Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Hær og Flaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tønsbergske, akershusiske og bohusiske; desuden
stillede Stavanger og Agdesidens Len hvert 1
Fænnike, og fra tidligere Tid havdes 1
Kompagni i JemtLand og Herjedalen. Det var alt
sammen Fodfolk; andre Vaabenarter var der
for det første ikke Tale om. Styrken udgjorde
6—7000 Mand. Det oprettede Værn kan ikke
kaldes en »staaende« Hær, da de udskrevne
Knægte ikke stadig skulde være under Vaaben;
det var nærmest en »Milits«, og vi ser den derfor
ogsaa senere kaldt »Landmilitsen« ell.
»Landmilicen«. Bevæbningen var Piker ell. Musketter
ɔ: Luntebøsser ell. »Bøsser med Fyrlaas for«.
Geværerne indkøbtes for kgl. Regning, men
Lægderne skulde betale dem. Regimenterne fik
Officerer, og alt syntes at være i den bedste
Gænge, da der 1629 kom Ordre til at afskedige
Officererne, fordi Landet ikke kunde betale de
Skatter, som maatte til for at underholde dem.
Regimenterne blev dog ikke ophævede. 1638
kom der atter Ordre til at ansætte Officerer,
men dette skete dog ikke før 1640, da samtidig
Stavanger og Agdesidens Lens Fænniker sloges
sammen til 1 Regiment, der først fik Navn af
»stavangerske« og siden kaldtes »vesterlenske«
Regiment. 1641 udtoges 100 Mand af bohusiske,
200 af akershusiske og 200 af trondhjemske
Regiment til »Dragoner«. Disse kæmpede i
Hannibalfejden ved Siden af det hvervede Rytteri.
Desuden havdes endnu den gamle »Rostjeneste«,
der dog som oftest omgjordes i Penge til at
hverve fremmed Rytteri for. Under
Hannibalfejden, 1644—45, optraadte for første Gang den
ny norske Landmilits; men den var endnu for
svag til alene at bære Byrden, og vi ser den
derfor kæmpe Side om Side med hvervede
udenlandske Tropper. Statholder Hannibal
Sehested interesserede sig meget for N.’s
Forsvar, men kunde lidet udrette af Mangel paa
Penge. Fra 1647 holdtes saaledes kun de tre
Grænseregimenter effektive. I Krigen mod Karl
X Gustaf opsattes igen alle Regimenter, og et
nyt kom til: »oplandske«, medens bohusiske
Regiment gik tabt ved Fredsslutningen 1658, da
Bohus Len afstodes. Efter Krigen havdes 1660
følgende Regimenter: trondhjemske,
bergenhusiske, akershusiske, vesterlenske, oplandske,
smaalenske og Dalregimentet, i alt 7; desuden
havdes Garnisonstropper og et hvervet
Rytterregiment, som var opsendt fra Danmark.
Ved Enevoldsmagtens Indførelse kom
Forsvaret paa en fastere Fod. Der opstilledes et
aarligt Budget, som for N.’s Vedk. 1661 lød
i alt paa en Sum af 130000 Rdl. Artilleriet var
endnu ikke organiseret, skønt Feltartilleri ikke
var ukendt i N. Kanoner fandtes ellers i alle
Kalibre paa de faste Borge og Slotte. Foruden
Borgervæbning i Byerne havdes 1661 fast,
hvervet Garnison paa Akershus, Halden og
Fredriksholm ved Kristiansand samt i Fredrikstad,
Trondhjem og Bergen. 1663 udstedtes en kgl.
Forordning om Oprettelse af et nationalt
Rytterregiment, men til Gengæld ophævedes
Dalregimentet, saa at der kun blev 6 nationale
Infanteriregimenter. Under Christian V
ombyttedes Luntebøsserne med Flintelaasgeværer; 1/3
af Infanteriet var dog endnu Pikenerer. En
Bestemmelse af 1666 om Udskrivning af 1 Soldat
for hver 2 fulde Gaarde anvendtes nu til at
give Regimentet en Reserve, hvorhos det 1671
bestemtes, at, hvis ikke Lægdet kunde skaffe
1 Soldat, skulde Sognet stille »en ung Karl«,
hvorved Værnepligten gik over fra at være en
»reel« Byrde til at blive en »blandet«.
Gyldenløvefejden, 1675—79. udkæmpedes i N. næsten
udelukkende med nationale Tropper.
»Rostjenesten« ophævedes 1682. 1686 havde
N. fremdeles 6 nationale Infanteriregimenter, 1
Marineregiment og 1 »Galeerkompagni« samt af
Kavaleri: 1 nationalt Kavaleriregiment, 4
nationale og 4 gevorbne Dragonkompagnier.
Garnisoner var der paa Akershus, Vinger,
Kristiansfjeld, Basmo, i Næs Skanse, Fredrikstad,
Fredrikshald, paa Agerø, i Kristiansand,
Bergen, Trondhjem og paa Munkholmen og
Vardøhus. Artilleriet er fremdeles henvist til
Fæstningerne, endskønt der brugtes Feltartilleri i
Gyldenløvefejden. Hærens Budget var
sidstnævnte Aar paa, 134863 Rdl. Ved denne Tid
opføres under »Generalstaben« 4
Ingeniørofficerer for N., 1 Generalauditør, 1 Overauditør,
1 Krigsfiskal og 1 Inspektør over
»Feltkisterne«. Christian V udgav ny Krigsartikler, som
stod ved Magt lige ned i vor Tid. 1687 fik N.
et hvervet Infanteriregiment. Ved Slutn. af
Christian V’s Regeringstid var der 2. Hærens
Styrelse lededes fra Kbhvn, først gennem
Statholderen, senere gennem de kommanderende
Generaler i N. Hærens Forsyning med alle Slags
gik gennem Krigskommissærerne, som først
senere fik med Udskrivningen at bestille, idet
denne i Beg. besørgedes af Lensherrerne ved
deres Fogder.
28. Febr 1705 udkom der en meget vigtig
Forordning om Hær væsenet i N. Frederik
IV fastsatte Tjenestetiden til 9 Aar; dog
forandredes den snart til 10 for Infanteriet og 12
for Kavaleriet. 1718 indgik den tidligere
»Reserve«, som uden videre overførtes til »Linie«,
hvorved Regimenternes Antal fordobledes.
Trondhjemske Regiment deltes p. Gr. a. sin
Størrelse endog i 3 Dele. Rytteriet bestod 1705
kun af nationale Tropper.
1736 blev Generalløjtnant Hans Jacob
Arnoldt kommander. General i N. Hans
Virksomhed har været af stor Bet. for den norske
Hærs Udvikling. Han bevirkede Oprettelsen af
et »Landværn« (se Landeværn) 1742 med
fuldt besatte Kadres, ligesom han ogsaa
organiserede »Skiløberne«, hvoraf der oprettedes 6
Kompagnier 1747. Selv N.’s militære
Officersundervisning skylder ham Tak, idet han 1750
fik oprettet »Den matematiske Skole« i Kria,
hvoraf den norske Krigsskole (s. d.) er udgaaet.
En anden Mand, som har haft stor Bet. for
den morske Hær, er den til Danmark under
Frederik V indkaldte fr. Generalfeltmarskal
Grev Louis de St Germain. Han
oprettede 1763 »Det kgl. norske Krigs-Directorium«
i Kria, hvilket nu fik med Hærens Bestyrelse
at gøre, dog fremdeles under Hovedledelse fra
Kbhvn; 1767 forandredes Navnet til »Det kgl.
norske Generalitets- og
Commissariats-Collegium«, hvilket bestod til 1814. Men han rev ikke
lidet ned af det, som Arnoldt havde bygget op;
saaledes fik han ophævet det norske Landeværn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
