Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Dyreverden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smaahøje, dannede af uregelmæssig bugtede
»Sandsnorer«; dens Levevis minder om
Regnormens paa Landjorden.
Neden for Tidevandszonen udfolder sig et
betydeligt rigere Dyreliv. Mange Arter sidder
fæstet paa Brunalger og Rødalger, og naar
Bølgerne kaster disse op paa Stranden, kan man
let finde baade Mosdyr, hvoraf nogle
(Membranipora) overtrækker Tangen med deres
tynde, forkalkede Kolonier, oprette
Hydroidekolonier, som ligner forgrenede Planter (f. Eks.
Laomedea geniculata), samt Ormerør, særlig de
smaa, spiralsnoede Spirorbis-Arter. En nøjagtig
Undersøgelse viser, at der i Tangbæltet
desuden lever et Mylder af fritlevende Dyr, Snegle
og Orme, Pighuder og Krebsdyr; her nævnes
kun Pyntekrabber (Hyas) som løsriver
Tangstykker o. l. og fæster dem til Smaatorne
paa Rygskjoldet; kommer de over til Alger af
en anden Farve, rives de første af og erstattes
med en Maskering, som svarer til de ny
Omgivelser. Andre Grundvandsformer holder til,
hvor Strømmen er saa stærk, at Algerne
vanskelig kan vokse; her sidder fæstet til Stenbunden
ell. paa andre faste Genstande
Dødningehaandens (Alcyonium digitatum) forgrenede
gule Kolonier, forsk. Svampe og Ascidier ell.
Søpunge. Paa haard Bund lever ogsaa
Hummeren, som er mest alm. paa Sørlandet og
Vestlandet, men sjælden gaar ind i det indre
af Fjordene. Her kan nævnes Østersen, som
trives bedst i de saakaldte Poller: Grunde,
næsten helt afstængte Bugter, hvor Vandet om
Sommeren faar en høj Temp.; paa Vestlandet
drives en Del Østerskultur i saadanne Poller.
— Sandbunden har til Dels egne Arter, saaledes
den interessante »Lancetfisk« (Amphioxus
lanceolatus), som findes i Skærgaarden paa
Vestlandet. Endelig har Mudderbunden sine
særegne Arter: forsk. Snegle og Muslinger, Orme
(f. Eks. Guldmusen, Aphrodite aculeata)
og irregulære Søpindsvin.
Ogsaa bl. Dybvandsformerne,
hvormed her forstaas Arter, bundet til større
Dybder end 40 m, lever nogle paa fast Underlag,
andre paa løsere Bund. Af Fjeldbundens Fauna,
kendetegnet ved et stort Antal fastsiddende
Former, maa særlig fremhæves Søtræernes
pragtfuldt farvede, forgrenede Kolonier, nogle er
røde, f. Eks. den indtil 2 m høje Paragorgia
arborea, andre er orangegule. Paa Søtræerne
lever bl. a. de saakaldte Medusahoveder
(Gorgonocephalus), ejendommelige
Slangestjerner med stærkt forgrenede Arme. Ofte findes
paa samme e. l. Lokaliteter Stenkoraller,
væsentlig Lophohelia prolifera, som mange Steder
paa Vestkysten helt op til Vesteraalen danner
virkelige Koralrev, men som sjælden findes
levende højere op end 200 m. En mærkelig Fauna
af forsk. Bløddyr, Pighuder, Orme o. s. v.
holder til paa disse Koralrev. Mudderbunden, som
har stor Udbredelse paa de større Dybder, har
mange gravende Former, saaledes Søpølser,
hvoraf nogle er ganske store, Søtænder og
mange, ofte tyndskallede Muslinger; mere spredt
findes en Del vakre Søfjær, Koraldyrkolonier,
beslægtet med Søtræerne.
Den planktoniske Dyreverden tæller dels
Former, som hele deres Liv driver om med
Strømmene, dels er det Ungdomsstadier af Bunddyr
ell. af Fisk, som hører hertil.
Sammensætningen af Havets Plankton veksler i høj Grad
med Strømforholdene og med Aarstiden. Størst
Betydning som Æde for mange Slags Fisk og
Hvaler har Planktonkrebsdyrene, særlig de faa
mm lange Calanider samt de større,
rejelignende Lyskrebs eller »Krill« og til Dels
Hyperider. Til Planktonet hører ogsaa flere Slags
Manæter (Gopler), deriblandt nogle, som er
ganske store, f. Eks. Glasmanæten (almindelig
Vandmand) og Brændemanæten. Noget
mere uafhængig af Strømforholdene er
Blæksprutterne; af disse er alm. den op til 1 m lange
Akker (Ommatostrephes todarus), som følger
Sildestimerne, og som fiskes til Agn, medens vi
bl. de store Sjældenheder nævner
Kæmpeblæksprutten (Architeuthus dux), hvoraf
der ved N.’s Kyst undertiden strander
Eksemplarer, hvis længste Arme maaler op til c.
7 m.
Til Nekton, d. v. s. fritsvømmende Dyr, som
kan bevæge sig helt uafhængig af Strømmene,
hører de fleste Fisk og Hvaler. Rigtignok er
mange Fiskearter, f. Eks. Flynderne,
udprægede Bunddyr, i hvert Fald som voksne; andre
er, uden i den Grad at være afhængig af
Bunden, stationære Grundvandsformer, til Dels med
ejendommelig Yngelpleje: Tangstikling
(Tangsnarren) og trepigget Stingsild
(trepiggede Hundestejle) samt de lange, tynde
Syngnathider (Tangsnelle, Tangnaale
og Kantnaale), Bergnebben
(Havkarudsen) o. a. Men et stort Antal Arter benytter
som typiske Nektondyr deres Svømmefærdighed
til lange Vandringer, dels Gydevandringer for
at opsøge specielle Ynglepladser, dels
Næringsvandringer. Silden, som gyder paa grundet
Vand, hvor Æggene fæstner sig til Tang eller
direkte paa Bunden, kommer i Aarets første
Maaneder ind til Vestkysten for at gyde,
væsentlig mellem Kristiansand og Statt, og giver da
Anledning til Vaarsildfiskeriet. Længere Nord
fører Næringsvandringer den endnu ikke
gydefærdige Sild ind til Kysten; yngst er Fedsilden,
som fiskes i Nordnorge Sommer og Høst; flere
Aar ældre er største Delen af Storsilden, som
er Aarsag til et Vinterfiskeri uden for
Kristiansund og Aalesund. Torsken, som ogsaa
forekommer Kysten rundt, gyder i de første
Maaneder af Aaret sine smaa, planktoniske Æg paa
forholdsvis grundt Vand, og i den Tid sætter
uhyre Stimer af gydende Havtorsk ell. Skrei
ind under Land, særlig paa de grunde Partier
ell. Banker uden for Romsdalskysten og i
Nærheden af Nordnorges store Øgrupper. Den
endnu ikke udvoksne Torsk kommer om Vaaren
ind til Finmarkens Kyst, idet den følger
Lodden (Mallotus villosus), en lille arktisk
Laksefisk, og her foregaar da det saakaldte
Loddefiske. Stor økonomisk Bet. har ogsaa Fiskeriet
af Sei og Hyse ell. Kolje (Kuller),
Brosme og Lange, Lyr (Lubbe) og Hvitting,
Brisling, Makrel og Uer (Rødfisk) samt
i Finmarken af den meterlange Flekstenbit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
