Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Befolkningsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nedgang falder paa Dødeligheden bl. Spædbørn,
hvor N. ved Siden af Danmark og Ny Zeeland
indtager den gunstigste Stilling med lidt over
6 pr 100 Levendefødte. Dødelighedsforholdet
paa Landet er lidt gunstigere end i Byerne,
men Differencen er ikke saa stor. 1908—13
døde i N. 14 pr 1000 Indb. Det tilsvarende Tal
var da i Sverige 14, i Danmark 13, i Finland
17, i England og Wales 14, i Nederlandene 14,
i Belgien 16, i Tyskland 16, i Østerrig 18 (1913),
i Schweiz 15, i Frankrig 18, i Italien 20, i
Spanien 23, i Portugal 20, i Japan 21, i Australien
11. Antallet af Dødfødte har i de senere
Aar udgjort c. 1400 ell. omtr. 23 pr 1000 Fødte.
Den gennemsnitlige Levetid for 0-aarige er i
N. efter Beregninger for 1910—20 større end
for de foregaaende Aar, idet den for Mænd var
55,6 mod 54,8 (1901—10) og 50,4 (1891—1900),
for Kvinder 58,7 mod 57,7 og 54,4 i de tidligere
nævnte Tiaar. (1831—40 var den gennemsnitlige
Levetid for 0-aarige Børn 41,8 for Mænd og 45,6
for Kvinder). Den største gennemsnitlige
Levetid har 2-aarige, idet denne for Mænd var
58,8 og for Kvinder 61,2. Det hænger sammen
med den stærke Dødelighed i første Leveaar
i Forhold til de senere Aar. Den midlere
Levetid i Sverige og Danmark er for Barneaarene
noget større end i N., men i 25—30 Aars
Alderen bliver Dødeligheden gunstigere for N.
Det sandsynlige Antal genstaaende
Leveaar (det Antal Aar, der forløber, indtil
Halvdelen af de levende Personer ved en vis Alder
er døde) er i N. ved Fødslen for Mænd 65, for
Kvinder 69,, ved 30 Aars Alderen for Mænd 42,
for Kvinder 44 Aar.
Medens Udvandringen lige efter
Aarhundredeskiftet var meget stor (1902—07 over
20000 aarlig), har den efter Krigen vist stærk
Nedgang og i 1917, 1918 og 1919 til og med
Indvandringsoverskud. Som tidlgere nævnt
stiger Udvandringen i Aarene lige efter en
økonomisk Krise i N., men til Gengæld medfører
daarlige Tider i Amerika en stor Tilbagevenden
af Norsk-Amerikanere og deres Børn.
Udvandringen, begyndte i 1820’erne, men tog
først for Alvor Fart i 1836, men medens den
i 1850’erne holdt sig paa omkr. 4000 aarlig, steg
den 1866 til 15455, sank 1867 og 1868 til c. 13000,
steg 1869 til 18000, men gik saa tilbage i Beg.
af 1870’erae, for at stige voldsomt i Slutn. af
1870’erne og Beg. af 1880’erne, synker igen i
1890’erne og skyder, som nævnt, forøget Fart i
dette Aarh. Den største Strøm af Udvandrere
gaar til U. S. A., dog er i den sidste Tid ogsaa
enkelte udvandret til Australien.
Husholdningen. Af N.’s
hjemmehørende Folkemængde 1920 levede 2434062 Personer
eller 91,9 % i Familiehusholdninger,
heri medregnet Tjenere, som ikke har egen
Husholdning, samt Logerende, som spiser ved
Familiens Bord. Det samlede Antal
Familiehusholdninger var 496788, Logerendes
Husholdninger 106216, »Ekstrahusholdninger« 3586. Af de
Logerendes Husholdninger boede der een
Person i 77220, to ell. fl. Personer i 28996. Det
gennemsnitlige Antal Personer pr Husholdning
var i Riget 4,37, i Bygder 4,67, i Byer 3,78
og i Kria 3,65. Logerende Personer i % af
Folkemængden var i Riget 6,1, Bygder 3,9,
Byer 8,3, i Kria 11,2. Det gennemsnitlige Antal
Personer pr Familiehusholdning var i Riget
4,9, Bygder 5,12, Byer 4,46 og i Kria 4,33. De
fleste af de 55625 Personer, som boede i
»Ekstrahusholdninger« (Hoteller, Asyler o. l.), var
i Hoteller og Pensionater 16325, i Gamlehjem
9815, i Arbejderbarakker o. l. 6255.
Befolkningens Fordeling efter
Køn, Alder og ægteskabelig
Stilling. Efter sidste Folketælling fordelte
Folkemængden sig procentvis efter Alder saaledes:
Under 15 Aar 32,1, 15—29 Aar 26,9, 30—59 30,0,
60 Aar og over 11,0. I Forhold til 1910 var dette
en Tilbagegang i Gruppen under 15 Aar.
Stærkest var Fremgangen for Gruppen 15—29 Aar.
Dette hænger, som Eilert Sundt har paavist,
for en stor Del sammen med de tilsvarende
Fødselskulds Størrelse. Desuden virker
Ændringerne i Dødelighed og Ind- og Udvandring.
Det procentvise Antal af ugifte over 15 Aar er
steget stærkt siden 1890. Stigningen har været
stærkest for de ældre Aldersklasser og mindre
for de yngre. I Forhold til 1865 viser der sig
ogsaa en stærk Stigning af det forholdsvise
Antal ugifte i de ældre Aldersklasser og en
Mindskning i de yngre. Nedenstaaende Tabel
viser Antallet af ugifte pr 1000 Mænd ell.
Kvinder i hver Aldersklasse.
| Mænd | 1865 | 1890 | 1920 |
| 20—24 | 912 | 887 | 885 |
| 25—29 | 594 | 554 | 554 |
| 30—34 | 308 | 290 | 321 |
| 35—39 | 178 | 173 | 215 |
| 40—49 | 107 | 119 | 145 |
| Kvinder | |||
| 20—24 | 802 | 799 | 765 |
| 25—29 | 498 | 504 | 471 |
| 30—34 | 291 | 325 | 327 |
| 35—39 | 213 | 235 | 265 |
| 40—49 | 145 | 186 | 222 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
