Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Finansvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Anlægsvirksomhed har bevirket en stærk
Stigning af Statsgælden. Stigningen skyldes
imidlertid i lige høj Grad Foranstaltninger, som
har været gennemført uden for Budgettet. Der
blev saaledes for Statens Regning drevet
Handelsvirksomhed i stort Omfang. Særlig kommer
her i Betragtning det store Opkøb af norsk
Fisk og Sild, som Staten under Krigen saa sig
nødsaget til at foretage af Hensyn til
Fiskeribedriftens Opretholdelse. Til Finansiering af al
denne Virksomhed blev der optaget midlertidige
Laan for Statens Regning. Disse Laan er dog
sienere delvis afviklede, idet Statens
Handelsvirksomhed for største Delen er bortfaldet.
Imidlertid opstod der paa disse og andre
Kriseforanstaltninger et Tab, som er beregnet til c.
256 Mill. Kr. Dette Tab har indtil videre i det
væsentlige maattet dækkes ved Laan.
Statsgælden udgjorde i Mill. Kr: 31. Decbr 1850 14,3
(10 Kr 51 Ø. pr Indb.), 31. Decbr 1870 29,75
(17 Kr 10 Ø. pr Indb.), 30. Juni 1880 100,4 (55
Kr 21 Ø. pr Indb.), 30. Juni 1890 115,36 (58 Kr
11 Ø. pr Indb.), 30. Juni 1900 231,07 (105 Kr 36 Ø.
pr Indb.), 30. Juni 1910 329,3 (138 Kr 77 Ø. pr
Indb.) og 30. Juni 1914 357,4 (144 Kr 65 Ø. pr
Indb.). 31. Decbr 1922 var Statsgælden
imidlertid steget til 1401,59 Mill. Kr ell. over 500 Kr pr
Indb. I Beløbet maa dog regnes at fragaa 150
Mill. Kr, som kun formelt er optaget for
Statens Regning, men som i Virkeligheden
forrentes og afdrages fra andet Hold (Kommuner og
Banker).
Statskassens Stilling er f. T. (1924) noksaa
anstrengt, og Opgørelsen af Budgetterne for de
sidste Aar har medført store Vanskeligheder.
Den uafviselige Opgave for Statsmyndighederne
for en Aarrække fremover vil efterhaanden
være at bringe Udgiftsbudgetterne ned. Budgettet
for 1923—24 viser en Nedgang sammenlignet
med det foregaaende Aar, stor Brutto 76,21 Mill.,
Netto 53,29 Mill. Kr. Forhaabentlig vil det ogsaa
nu lykkes at komme bort fra de store
Underskud, som har vist sig i de sidste Aars
Statsregnskaber.
Af Regeringen blev Vinteren 1922—23 nedsat
en Spare- og Forenklingskomité, som Høsten
1923 har afgivet flere Indstillinger, indeholdende
Forslag til Indskrænkninger og Omorganisation
i Centraladministrationen samt i Statens enkelte
Administrationsgrene i øvrigt. Efter Komiteens
Forslag vilde en stor Række Stillinger kunne
inddrages, ligesom der ogsaa i øvrigt er givet
Anvisning paa mange Besparelser. Komiteen
foreslaar ogsaa Besparelser paa Stortingets
Budget, saaledes anbefales en Reduktion af
Stortingsmændenes Antal. I øvrigt har det været
Komiteens Forudsætning, at Indskrænkningerne
først skulde gennemføres, efterhaanden som
Stillinger blev ledige ell. Overførelse af
Personalet til andre Stillinger kunde ske. Nogen
øjeblikkelig Lettelse i Udgiftsbudgetterne vilde
saaledes Komiteens Forslag, om de blev
gennemførte, ikke bevirke. Indstillingen har ikke
endnu været undergivet Administrationens
Behandling.
Efter Regnskabet for Terminen 1921—22 var
de vigtigste Indtægtsposter i Statsregnskabet
følgende, anført i Mill. Kr: Det ordinære Budget:
Undervisningsvæsen og Fondsindtægter under
Kirkedepartementet 10,72, Medicinalvæsenet 6,78,
Postvæsenet 34,95, Statens Telegraf- og
Telefonlinier 31,59, Indtægter under
Landbrugsdepartementet 6,48, Statsjernbanerne 104,85, Skat paa
Formue og Indtægt 266,02, Toldintrader 66,86,
Brændevinsafgift 2,67, Ølafgift 10,47,
Tobaksstempelafgift 10,95, Stempelafgift af Dokumenter m.
v. 10,34, Arveafgift 6,0, Departements- og
Retssportler 3,30, Luksusskat 3,67, Møntindretningen
paa Kongsberg 3,49, Udbytte af Norges Bank
2,47, Renter af Statskassens kontante Beholdning
6,42. Det ekstraordinære: Distriktsbidrag til
Jernbaneanlæg 0,5, Laanemidler 75,54, af
Kontantbeholdningen 1,94, Krigskonjunkturskat
(udlignet for tidligere Aar) 23,34. — De vigtigste
Udgiftsposter var: Det ordinære Budget: Det
kgl. Hus, Storting, Regering og Departementer
tilsammen 12,40, Udenrigsvæsen 4,98, Gejstlighed,
Undervisning, Videnskab, Kunst 74,27, Retsvæsen,
Politi m. v. 17,15, Administrationsgrene under
Socialdepartementet, derunder Medicinalvæsen
54,88, Postvæsenet 46,04, Telegrafvæsenet 40,58,
Understøttelse af privat Dampskibsfart 18,81,
Administrationsgrene under
Landbrugsdepartementet 22,37, Statsjernbanernes Drift 136,99,
Vejvæsenet 15,08, Skattevæsenet 8,84, Toldvæsenet 9,85,
Renter og Afdrag paa Statsgælden 54,50,
Administrationsudgifter under Forsvarsdepartementet
68,59, Dyrtidstillæg 36,82. Ekstraordinært
Budget: Jernbaneanlæg 41,50, Regulering og
Udbygning af Vandfald 22,79, Telegraf- og
Telefonanlæg 10,96, Dyrtidstillæg, Dyrtidsforanstaltninger
m. v. 23,34. — Udenfor Budgettet holdes den
ekstraordinære Skat paa større personlige
Formuer, som er forudsat udskrevet for 10
Budgetterminer, og hvis Udbringende fortrinsvis skal
gaa til Forrentning af og Afdrag paa et i 1920
optaget Statslaan, stort 200 Mill. Kr, til delvis
Dækning af Krisetabene (»Kriselaanet«). Skatten
blev første Gang udskrevet for 1921—22 og
indbragte da c. 20 Mill. Kr, noget mindre end
paaregnet.
Ved Siden af Statens Finansvæsen spiller
Kommunernes Husholdning en meget vigtig
Rolle. Kommunerne har jo en Mængde
Særopgaver, med hvilke Staten enten ingen Berøring
har, ell. hvortil den blot yder Bidrag.
Kommunernes Forvaltning kræver derfor betydelige
Summer, som for største Delen tilvejebringes
ved en egen Skatteudligning. Særlig Bet. faar
Udviklingen af Kommunernes Finanser derved,
at deres vigtigste Skattefundament — Indtægt
og Formue — ogsaa maa bære en væsentlig
Del af Statens Udgifter. En Del Opgaver
gældende Kommunernes Forvaltning i 1918—19
hidsættes: Kommunernes rene Indtægter var for
Riget tilsammen, anført i Mill. Kr: Skatter 247,2,
Afgifter 4,4, Renter og Aktieudbytte 6,6,
Indtægter af kommunale Ejendomme og Bedrifter 51,5,
Bidrag ell. Gaver 30,3, Refusioner og
Erstatninger 7,6, andre Indtægter 14,2, tilsammen 361,8.
Hertil kommer Laan 130,5. Med Beholdning fra
før, Afdrag paa udestaaende Kapitaler og
Forskud, faar man et samlet Beløb paa
Indtægtssiden af 550,9. Til Sammenligning kan anføres,
at Kommunernes rene Indtægter for 1913—14
udgjorde i alt 84,2 Mill. Kr, hvortil kom optagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
