Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Alm. Topografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hammerfest, der ligger paa Øen Kvaløy (ikke at
forveksle med efternævnte); Ringvatsøy, Kvaløy
og Senjen (N.’s næststørste Ø, c. 1666 km2), i
Nærheden af Tromsø; Hinnøy (N.’s største Ø,
2136 km2). Dernæst Andøy, Langøy, Østvaagøy,
Vestvaagøy, Moskenesøy samt de langt ud i
Havet liggende mindre Øer Værøy og Røst, alle i
Lofotens og Vesteraalens Øgruppe. Endvidere
under Polarcirklen den lille Ø Hestmanden
med ejendommelig Fjeldformation og den
omtrent paa samme Bredde, men længere til
Havs liggende mindre Øgruppe Trænen,
ligeledes med ejendommelige, stejle
Fjeldformationer. Dernæst Dønna uden for Ranfjorden,
Alsten med det bekendte Fjeld »de 7 Søstre«
uden for Vefsenfjorden og den lidt længere S.
liggende Ø Vega. SØ. f. sidstnævnte ligger Øen
Torget med Fjeldet Torghatten, kendt af det
store Hul, som gaar belt gennem samme. Uden
for det nordligste af Nørd-Trøndelag Fylke
ligger Leka og noget længere S. ydre og indre
Viklen. Ud for Trondhjemsfjorden bør mærkes
de store Øer Hitteren, Frøya og Smølen samt
den SV. f. sidstnævnte langt til Havs liggende
lille Ø Grip. Langs Kysten af Nordmør og
Romsdalen findes flere middelstore Øer, saasom
Tusteren, Averøy, Hareidland, Gurskøy m. fl.
S. f. Stat er særlig at mærke Bremangerland
med Fjeldet Hornelen og af mindre Øer
Batalden og Kina, begge vel kendte i Fiskeriernes
Historie. Uden for Sognefjorden ligger ydre og
indre Sulen samt den lille Øgruppe Utvær med
den vestligste af alle N.’s Øer. I Nærheden af
Bergen hør særlig mærkes Osterøy, Askøy og
Sartor. Ved Indløbet til Hardangerfjorden
(Bømmelfjorden) findes de ganske store Øer
Tysnesøy, Stord (Storen) og Bømmeløy samt derpaa
noget S. f. Haugesund, den ligeledes ganske
store Ø Karmøy. Ret V. f. sidstnævnte ude i
Havet ligger den ogsaa i Fiskeriernes Historie
vei kendte lille Ø Utsire. Af Øer længere S.
er der ikke Grund til særlig at mærke andre
end den forholdsvis lange, smalle og meget lave
Ø Jomfruland uden for Kragerø samt Nøtterøy
og Tjømøy paa den vestlige og Øgruppen
Hvaler paa den østlige Side af Indløbet til
Kristianiafjorden. Foruden de nævnte Øer findes,
som allerede antydet, en Uendelighed af
mindre Øer og Skær langs største Delen af N.’s
Kyst S. f. Nordkap. Mest talrige synes disse
Smaaøer at være N. f. Frøya, de saakaldte
Froøer, samt uden for Helgeland og omkring
Røst. Paa Kysten af Helgeland N. f. Vega er
paavist c. 1350 smaa Øer og Skær inden for et
Omraade af kun 50 km2, altsaa findes her
gennemsnitlig c. 27 pr km2. Paa N.’s Kyst findes i
det hele 2035 beboede Øer med tilsammen
omtrent 322000 Indb. For Sejladsen fra det aabne
Hav og ind til selve Landet byder N.’s
Skærgaard fl. St. meget store Vanskeligheder.
Derimod skaffer disse mange Øer og Skær en
Mængde gode Havne og en vel dækket indre
Sejlled, »Indenskærsled«, som er af særdeles
stor Betydning for Kystfarten. Fl. St. langs
Kysten, særlig i Tromsø og Romsdalen, kan der
paavises mange forhenværende Øer, som p. Gr.
a. Kystens Hævning er blevne forenede med
Fastlandet ved lave Eid.
Som allerede nævnt er N.’s Kyst splittet ved
en Mængde Fjorde, hvoraf flere har en
betydelig Størrelse, hvilket allerede vil fremgaa
deraf, at, som antydet, Fastlandets virkelige
Kystlinie (ɔ: alle Fjorde medregnede) anslaas
til henimod 6 Gange større end Fastlandets
omhyllende Kystlinie. Eksempelvis kan nævnes, at
medens Sognefjorden og Trondhjemsfjorden,
der indgaar blandt Landets største Fjorde,
begge ved Mundingen kun er c. 3 km, brede, saa
har de en Kystlinie af henholdsvis c. 850 og 700
km. Da de derhos har et Areal af henholdsvis
c. 935 og 1325 km2, vil det næppe forbause, om
det samlede Areal af N.’s Fjorde er anslaaet
til henimod 20000 km2. Fjordene er, ligesom
Landets Indsøer, sædvanligvis lange og smalle,
hvorhos det, saa vidt det til Dato kendes, synes
at være et Særkende saavel for Fjordene som
for Indsøerne, at de har deres største Dybde
noget inden for Mundingen (noget oven for den
nedre Ende), en Omstændighed, som mange
tillægger særlig Vægt for Studiet af Fjordenes og
Indsøernes Tilblivelsesmaade. Flere af Fjordene
er meget dybe, saaledes er der f. Eks. i
Sognefjorden fundet Dybder paa indtil 1244 m,
medens Dybden paa Kysten tæt udenfor kun er et
Par Hundrede m. De vigtigere Fjorde vil findes
beskrevne i særegne Artikler eller under
Fylkes- og Herredsbeskrivelserae. Til Orientering
skal dog her anføres de mest bemærkbare,
hvilke regnede Nord fra er: Varangerfjorden,
Tanafjorden, Laksefjorden, Porsangerfjorden (vel
100 km lang) og Altenfjorden, samtlige i
Finmarken. Dernæst Kvænangsfjorden,
Lyngenfjorden, Ulfsfjorden, Balsfjorden og Malangen
i Troms Fylke. I Nordlands Fylke har man først
den aabne, lange og brede Vestfjord, der dog
ikke er en Fjord i dette Ords sædvanlige
Betydning, idet dens ene Side udelukkende
begrænses af Øer. Som en Slags Fortsættelse af
Vestfjorden, men med samme Karakter som de
fleste andre af Landets Fjorde, har man derpaa
Ofotfjorden, i hvis indre Del ligger Købstaden
Narvik, hvorfra Jernbane fører over til den
bottniske Bugt. Længere S. kommer
Tysfjorden, Nord- og Sør-Foldenfjord, Saltfjorden,
Ranfjorden, Vefsenfjorden og Bindalsfjorden.
Efter at være kommet over til
Trondhjemsfylkerne har man først det førnævnte aabne
Havstrøg Foldenfjorden (ikke at forveksle med
Nord- og Sør-Foldenfjord). Fra Foldenfjorden
stikker ind i Landet mod NØ. den ganske lange
og smalle Indre Foldenfjord samt mod SØ.
Namsenfjorden. Derpaa kommer den 127 km
lange, mægtige Trondhjemsfjord, omgivet i sin
indre Del af nogle af Landets bedste Bygder.
Møre Fylke er rigt paa Fjorde, hvoraf de
vigtigste er Stangvikfjorden (yderst kaldet
Halsfjorden), Sundalsfjorden (Tingvoldfjorden), den
for sin Naturskønhed kendte Moldefjord
(Romsdalsfjord) og endelig Storfjorden (92 km lang)
med nogle for deres storartede Natur viden
om kendte Arme, særlig Hjørundfjorden og
Geirangerfjorden. Kommen ind i Bergensfylkerne
har man straks S. f. Stat den 93 km lange
Nordfjord. Dernæst Førdefjorden, Dalsfjorden
og den for sin storslagne Natur kendte
Sognefjord, blandt hvis mange Arme her kun skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
