Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Landbrug - Norge. Havebrug, Jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
landbrugskemiske Kontrolstationer
og Frøkontrolstationer (Kria, Bergen
og Trondhjem). Til Hjælp for Administrationen
saavel som for den private Landmand er der
ansat en Række Konsulenter. Der er saaledes
7 Landbrugsingeniører, 8 Konsulenter i
Husdyrbrug, en Statsentomolog og en Statsmykolog,
Konsulenter i Arvelighedsspørgsmaal, i
Ugræsspørgsmaal, i Havebrug og i Smaabrugssager
m. v. Deres Assistance ydes gratis, og
Rejseudgifterne bestrides af Statsmidler.
Mejerivæsenet ledes af en Mejeriinspektør, ansat
i Landbrugsdepartementet. Der virker desuden
9 Statskonsulenter i Mejeribrug samt en
Forsøgsleder. Foruden Statskonsulenterne virker et
stort Antal Fylkeskonsulenter
(Fylkesagronomer), der ansættes, administreres og lønnes af
Fylkerne, som dog hertil faar halvt Bidrag af
Staten. De er dels »Altmuligmænd«, dels er der
specielle Konsulenter for Jordbrug, Havebrug
ell. Husdyrbrug. Ogsaa disse Funktionærer yder
gratis Bistand.
Landbrugets Foreningsvæsen er i sin
Oprindelse gl. i N. Allerede i Slutningen af 18.
Aarh. virkede Sogneselskaber. 1809 stiftedes
Det kgl. Selskab for N.’s Vel med et
meget omfattende Formaal, hvorunder ogsaa
Landbrugets Fremme. Det er i Tidens Løb
blevet til et Centralselskab for en Række andre
landøkonomiske Selskaber, først og fremmest
for Fylkernes
Landbrugsselskaber. Det udfører en Række selvstændige
Undersøgelser, navnlig over ny Spørgsmaal,
hvoriblandt de før nævnte Driftsundersøgelser.
Dets Midler er dels Medlemskontingent og
Renter af egne Fonds, dels forholdsvis betydelige
aarlige Statstilskud. Der virker ellers en
Række forsk. Foreninger med specielle Formaal:
Selsk. Havedyrkningens Venner, Norsk Forening
for Fjerkræavl, Den norske Bialvsforening m.
fl. Af mere agrarpolitisk Art er det mægtige
N.’s Landbrugslag (stiftet 1896 under Navn
af Norsk Landmandsforbund) med Formaal at
fremme de norske Landmænds Interesser. Norsk
Bonde- og Smaabrugerforbund er stiftet 1913
med Formaal at fremme Medlemmernes
økonomiske Interesser ved Oplysning og Samvirke.
Forbundet nyder Statsbidrag, hvad foregaaende
Landbrugslag ikke har. — Til Fremme af
Landets Kolonisering og Indskrænkning af
Emigrationen virker siden 1915 Selskabet Ny Jord,
som med betydelige Statstilskud har fl.
Kolonisationsfelter under Oparbejdelse. Det norske
Myrselskab virker for Opdyrkningen af
Landets Myrer (Moser) og driver en
Forsøgsstation paa Mæresmyren, nær Trondhjem. —
Af Samvirkeforetagender er Mejerierne
(Ysterier og Smørmejerier) de ældste og
talrigste. Af senere Oprindelse er de forskellige
»Fælleskøb«, som har til Formaal Fællesindkøb
af Kraftfoder, Kunstgødning, Saakorn,
Husholdningsmel, Landbrugsmaskiner m. v. Fælleskøbet
i Kria — for de østlandske Fylker — er det
største, stiftet 1896. Andelssagen er ellers under
god Udvikling i N., hvortil Selskabet for N.’s
Vels Samvirkeudvalg yder et betydeligt
vejledende Arbejde.
Den norske Landbrugspresse tæller
henved 30 Tidsskrifter, dels med alsidigt
Indhold, dels er det Specialtidsskrifter. Ældst er
Ugeskriftet »Norsk Landmandsblad«, som 1923
har sin 42. Aargang gaaende. Maanedsskriftet
»Tidsskrift for det norske Landbrug« udgives
af Selskabet for N.’s Vel (30. Aarg. 1923).
Dagbladet »Nasjonen« er Organ for Landbrugets
politiske Interesser og er for nogle Aar tilbage
startet ved Initiativ af N.’s Landbrugslag.
Statsbevillinger. Af Statsmidler ydes
ret betydelige Bevillinger til Landbrugets
Fremme, dels direkte og alene, dels indirekte
og sammen med Fylkerne eller andre lokale
Bidrag. Til Lønninger og Rejseudgifter for
Statens Landbrugsfunktionærer blev der saaledes
i Budgetterminen 1922—23 bevilget rundt 1 Mill.
Kr; paa Foranstaltninger til Hysdyravlens
Fremme falder c. 1 Mill. Kr. til de forsk. Skoler
blev bevilget c. 2,7 Mill. Kr netto, foruden til
N.’s Landbrugshøjskole henved 900000 Kr netto.
Til Fylkernes Landbrugsselskaber 1180000 og til
Kolonisation og Fremme af Jorddyrkningen c.
4 Mill. Kr. — Hertil kommer saa Bevillinger til
Udskiftningsvæsenet, Veterinærvæsenet o. s. v.
(Litt.: Oscar Albert Johnsen, »N.’s
Bønder« [Kria 1819]; J. Smitt, »Det norske
Landbrugs Historie« [Kria 1876]; »Det offentlige
Landbrugsvæsen i N. indtil 1914« ved
Landbrugsdirektøren [Kria 1914];
Landbrugsdirektørens aarlige Beretninger ang. de offentlige
Foranstaltninger til Landbrugets Fremme med
Tillæg; »N.’s officielle Statistik« V, 85, 109 og
145: »Jordbrugstællingen i Kongeriget N. 30.
Septbr 1907«, og VII, 89: »De faste Ejendomme
i Aarene 1916—20«. Fuldstændig Fortegnelse
med Oplysninger om de forsk. Statsinstitutioner,
Funktionærer, Foreninger o. s. v. findes i K. H.
Heje’s »Lomme-Almanak for Landmænd,
Mejerister og Skovbrugere«, som aarlig udgives [1923
31. Aarg.], og i »Samvirkebogen« af Hans
Overaa, udg. af »Det kgl. Selsk. f. N.’s Vel«
[1922]; »Landbrugsbogen«, udgivet af N.
Ødegaard [I—II, 1910—19]).
Bernt Holtsmark.
Havebrug og Jagt.
Den egl. Havedyrkning er i N. indført af eng.
Munke. Ved Klostrene og Kongsgaardene har
der meget tidlig været anlagt Haver, saaledes
nævnes kgl. Haver i Bergen i 13. Aarh.
Efterhaanden begyndte ikke alene Landets
Stormænd, men ogsaa mange andre at følger det af
Munkene givne Eksempel. I Diplomer fra 13. og
14. Aarh. omtales oftere Haver, specielt
Frugthaver i Hardanger; i 14. Aarh. nævnes Haver
paa forsk. Steder i Landet. Den betydelige Rolle,
som Frugtavlen altid har spillet f. Eks. i
Hardanger, skyldes sikkert Munkenes Initiativ.
Kirsebæravlen paa Frosta er ligeledes indført af
Munke. Da Klostrene ved Reformationens
Indførelse blev nedlagte, har Havedyrkningens
Udvikling vistnok derved lidt et Afbræk. Af
Reformationens Gejstlige var der dog sikkert mange,
som fortsatte Munkenes Gerning paa
Havedyrkningens Omraade. Bergens første evangeliske
Biskop, Geble Pedersen, har saaledes været en
ivrig Havedyrker. I 16. Aarh. synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
