- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
28

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordqvist, Oscar Fritjof - Nordraak, Richard - Nordre - Nordre Bergenhus Amt - Nordre-Flint - Nordre Fron - Nordreisa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1888. I 1889 gik N. i Fiskeriets Tjeneste som
finsk Fiskeriinspektør. Imidlertid medførte
Brydningen med de russ. Magthavere, at N. 1902 blev
afskediget fra sit Embede, hvorefter han
samme Aar blev ansat som Fiskerikonsulent hos
»Fiskeriföreningen i Finland«, hvis Oprettelse
(1891) væsentlig skyldtes ham, og hvis
»Fiskeritidskrift för Finland« han redigerede
1892—1904. Da Fiskeriforeningens Statstilskud
inddroges, flyttede N. 1905 til Sverige, hvor han havde
modtaget Ansættelse som Fiskeriovertilsynsmand
i Malmöhus Len og s. A. blev udnævnt til
»Fiskeriintendent i södra distriktet«. 1913 blev N.
den sv. Fiskeriadministrations Førstemand
(Byråchef för fiskeriärenden i Landtbruksstyrelsen).
N. er en initiativrig Mand og har baade i
Finland og Sverige søgt at gennemføre moderne
Principper i Fiskerilovgivningen; det skyldes
ogsaa navnlig ham, at den vigtige »Södra
Sveriges Fiskeriförening« med Forsøgsvirksomhed,
Fiskerskole o. a. blev dannet (1906), og han var
selv en Aarrække den ledende Kraft i disse
Virksomheder og redigerede til 1912
Foreningens »Skrifter«. I de intern. Havundersøgelser
har N. repræsenteret Finland (1901—02). Bl.
hans talrige zool og fiskerividensk. Arbejder kan
foruden de omtalte nævnes »Die Calaniden
Finlands« (1888), »Meddelanden af inspektören for
fiskerierna i Finland« (I—IV, 1890—96), Some
biological reasons for the present distribution
of freshwater-fishes in Finland
(1903), »Laxens
uppstigande i Finlands och norra Sveriges
elfvar« (1906), fl. Arbejder om Aalen, bl. a.
»Untersuchungen über Aalbrut, ihre Einwanderung
in die Ostsee und längs der Ostseeküste
Schwedens« (sammen med Vallin,, 1923), fiskerividensk.
Afh. som »Vattendragens öfverbyggande och
fiskeriintressets tillvaratagende« (sammen med
C. Schmidt, 1917) og populære Haandbøger, af
hvilke den store og instruktive »Sötvattensfiske
och fiskodling« (1922), til hvilken talrige
Medarbejdere har ydet Bidrag, giver et smukt
Billede af Sveriges fremragende Stade paa
Fiskerividenskabens Omraade.
C. V. O.

Nordraak, Richard, norsk Komponist, f.
i Kria 12. Juni 1842, d. i Berlin 20. Marts 1866.
Uagtet han fra
Barndommen
havde en stærkt
udpræget
Kærlighed til
Tonekunsten, bestemtes han for
Handelen og
sendtes i den
Anledning til et
Handelsinstitut
i Kbhvn. Her
blev han
imidlertid snart klar
over, at Kunsten
var hans Kald,
og med
Forældrenes
Samtykke begyndte
han at studere
Musik. Senere rejste han til Berlin, hvor
Professor Friedrich Kiel blev hans Lærer i
Teori og Komposition og Professor Kullak i
Klaverspil. I Berlin opholdt han sig — paa
enkelte længere Besøg i Hjemmet nær —, til
Døden rykkede ham bort midt i hans bedste
Udvikling. N.’s Kompositioner er ikke mange, men
de vidner alle baade om Idérigdom og
Originalitet; han var i det hele en genialt anlagt Natur
og er bleven udødelig som Komponist af den
norske Nationalsang: »Ja, vi elsker dette
Landet«.
I. H.

R. Nordraak.
R. Nordraak.


Nordre (nord. Myt.), den ene af de fire
Verdenshjørnedværge, der bærer
Himmelhvælvingen.
(A. O.). G. K-n.

Nordre Bergenhus Amt, se Sogn og
Firdafylke.

Nordre-Flint, Sundet, en landløs Grund Øst
for Saltholm og adskilt fra dennes Landgrund
ved et c. 1 km br. Dyb med indtil 13 m Vand.
Den mindste Dybde paa N.-F. er 1,2 m. En sort
Spidstønde med to Balloner ligger i 9 m Vand
c. 300 m Øst for Grunden, og mellem Tønden og
Grunden ligger i samme Dybde en sort
Lystønde.
G. F. H.

Nordre Fron, Herred, Nord
Gudbrandsdal Sorenskriveri, Gudbrandsdal Politidistrikt,
Opland Fylke, (1921) 4388 Indb. Herredet
svarer til N. F. Præstegæld med Sødorp, Kvam og
Kvikne Sogne. Det strækker sig i omtr. 30 km
Længde paa begge Sider af
Gudbrandsdalslaagen, hvis Dalføre her er aabent og især paa
Nordsiden tæt bebygget. Bekendt er
Bredenbygden og Kvamsbygden, som ligger
terrasseformet oppe i Lierne. Fjeldene paa Nordsiden af
Dalen naar i Eldaakampen op i 1220, i Simlehø
i 1480 m, disse Fjeldstrækninger danner et
udmærket Sæterstrøg, her ligger en Rk.
Smaavand, hvoraf Furu Sø er størst. Fra Vest
kommer ind i Herredet Elven Sjoa, som løber
gennem Hedalen. I Syd ligger Kviknedalen med
Skabogrænden. Igennem den sydlige Del af
Herredet løber den stridt strømmende Vinstra, som
kommer ftra Vinstervandene i Jotunheimen
Forgaarde; den optager Hinøgla, som danner Afløb
for Nedre Heimdalsvand og Sikkilsdalselven og
falder ud i Olstappen Vand, hvortil ogsaa det
lange og smalle Espedalsvand har Afløb. Af
Fjelde i den sydlige Del mærkes Heimdalshø
(1835 m), Aakrekampen (1412 m), Ruten (1525
m), Fæforkampen (1205 m). I denne, af Turister
stærkt søgte Egn er der mange Sætre,
Turisthytter og Hoteller samt private Hytter,
saaledes mærkes Fæfor, Vinstra, Dalsæter,
Kampesæter, Flysæter m. fl. Jordbunden i N. F. er
frugtbar, det er en god Kornbygd, men der
trænges til megen Regn, hvorfor kunstig
Vanding af Ager og Eng er alm. Skoven er
adskillig medtaget. Af industrielle Anlæg mærkes:
Flere Kraftanlæg, Dampsave, Fabrik af
Jordbrugsredskaber, Tørvefabrik, Høvleri, Mølle og
Frørenseri. Espedalens Nikkelværk laa paa det
smalle Eid mellem Espedalsvand og Bredvandet.
Dovrebanen gaar gennem Hoveddalen, hvor den
har Stationerne Kvam, Sjoa og Vinstra.
Herredets Areal er 1369,89 km2. Antagen Formue
1921 var 11725700 Kr og Indtægt 2310700 Kr.
M. H.

Nordreisa, Herred, Lyngen Sorenskriveri,
Tromsø Politidistrikt, Troms Fylke, (1921) 1776

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free