gaar op
langs Spitsbergens Vestkyst. I den vestlige Del
af Nordhavet gaar den østgrønlandske Strøm
mod Syd og blokerer Grønlands Østkyst med
Havis, som den fører mod Syd fra det centrale
Ishavsbækken. I Nordhavets Overflade er der
derfor en stor Modsætning mellem Østsidens
varme, salte Vand og Vestsidens kolde Vand
med ringe Saltholdighed. I en Dybde af
800—1000 m er denne Forskel forsvunden, og herfra
til Bunden findes Vand med 3,5 % Salt og en
Temp. paa ÷ 1,2°—1,3°. Vandet i Barentshavets
sydlige Del er varmt og salt Golfstrømsvand,
medens der i den nordlige Del af Barentshavet
løber en kold, brak og isfyldt Strøm fra
Centralbækkenet mod Vest. Bundvandet i
Karahavet indeholder 3,5 % Salt og har en Temp.
af henimod ÷ 2°. Nord for Novaja Semlja
møder Golfstrømmen den ovenomtalte kolde Strøm
og dukker p. Gr. a. sin store Saltholdighed
under den. Nord for Asiens Kyst kan man i
Centralbækkenet skelne mellem tre Vandlag. I de
øverste 50 m er Vandets Temp. under 0° med
en Saltholdighed paa lidt over 2 %. Nedefter
stiger baade Temp. og Saltholdighed rask. I en
Dybde af c. 200—500 m findes Golfstrømsvand
med stor Saltholdighed og Temp. over 0°. I
større Dybde tager Temp. atter af, medens
Saltholdigheden holder sig uforandret. Ved
Bunden er Temp. ÷ 0,7° til ÷ 0,8°. I den lange
Vinter fryser Overfladevandet, og i
Centralbækkenet ophober sig uhyre Ismasser, af hvilke
kum en ringe Del tør om Sommeren, medens
Hovedmassen føres med den østgrønlandske
Strøm gennem Nordhavet ned i Atlanterhavet.
I Løbet af en enkelt Vinter naar Isen næppe en
Tykkelse paa mere end 2 m, og efterhaanden
som Isen bliver tykkere, bliver dens aarlige
Tilvækst ringere, saaledes at den til sidst holder
op at vokse. Ved Isskruning kan derimod fl.
Isflager presses op over hinanden og danne
Ismasser af betydelig Tykkelse.
M. V.
Nordlig Nattergal, se Nattergal.
Nordling [’no.rdliŋ.], Adolf, sv.
Marinemaler (1840—88), studerede paa Akademiet i
Sthlm, under Sørensen 1872—73 i Kbhvn og
senere i Düsseldorf. Han lægger ikke Vægten
paa omhyggelig Redegørelse for Enkelthederne,
men improviserer saltvandsfriske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
