Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 123 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Mønt, Maal og Vægt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Møntsort		Metal	Finhed 1/000		Diameter mm	Vægt g
20-	Kroner,	Guld	900		23	8,9606
10-	—	—	—		18	4,4803
2-	—	Sølv	800		31	15,0
1-	—	—	—		25	7,5
50-	Ører	—	600		22	5,0
25-	—	—	—		17	2,42
10-	—	—	400		15	1,45
5-	—	Bronze	95	Kobber	27	8,0
2-	—	—	4	Tin	21	4,0
1-	—	—	1	Zink	16	2,0

Guldmønterne bar efter 1905 paa Aversen
Kong Haakon i Kroningsskrud med Omskrift
»Haakon VII, N.’s Konge«, Aarstal med Møntens
Tegn og paa Reversen Olaf den hellige staaende
paa Dragen med Overskrift »Olaf den hellige«,
og nedentil Beløbet. Sølvmønterne: 2 Kr., 1 Kr.,
og 50 Øre har paa Aversen Kong Haakon’s
Billede i Profil og paa Reversen Rigsvaabnet. 25
og 10 Øre har paa Aversen Kong Haakon’s
Monogram, paa Reversen har 25 Ørerne
Rigsvaabnets Løve uden Skjold og 10 Ørerne »10 Øre«.

Iflg. kgl. Resol. af 2. Juni 1906 og 2. Marts
1907 blev der udmøntet med eget Præg
2-Kroner til Minde om Begivenhederne i 1905.

I Henhold til Lov 25. Maj 1917 udmøntes 5,
2 og 1 Ører af Jern, og i Henhold til Lov 16.
Juni 1920 udmøntes 50, 25 og 10 Ører af
Kobbernikkel. Kun saadan Skillemønt har været
præget i de senere Aar. Den har samme
Størrelse som den ordinære, men afviger noget i
Præget.

Under og efter Verdenskrigen har der været
Mangel paa Skillemønt p. Gr. a. Omsmeltning
af Sølv og Kobbermønt, øget Behov og særlig,
fordi den som gangbar i de 3 skandinaviske
Lande er blevet trukket derhen, hvor
Kronekursen højest. Foranlediget herved er i Apr.
1924 i H. t. L. af 18. Marts 1924 Udgivelse af ny
Skillemønt paabegyndt, saakaldt Særskillemønt,
kun gangbar i N. Hertil benyttes indtil videre
de i H. t. L. 16. Juni 1920 udmøntede
Kobbernikkelmønter efter at der i Mønterne er slaaet
et cirkelrundt Hul i Midten.

Bortset fra Mindetokronerne udgjorde pr 30.
Juni 1922 Skillemønt i Cirkulation c. 33 Mill. Kr.
Indtil 20. Oktbr 1923 har N.’s Bank fra
Møntværkstedet modtaget i Kobbernikkel og
Jernmønt henh. c. 12,5 Mill. og 3/4 Mill. Kr, som er
udgivet paa en Ubetydelighed nær.

Manglen paa Skillemønt er søgt afhjulpet ved
Udstedelse af Skillemøntsedler paa 1 og 2 Kr.
Af saadanne Sedler, som udgives af N.’s Bank
i H. t. L. 14. Decbr 1917, var 31. Decbr 1922 i
Cirkulation 9615845 Kr. N. har siden 1686 haft sit
eget Møntværksted paa Kongsberg.
Fr. Odberg.

Kendskabet til Maal- og Vægtsystem,
som blev benyttet i Middelalderen, er højst
ufuldstændigt: dette gælder i samme Grad
Værdien af de valgte Enheder. De ældste
Længdemaal er Fod (fótr) og Alen (öln) samt Tomme
ɔ: Tommelfingerens Bredde (þumlungr). Den
ældste norske Alen var þumal-öln, der regnedes
fra Albuen til Spidsen af Tommelfingeren. Ved
Siden af denne er der Spor af, at man paa
Søkanten af Landet brugte en længere Alen (vel
under Indflydelse fra Udlandet), der maaske
regnedes fra Albuen til Spidsen af Langfingeren.
1 stika var = 2 alnar. Landmilen (röst ɔ: Rast,
Hvile) og Sømilen (vika sjófar) deltes i 4
Fjerdinger (rastar); dens Længde beroede væsentlig
paa et Skøn over, hvor lang Tid man havde
anvendt til de som Enhed valgte Strækninger
mellem Hvilestederne. Nogen nøjagtig Længde
kan derfor ikke opgives, men gennemsnitlig kan
den sættes til 1 geografisk Mil. Som Rummaal,
især for Kornvarer, brugtes 1 sáld = 6 mælar
(skeppur). 1 mælir svarer saa nogenlunde til
den senere Skæppe, men i de forsk. Landsdele
var saavel sáld som mælir af ulige Størrelse.
mælir brugtes ogsaa som Flademaal, og herved
mentes det med 6 Skpr Korn tilsaaede
Jordstykke. For flydende Varer havde man følgende
Maal: 1 sáld = 6 mælar, 1 mælir =4 fiorðingar,
1 fiorðingr = 4 askar, 1 askr = 4 bollar, 1
bolli (Kanna) = 4 justur. 1 askr svarer følgelig
nogenlunde til 1 Pot, 1 bolli til 1 Pægl. For
Huder havde man et eget Maal, timbr, som
sattes til 40 Huder.

Den ældste Vægt i Middelalderen var 1 mörk
= 8 aurar = 24 ertogar. Dette Vægtsystem er
originalt for Skandinavien. Men Vægtsenheden
var som Længdeenheden temmelig forsk. i de
forsk. Landsdele; gennemsnitlig kan 1 mörk
sættes til 211—212 g. Der blev derfor i den nyere
Landslov af 1270 (N.’s gl. Love II. Købebalk
§ 29) paabudt en fælles Vægt for det hele Land.
For tungere Varer havde man 1 skippund =
2 sáld = 24 vettir = 692 merkr. For lettere
og mere voluminøse Varer blev benyttet lispund
ɔ: linspund = 1/20 skippund. Som Vægt for
Smør, Voks o. l. brugtes 1 bismarapund
(smoerpund) = 24 merkr. Desuden havde man 1
skálapund = 2 merkr. Ved Overførelse fra
Vægt til Hulmaal, der ansaas at svare til
Vægten, anvendte man ogsaa for Smør, Salt, Tjære
o. l. 1 løb (laupr, hlaupr) = 3 bismerpund
Smør. 1 løb deltes dels i 3, dels i 4 spann,
1 spann var = 36 merkr og brugtes ligeledes
som Maal for den samme Vægtmængde i Mel.
I Anvendelse paa Mel og Smør, men især paa
Tørfisk, benyttedes navnlig i de nordligere
Landsdele Vægtbetegnelsen udg. = 3
Bismerpund. 1 vág ansaas i Maal at svare til 1/6
Fisketønde. Som Betegnelse for 3 Bismerpund
Smør ell. samme Vægt i Mel forekom ogsaa
meget alm. mánaðarmatr (Maanedsmad) idet
denne Vægtmængde regnedes som tilstrækkelig
for en voksen Mand i een Maaned.
A. W. Brøgger.

Efter Foreningen med Danmark benyttedes i
officielle Kundgørelser det for Danmark
gældende Maal- og Vægtsystem, men efter 1814 blev
Usikkerheden ved det benyttede Maal- og
Vægtsystem stadig større, da man ikke længere
havde Anledning til at sammenligne de hos
Magistraterne beroende Prøvetalons med de i Kbhvn
opbevarede Originaler. Derfor nedsattes 1818 en
Kommission til Udarbejdelse af Forslag til Maal
og Vægt, hvilket blev vedtaget i L. af 28. Juli
1824. Enheden for Længdemaalet er den norske
Fod, som sattes »lig 12/38 af Længden af det
enkelte Pendul, som i 45° n. Br. ved Havets
Overflade i lufttomt Rum gør en Svingning i 1

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>