Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under et stærkt Indryk af Skandinaver — paa
Basis af de fransk-romanske Konstruktioner og
Former, naaede allerede i anden Halvdel af 11.
Aarh. en klar og storslagen Udformning.
Næsten samtidig med, at den udbredte sig over det
nordlige Frankrig og England, naaede den
ogsaa Skotland, Irland og N. Med forholdsvis
svage nationale Afskygninger behersker den
Stenbygningskunsten i ovenn. Lande til Aarh.’s
Udgang; men blot i N. skabte den en konstruktivt
og formelt helt gennemarbejdet Træarkitektur,
og saa fast havde dens Rødder Fæste i Folket,
at dens Dekorationsmotiver lige til ind i 18.
Aarh. endnu levede i flere af N.’s Fjeldbygders
Træskærerkunst (specielt i Sætesdalen) (se Afsn.
»Folkeindustri«), medens den gotiske Periode
synes at være gaaet disse sporløst forbi.
Bygninger, opførte af Sten i Murbrug,
forekommer (naar undtages de forhistoriske
»Bygdeborge«) først i N. efter Kristendommens
Indførelse, og de ældste som saadanne
udtrykkelig nævnte er Gregoriuskirken og den ældre
Mariakirke i Nidaros, opført under Harald
Haardraade omkr. 1050. Den rige Udvikling,
der blev den normanniske Retning til Del i N.,
synes væsentlig at have hentet Impulserne fra
de britiske Øer, og kun mere undtagelsesvis —
som ved Mariakirken i Bergen — fra
Normandiet. Der viser sig dog snart et norsk Særpræg,
ja endog to Hovedgrupper, en østen- og
søndenfjeldsk og en vesten- og nordenfjeldsk.
Førstnævnte anvender selv ved mindre Anlæg
den treskibede Basilikaform med halvrund
Korafslutning, Arkader, hvilende paa Rundpiller
med enkle Terningkapitæler ell. — senere —
lave Bægerkapitæler. Tværskib mangler som
Regel, men dets Plads markeres af fire stærke
Hjørnepiller, der bærer et Centraltaarn af
Midtskibets Bredde (Gamle Akers Kirke, Fig. 2).
Noget Galeri (Triforium) mellem Arkaderne og
Midtskibets Vinduer forekommer ikke. Vesttaarn
forekommer kun undtagelsesvis.
Detailbehandlingen er yderst enkel, men kraftig.
Byggematerialet er oftest en grov Kalksten; de ydre
Vægflader er helt dækkede med Kalkstenskvadere,
medens »Kistemuren«’s indre Skal er opført af
Brudsten. Selv de smaa, enskibede Kirker har
østenfjelds ofte Apsis; denne er dog undertiden,
navnlig i de gamles Vestfold, blot en Niche i
den tykke og rette østre Korvæg.
Den vesten- og nordenfjeldske Gruppe
anvender blot det treskibede Basilikaanlæg ved større
Kirker (St. Svithun [Domkirken] i Stavanger
og Sta. Maria i Bergen). Ved Basilikaen
anlagdes ogsaa her Apsis, men selv Kirker med 11 à
12 m’s indre Bredde er enskibede og
overdækkede med dygtig konstruerede Tagstole (Vernes
Kirke i Stjørdalen), og ved disse er Apsis meget
sjælden, Centraltaarn findes her blot ved
Trondhjems Domkirke, hvorimod saavel større som
mindre Kirker hyppig har Vesttaarn,
Mariakirken i Bergen et vestre Taarnpar. Murene or
som Regel opførte af Brudsten med Klæberstens
Hjørner og Indfatninger. Detailbehandlingen i
denne Gruppe er meget vekslende og ofte rig,
hvad der kan have sin Forklaring i det her
anvendte Materiale, der er mere skikket for finere
Udformning end den østlandske Kalksten.
Vestlandets livligere Forbindelse med Udenverdenen
har tydeligvis ogsaa bidraget til dette Forhold.
Et fælles Træk for de norske Stenbygninger, for
saa vidt de ikke er direkte paavirkede fra
Udlandet, er Tagets Fremragen over alle Mure,
hvorved som Regel Hovedgesimsen bortfalder.
Udspringet over Gavlene afsluttes af ofte rigt
udskaarne Vindskier, ganske som ved
Stavkirkerne. Det synes, som om gennem hele
Middelalderen aaben Tagstol var alm. anvendt. Over
Koret anvendtes dog ofte Korshvælv ell.
Tøndehvælv i Forbindelse med Halvkuppelhvælv over
Apsis. De betydeligste Bygværker henhørende
til den østenfjeldske Gruppe er: Gamle Akers
Kirke ved Kria, St. Olavs Kirke paa Ringsaker,
St. Nikolauskirken i Gran, alle tre Basilikaer
med Centraltaarn, antagelig fra Tiden omkr.
1130.
Sin højeste Udfoldelse faar den enkle
østenfjeldske Retning i Hamars Domkirke (Fig. 7),
der paabegyndtes straks efter Bispedømmets
Oprettelse 1152. Denne viser den
normanniskromanske Katedraltypes normale Udvikling med
tredelt Skib, Tværskib og Kor med
Sidekapeller, to Taarne mod Vest og Centraltaarn over
Skibskrydset. Hvorvidt den opr. havde Apsis,
lader sig ikke med Bestemthed afgøre. Antages
denne forhaanden, har den indre Længde været
47,5 m, indre Skibsbredde 17 m, Tværskibets
Bredde 6 m, dets indre Længde 26 m og
Højden til Tagfoden omkr. 13,5 m. De maleriske
Ruiner lader ane et Bygværk af høj Rang.
 |
| Fig. 1. Urnes Kirkes Vestgavl. |
 |
| Fig. 2. Gamle Akers Kirke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
