Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 70 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Befolkningsforhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Til Belysning af Befolkningens sociale Forhold
tjener flg. Tabel for Mænd og Kvinder over
15 Aar:

		Mænd	Kvinder
A.	Selvstændige Erhvervsdrivende	167986	25136
B.	Selvstændige Arbejdere uden lejet Hjælp	74867	9442
C.	Højere Funktionærer	6310	113
D. {	Fagfunktionærer	44423	17596
	Kontor- og Butiksfunktionærer	36322	38460
E.{	Formænd o. l.	18315	858
	Arbejdere	424045	206087
F.	Husmødre, hjemmev. Døtre	—	547704
G.	Egne Midler	31343	34611
H.	Offentl. og privat forsørgede	53034	62827
I.	Socialstilling uopgivet	140	259
	Samlet Befolkning over 15 Aar	856785	943093

Specielt bemærkes, at af Mænd var i Jord- og
Skovbrug: selvstændige næringsdrivende og
arbejdende 129926, Formænd og Arbejdere 145188;
i Fiskeri og Fangst: selvstændige
næringsdrivende og arbejdende 39291; i Industri:
selvstændig næringsdrivende og arbejdende 42304,
Arbejdere 120824, Haandværkere 60912, Formænd
9744. I Forretningsvirksomhed var 20683
selvstændige næringsdrivende, 21750 selvstændigt
arbejdende, 8240 Butiksfunktionærer og 15718
Formænd og Arbejdere.

Af Kvinderne var i Jord- og Skovbrug 15015
selvstændige næringsdrivende og arbejdende,
42238 Arbejdere og Formænd. I Industrien var
7294 selvstændige næringsdrivende, 48813
Arbejdere og 622 Formænd, i
Forretningsvirksomhed: selvstændige næringsdrivende 8577,
selvstændigt arbejdende 2129, Formænd og
Arbejdere 12375, Butiksekspeditrker 18339. (Litt.:
»Norges officielle statistik«; A. Søderlund,
»Befolkningens fordeling i Norge«; K. A.
Wieth-Knudsen, »Befolkningsforholdene i Europa
før og efter Krigen« [»Statsøkon. Tidsskr.« 1922]).

Befolkningens moralske
Forhold. Til en fuldstændig Skildring af de
moralske Forhold hører en hel Række Emner.
Her skal alene behandles Drikfældighed, uægte
Fødsler, Forbrydelser og Selvmord.

Drikfældigheden spiller en
indgribende Rolle i mange af Livets Forhold og øver en
ugunstig Indflydelse saavel fysisk som
aandelig, saaledes paa Dødelighed, Sædelighed og
Kriminalitet. Som bekendt har N. m. H. t. det
gennemsnitlige Alkoholforbrug indtaget en
særdeles gunstig Stilling mellem Landene. Det
lovlige Alkoholforbrug (à 100 %) i 1920 og 1921 er
beregnet til lidt over 2 l pr Indb. pr Aar. (Før
Krigen var Forbruget mellem 2 1/2 og 3 l). Men
det er vanskelig at slutte fra det lovlige
Forbrug til det virkelige Forbrug, da Forbudet
unddrager det ulovlige Forbrug fra statistisk
Behandling. Der er dog meget, som tyder paa,
at Forbruget, som efter det midlertidige
Forbuds Indførelse var minimalt, atter er steget.
Stort set har der i forrige Aarh. vist sig en
stærk Aftagen i Nydelsen af alkoholiske
Drikke. Dette skyldes saavel offentlig som privat
Arbejde for Bedring af Tilstandene. Nydelsen af
Alkohol er ujævnt fordelt, somme drikker til
Overmaal, medens andre ikke nyder spirituøse
Drikke. Af samtlige Drukkenskabsarrestationer
i Kria falder saaledes c. 30 % paa Personer,
som tidligere er arresteret for Drukkenskab.
Særlig synes Tilstanden at være god i
Landdistrikterne, men det kan muligvis skyldes, at
Drukkenskaben paa Landet ikke i samme Grad
som i Byerne nødvendiggør Politiets Indskriden.

Antallet af Drukkenskabsforseelser, som før
Krigen var oppe i c. 50000 pr Aar, var i
1920—21 c. 35000, hvoraf paa Kria falder c. 20000
i 1913 og 1920—21 mellem 13500 og 14000.
Undersøgelsen om Forbrydere i N.’s
Landsfængsler 1903—08 viste, at temmelig nær Halvdelen
af 1653 mandlige Fanger var drikfældige og 60
% var beruset ved Udøvelsen af vedk.
Forbrydelse (i Kria 70 %). Beruselsen forekommer
hyppigst i de yngre Aarsklasser, og
Drikfældigheden i de ældre.

Af Børn ved Skolehjemmene havde c. 40 %
drikfældige Forældre, og af alle
Værgeraadssager i Kria 1909—11 blev det for Halvdelen
oplyst, at der var Drikfældighed i Hjemmet.

Antallet af Børn, født uden for
Ægteskab, har i de sidste Aar været mellem 4 og
5000 ell. omtr. 7 pr 100 Levendefødte. Pr 1000
ugifte Kvinder i Alderen 15—45 Aar bliver dette
14 Børn. En Del Børn bliver legitimeret
gennem Forældrenes senere Ægteskab.

Forbrydelser. Medens Antallet af
Forbrydelser i forrige Aarh. viste en synkende
Tendens, var der en Stigning under de gode Tider
i sidste Halvdel af 1890’erne, men sank senere
for at stige igen under Krigen. I 1900 var
Forbrydelsernes Antal pr 10000 Indb. 20, i 1920 19.
Det maa dog bemærkes, at N.’s ny Straffelov
af 1902 (traadte i Kraft 1905) kan have virket
noget paa Tallene. Det højeste Antal
Forbrydelser var i 1918 8036 (31 pr 10000 Indb.) mod
4960 i 1920. Dette skyldes for en væsentlig Del
de mange Forbrydelser mod
Dyrtidslovgivningen. Undtages disse, faar vi i 1918 og 1920
henh. 17 og 16 Forbrydelser pr 10000 Indb. Paa
de enkelte Grupper af Forbrydelser faldt i 1920:

	Antal	%
Tyveri	1774	35,7?
Legemsfornærmelse	545	10,99
Underslag	141	2,84
Penge- og Dokumentfalsk	118	2,38
Forbr. mod off. Myndighed	101	2,04
Sædelighedsforbrydelser	114	2,30
Bedrageri og Utroskab	75	1,51
Forbr. mod Dyrtidslovgivningen	1624	32,74
Anden Forbrydelse	468	9,43
Tilsammen	4960	100,00

De fleste ledes ind paa Forbryderbanen
mellem 18 og 21 Aar, men heller ikke saa rent faa
ogsaa i yngre Aar.

Selvmord. Antallet af Selvmord var relativt
størst 1846—50: 109 pr 1 Mill. Indb., 1916—20:
48 pr 1 Mill. Indb. 1916—20 indtraf
gennemsnitlig 122, idet Tallet i 1915 var størst med
147, 1918 mindst med 98. Senere vel 130.
Aarsagen til den stærke Nedgang maa søges dels
i Fremgang i Ædruelighed, dels bedre
Arbejdsforhold, men fremfor alt en bedre Forsorg for
Sjælslidende.
H. Palmstrøm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>