Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mente at have set. Den første Vinter tilbragte
v. Toll med Ekspeditionsskibet »Sarja« i
Taimyr-Bugten. Sent paa Sommeren 1901 gik Skibet
mod de nysibiriske Øer, ja man naaede endog
længere og fik Bennett-Øen i Sigte, men maatte
derefter vende om — efter kun 30 Dages
Sejlads — og overvintre paa Kotelnoj-Øen. Til
Trods for ivrig Eftersøgen var Sannikow-Land
ikke til at finde; det eksisterer da rimeligvis
slet ikke. Under Overvintringen gjorde Baron
v. Toll en 3 Maaneders Rejse til den sibiriske
Kyst og undersøgte desuden fl. af de nysibiriske
Øer.
Der ankom nu en Undsætningsekspedition
under Wollossowitsch til Kotelnoj,
hvorefter Zoologen Birula brød op for at
undersøge Øen »Nysibirien«, den nordøstligste i
Gruppen. Baron v. Toll gik med Astronomen
Seeberg og 2 Indfødte fra Nordspidsen af
»Nysibirien« i Retning af »Bennet-Øen«. »Sarja«
skulde hente begge Ekspeditioner i Høsten, men
kunde ikke komme frem for Is og overvintrede
derefter, iflg. Aftale, i Lena-Mundingen. 1903
vendte Birula velbeholden tilbage; men derimod
ikke v. Toll. Løjtnant Koltschak sendtes ud
for at undsætte denne og fandt Beviser for, at
v. Toll var gaaet fra »Bennett-Øen«, hvis
Udforskning han havde fuldbragt, mod S. for at
naa Proviantdepoterne paa Øen »Ny-Sibirien«.
Trods ivrig Eftersøgning paa alle Øerne fandtes
intet Spor af v. Toll, og med Aaret 1905 maatte
det kejserlige russiske Videnskabernes Akademi
erklære videre Efterforskninger for unyttige.
Først senere er det bleven godtgjort, at Baron
v. Toll var død paa Nysibirien 1902.
Nævnte Akademi anvendte i det hele taget
store Midler paa Forskningsrejser til Sibiriens
Ishavskyster. 1909 udsendtes saaledes en stor
Ekspedition til Omraadet mellem Lena og
Berings-Strædet under Wolossowitsch
(Geolog) og Folmatschew, idet hver af dem
undersøgte sin Del af Kysten. Denne
Ekspedition ledsagedes af Kaptajn Koltschak og
Matthiesen (Deltagere i v. Toll’s
Ekspedition) med Isbryderne »Waigatsch« og »Taimyr«,
hvilke fra Novaja Semlja skulde gaa gennem
det sibiriske Ishav. Samtidig med denne store
russiske Ekspedition blev af den hydrografiske
Forvaltning udsendt en Ekspedition under Kapt.
Ssedow fra Irkutsk for at undersøge
Kolyma-Mundingen m. H. t. Sejlbarhed. 30 Aar efter
»Nordøstpassagen«’s Gennemsejling ved »Vega«
gjorde Russerne saaledes store Anstrengelser for
udnytte Besejlingen af Ishavet N. f. Sibirien.
Fra norsk Side var man imidlertid parat til
paa ny at prøve en Isdrift i Nordpolarhavet med
selve Polen som Maal. Juni 1910 brød Kaptajn
Roald Amundsen op fra Kria med det
saa vel prøvede »Fram« for at begynde sin store
Rejse over Nordpolarhavet; men han ændrede
sin Plan og gik mod Sydpolen, som det lykkedes
ham at betræde; først 1918 kom han tilbage til
sit Nordpolsprojekt (jfr ndf.). Undersøgelserne
vedrørende Sejladsforholdene til Sibiriens
Nordkyst og Flodmundingerne dér skred stadig frem.
1907 var Hertug Philippe af Orleans i
det kariske Hav og gik op langs Vestkysten af
Novaja Semlja til 78° n. Br. 1908 foretog en fr.
Ekspedition under Ch. Benard paa
Damperen »Jaques Cartier« Undersøgelser i Barents
Havet og ved Novaja Semlja. Her fandt Aaret
efter (1909) en russisk Ekspedition en ny
Gennemfart til det kariske Hav, saaledes at Novaja
Semlja derefter maatte anses for at bestaa af 3
Øer. 1912 gik Joh. Korén med et lille
Sejlskib »Kittiwaki« fra Europa ad
Nordøstpassagen. Skibet blev skruet ned i Nærheden af
Nordenskiöld’s Overvintringssted, og Besætningen
fortsatte 1913 til Nome i Alaska.
I Aarene lige før Verdenskrigens Udbrud
sendte Russerne Ekspeditioner ind i det
sibiriske Polarhav, baade fra Ø. og V. I fl. Somre i
Træk blev saaledes Ekspeditioner sendte gennem
Beringsstrædet med Isbryderne »Taimyr« og
»Waigatsch« for nærmere at undersøge
Besejlingsforholdene og for om mulig at gennemføre
Nordøstpassagen i omvendt Retning. 1911 havde
Admiral Trajan Kommandoen, han naaede til
Kolymaflodens Munding og vendte tilbage til
Wladiwostok. 1912 naaede Skibene under
General Sergejew’s Ledelse et godt Stykke V.
for Lena Flodens Munding, indtil Ekspeditionen
i Nærheden af Kap Tschjeljuskin mødte
uigennemtrængelig Is og maatte gaa tilbage.
Sommeren 1913 ledede Kaptajn Wilkizki
Ekspeditionen og trængte med de to Skibe atter frem
til Kap Tschjeljuskin, hvor faste Ismasser
standsede Ekspeditionens videre Fremfærd. Under
Forsøget paa at finde en nordligere Gennemfart
blev der opdaget vidtstrakte Landmasser —
store Øer — som i N.—S. strakte sig op til 81°
n. Br. og 96° ø. L. De blev kaldte Nikolaus
II’s Land. Man landede paa 80° 4′ n. Br. og
97° 14′ ø. L. Landet var højt og klippefuldt og
af vulkansk Oprindelse, men dækket med store
Gletschere. Da der ingen Gennemgang fandtes,
vendte Ekspeditionen om og medtog — en
passant — paa Bennett-Øen nogle af Baron v. Toll
efterladte Samlinger. Nikolaus II’s Land fandtes
netop der,- hvor Kommandør A. Hovgaard med
»Dijmphna-Ekspeditionen« havde til Maal at søge
Land, som han mente maatte findes der.
»Sannikowlandet« saa den russ. Ekspedition ikke,
skønt den passerede Stedet, hvor det skulde
ligge. Wilkizki blev paa ny sendt ud med
de to Isbrydere 1914; Skibene frøs inde paa
100° ø. L., men kom løs og naaede Septbr 1915
Arkangelsk — efter saaledes at have
gennemført Nordøstpassagen. Ogsaa fra V. var der af
den russiske Regering bleven sendt
Ekspeditioner ud for gennem Karahavet at trænge Ø. paa.
Det var saaledes 1913 Tilfældet med to
Ekspeditioner, den ene under Brussilow om Bord
i »Sct. Anna«, den anden under Russanow.
Da der 1914 intet var hørt fra dem, udsendtes
en Hjælpeekspedition under Otto Sverdrup
for russisk Regning. Han overvintrede ved
Taimyrhalvøen, hvorfra han foretog vidtudgaaende
Slædeekspeditioner, saaledes til Øen
»Ensomheden«, der ikke var besøgt siden 1878, og hvorved
det lykkedes ham at komme i Forbindelse med
Wilkizki’s indefrosne Ekspedition. Fra denne
hjemførte han en Del Mandskab. Resten blev
om Bord og kom fri samme Aar (jfr ovf.).
Brussilow’s Ekspedition drev mod Frants Josef’s
Land, og baade den og Russanow’s mislykkedes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
