Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samlede Fossiler og Planter. Lauge Koch drog
af sted med 19 Slæder og 200 Hunde,
medtagende bl. a. 1500 kg Pemmikan og 1500 kg
Hvalros-kød. Slæderejsen gik op langs Kysten
og tværs over Robeson-Kanalen til Grant Land,
Temperaturen var som oftest ÷ 40° C.
Efterhaanden sendtes flere og flere Slæder tilbage.
Den 5. April slog man Lejr ved »Fort Conger«
paa Grant Land, hvor man fandt Forraad,
nedlagte 3 Aar tidligere af Kaptajn Godfred
Hansen paa den 3. Thule-Ekspedition til Brug for
Roald Amundsen. Her opholdt man sig 14 Dage,
da de medfølgende Eskimoer led af en
Infektionssygdom. Den 19. Apr. forlodes »Fort
Conger«. Isen paa Robeson-Kanalen var god, og
næste Dag landede Koch paa Grønlandskysten
ved Frankfield Bay paa 82° n. Br. Herfra blev
Resten af Hjælpeslæderne sendt tilbage, og
Ekspeditionen blev indskrænket til 4 Personer med
3 Slæder og 32 Hunde. Man var nu ved
Bredderne af Nordpolar-Havet. Paa Beaumont-Øen
fandtes friske Spor af Moskusokser. 1. Maj
passeredes den 83. Breddegrad, og 4 Dage senere
var man ved De Longs Fjord — det
nordligste Punkt, hvortil Knud Rasmussen og Lauge
Koch var naaet 1917. Her delte Koch sin
Ekspedition i to Afdelinger: To Eskimoer sendtes
forud langs Kysten for, om mulig, at jage og
samle Proviant af friskt Kød. Selv begyndte
Lauge Koch, ledsaget af den tredie Eskimo,
Kortlægningen af Kysten til Kap Bridgman,
som han naaede 13. Maj. Kortlægningen
sluttede paa 83° 50′ n. Br., paa hvilket nordligste
Punkt af Grønland Dannebrog blev udfoldet.
De to Slædepartier samledes, og 21. Maj
udfoldedes Dannebrog paa ny ved den Varde, som
Kaptajn J. P. Koch havde bygget — Grønlands
Nordkyst var nu helt kortlagt i Detailler.
Jagten havde givet ringe Udbytte — ingen
Moskusokser var nedlagt, kun en Del Harer. Det
sidste Pemmikan var fortæret, Hundene var
svækkede og Ekspeditionsmedlemmerne maatte
selv trække Slæderne. Der rasede tilmed en 14
Dages Snestorm; men pludselig skinnede Solen,
og man saa nogle Moskusokser. — Der kom
imidlertid Taage over Landet, og først 36
Timer senere lykkedes det at nedlægge dem alle
— 9 i Tal. I sin Glæde herover sang en ung
Eskimo en af sin Stammes Tryllesange. — Lauge
Koch fortsatte ned paa Østkysten. Den 1. Juni
naaedes Independence-Fjord. Temperaturen var
i de sidste Dage af Maj ÷ 10° C. Sneen holdt
op at falde og Solen brød frem. Sælerne viste
sig, og der blev Overflod af Hundefoder. Ulve
var der mange af. 9. Juni kom de ind i Jørgen
Brønlund’s Fjord, hvor Sælerne var saa talrige,
at man besluttede at standse for at fodre
Hundene op med Sælkød. Fra denne Basis
udforskede Lauge Koch Independence-Fjordens Bund,
hvor han fandt en Varde, som Mylius-Erichsen
havde bygget og deri nedlagt en Rapport om,
at han havde været der. Lauge Koch besteg
Fjeldene, og hele Peary Land laa for ham som
paa et Kort. — En Dal med en stor Sø laa i
V., den drejede, langt borte, i NV. og forsvandt,
Det slog ham straks, at dette maatte være
»Peary-Kanalen«. En Maaned senere stod
Lauge Koch paa »Ice-cap«, hvorfra Peary havde
set »Kanalen« — ɔ: Søen. »Peary-Kanalen« er
i Virkeligheden en stor Dal, der gaar fra Hav
til Hav, delvis opfyldt af en Sø, 200 m o. H.,
men Dalen gaar ikke mellem
Independence-Fjord og Nordenskiöld-Fjord, som Peary
mente, men lidt nordligere mellem J. P.
Kochs-Fjord og Jørgen Brønlunds-Fjord. Dalen fik
Navn efter Viceadmiral C. F. Wandel, og
Landet N. f. samme opkaldtes efter Erlandsen
(henh. Formand for og Medlem af Komiteen,
som havde udsendt Ekspeditionen).
Den 18. Juli forlod Ekspeditionen Omraadet
ved Independence-Fjordens Bund og kom op
paa Indlandsisen med endnu 18 Hunde. Man
fulgte Randen af Isen forbi Osborne Fjord og
Petermann’s Fjord til det nordlige Hjørne af
Humboldt’s Bræ, hvor Nedstigningen fandt
Sted 11. August. Da var der kun 1 Hund
tilbage. Det skortede paa Proviant; men 1. Oktbr
1921, eller 200 Dage efter Afrejsen, naaedes
tilbage til Robertson Bay. 5. Novbr drog Lauge
Koch videre ned over Melville-Bugten og
naaede efter store Vanskeligheder Upernivik.
Herfra rejste Ib Noe, Nygaard hjem,
medbringende Efterretningen om den vel udførte
Ekspedition, medens Lauge Koch atter begav sig N.
paa til Kap York for at ordne sine Samlinger.
Hans Nedrejse til Danmark fandt derefter Sted
1923.
Regeringen i Kanada, som jo gennem
adskillige Aar har søgt at manifestere
Herredømmet over alle de Polarøer, der ligger N. f.
Landets Polarkyst, gennem Udsendelse af
Ekspeditioner under Kaptajn Bernier og Vilhjalmur
Stefánsson (jfr I), har yderligere nys oprettet
en Politistation paa Vestsiden af Smith-Sund
paa Kysten af Ellesmere Land, formentlig
navnlig for at godtgøre sin Ejendomsret til disse
Landsdele. Den østlige Del af Smith-Sund,
altsaa Grønlandskysten, hører jo officielt
Danmark til, og her ligger Handels- og
Missionsstationen »Thule«. Fra Kap York-Omraadet er
udvandret et Par Familier til Ellesmere Land,
hvortil Kap York’erne i øvrigt tidligere kunde
gøre Fangst- og Jagtrejser.
III. Ældre Rejser i det europ.
Polarhav og Nordøstpassagens
ældste Historie. Da »Nordvestpassagen« ikke
fandtes gennemførlig, forsøgte man at finde
Nordøstpassagen N. om Asien. England
gjorde, efter den gamle Sebastian Cabot’s Raad,
Begyndelsen, ved 1553 at udsende en Eskadre
paa 3 Skibe under Willoughby med
Chancellor og Derfouth som Skibschefer. To
af Skibene gik under ved Indløbet til
Hvidehavet, hvorimod Chancellor fandt Vejen til
Rusland gennem det hvide Hav. Han rejste herfra
over Land til Moskva og indledede her
Grundlæggelsen af det moskovitiske Handelskompagni
(Muscovy Company). Følgen heraf var
Anlæggelsen af Arkangelsk og en fremblomstrende
Handel paa det hvide Hav. 3 Aar senere
opdagede Stephan Burrough
Vajgat-Strædet, der fører ind i det kariske Hav. Pet og
Jackman fandt (1580) Jugor-Strædet, men
spærredes af Is i Kara-Havet, denne frygtelige
»Iskæider«. Hollænderne begyndte nu at
konkurrere i de nordlige Have med Englænderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
