Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 107 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Haandværk o. Industri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammes Vestside Dramsdalen fra Drammen til
Randsfjorden, i Syd og Vest herfor Porsgrund
og Skien med Omegn, til hvilken ogsaa regnes
hele Telemark (Notodden og Rjukan), samt paa
Sørlandet Arendal (med Eydehavn) og
Kristiansand. Paa Vestlandet er de største
Industrianlæg samlet ved Lysefaldene og i
Sandavasdraget, begge i Ryfylke, Bergen med Omegn,
Odda ved Tyssofaldene i Hardanger,
Trondhjem, Kirkenes i Sørvaranger samt i nyeste
Tid de endnu ikke igangsatte Anlæg ved
Glaamsfjord (128000 H. K.) i Fykanaaga,
Nordlands Fylke.

N.’s Industri havde under Verdenskrigen en
Blomstringsperiode; Antallet af Bedrifter,
Aarsværk (under Rigsforsikringen hørende
Arbejdere) naaede sit Maksimum 1918; den samlede
udbetalte Arbejdsløn og den anvendte Mængde
af mekanisk Kraft tiltog yderligere indtil og
med 1921, da en Tilbagegang, som senere med
stadig stigende Styrke har fortsat sig, tog sin
Begyndelse. Udviklingen fremgaar af følgende
Opgaver, gældende samtlige
rigsforsikringspligtige Industribedrifter, d. v. s. Stats- og
Kommunearbejder samt Anlægs- og Byggeindustri
undtaget:

Aar	Antal Bedrifter	Antal Aarsværk	Samlet udbetalt Arbejdsløn i Mill. Kr.		Anvendt Driftkraft HK.
			Mænd	Kvinder
1913	7510	120476	110,01	14,26	828272
1916	8545	130225	153,54	20,66	1163507
1917	8798	132341	209,82	26,48	1209824
1918	8787	124024	278,92	29,76	1293958
1921	8520	91102	361,42	50,86	1366587
1922	9048	100770	325,01	53,54

K. V. Hammer.

Kunstindustri. Den kunstindustrielle
Reformbevægelse, som efter Midten af 19. Aarh.
begyndte at vække Kunsthaandværket i Europa
til nyt Liv, naaede efterhaanden ogsaa N. og
gav sig til en Begyndelse spredte Udslag hist og
her. Det norske Haandværk havde i de foreg.
Aarh. under ofte kummerlige Forhold søgt saa
nogenlunde at holde Skridt med den
europæiske Udvikling i Henseende til Teknik og Stil,
ja havde endog paa enkelte Omraader, som
f. Eks. i Guldsmedefaget, formaaet at
frembringe Arbejder af virkelig kunstindustriel
Værdi. Ogsaa hvad Møbelkunsten angaar, kan der
paavises enkelte Stkr, der viser, at naar
Anledningen gaves, kunde der ogsaa fra norske
Værksteder udgaa Arbejder, som endnu
formaar at hævde sig som Vidnesbyrd om baade
kunstnerisk og haandværksmæssig Dygtighed.
Men i det hele taget stod det norske Haandværk
ikke højt, Forholdene var for smaa og fattige,
de velstillede Klasser tilfredsstillede deres
Forbrug som oftest gennem Indkøb fra Udlandet,
og der stilledes saaledes Haandværket faa ell.
ingen betydningsfulde Opgaver. En Undtagelse
udgør vistnok Guldsmedehaandværket, der
gennem Aarhundreder synes at have hævdet en
mere fremskudt Stilling, medens man for øvrigt
i Tidens efterladte Udtalelser møder hyppige
Klager over Haandværkernes ringe Dygtighed.
Efter at N. 1814 havde opnaaet Selvstændighed,
maatte det være Statsmagterne
magtpaaliggende ved forbedrede Love at fremhjælpe
Haandværket. Dette skete vistnok ogsaa, men man
maatte af mange Hensyn foreløbig indskrænke
sig til kun at regulere Haandværksforholdene i
Overensstemmelse med Tidens statsøkonomiske
Opfattelse, uden tillige at kunne tage Sigte paa
en ogsaa kunstnerisk Haandværksopdragelse
ved Oprettelse af dertil sigtende Institutioner.
Vistnok anlagdes 1818 den kgl. Tegne- og
Kunstskole i Kria, som sikkert nok blev af Bet. ogsaa
for Haandværket, navnlig efter at Skolens Plan
1841 optog som et af sine Formaal »at bidrage
til Haandværkernes Dannelse«. Men omendskønt
Skolen var ment som en Fællesskole for det
hele Land, kom den dog væsentlig kun
Hovedstadens Haandværkere til gode. Det var derfor
et betydningsfuldt Fremskridt, da Stortinget
1850 gav den første Statsbevilling til Tegneskoler
i Landets større Byer. Siden har disse Skoler
udviklet sig til tekn. Aftenskoler med udvidet
Undervisningsplan. Ved denne Foranstaltning
fik Kunsthaandværket et Grundlag at bygge paa,
som, hvor mangelfuldt det end kan have været,
dog uden Tvivl har baaret ikke ringe Frugter.
Samtidig hermed begyndte Interessen for N.’s
gl. Kunstskatte at vaagne og fik i Foreningen
for norske Fortidsmindesmærkers Bevarelse en
Institution, der gennem en Rk. Publikationer
bidrog til, at Haandværket efterhaanden mere
og mere fik Øjet aabnet ogsaa for sine
kunstneriske Opgaver, idet det fik et Støttepunkt i
nationale nedarvede Forudsætninger. Af ikke ringe
Bet. for Haandværkets kunstneriske Fremme
blev tillige de af Haandværkerforeningerne i de
større Byer istandbragte Udlodninger, hvis
Formaal er at give forenede Kræfter af Kunst og
Haandværk Anledning til Udførelse af mere
fuldkomne Arbejder. Og til sidst, men ikke
mindst, maa fremhæves Bet. af Oprettelsen af
Kunstindustrimuseer i Kria (1876), i Bergen
(1889) og i Trondhjem (1893), der alle gennem
en mangesidig Virksomhed bidrager til Fremme
af Kunsthaandværkets Forædling. Der var
saaledes efterhaanden paa forsk. Hold bragt til Veje
Betingelser for Fremvækst af et norsk
Kunsthaandværk, og de senere Aars Udstillinger i
Ind- og Udland har vist, at denne Fremvækst er
i glædelig Udvikling.

Den Mand, som først med afgørende Virkning
forstod at bringe de nationale Forudsætninger
til praktisk Anvendelse i norsk
Kunsthaandværk, var Guldsmeden Jacob Tostrup (Kria),
som 1860 begyndte Tilvirkningen af
Filigransøljer efter gl. Mønstre, en Begyndelse, som
efterhaanden skulde give ikke alene
Smykkearbejdet. men for en stor Del hele den norske
Guldsmedekunst sit ejendommelige
nationale Præg. Paa det saaledes lagte Grundlag
førte Sønnen Oluf Tostrup og senere Torolf
Prytz Udviklingen videre og bragte ved Hjælp
af Emaillering et nyt frugtbart Element ind i
norsk Guldsmedekunst. Ved Siden heraf har
David Andersen (Kria), Henrik Møller
(Trondhjem), M. Hammer (Bergen) o. fl. optaget den
af Tostrup anviste Retning og har med større
ell. mindre Selvstændighed søgt at skabe en
norsk Stil, fornemmelig bygget paa
Stavekirkernes romanske Ornamentik (»Dragestik). Af
samme Kilde har ogsaa Møbelkunsten øst under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>