Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke. Skibets Bredde 4,4 m. Af de større
korsformede Stavkirker i Trondhjems Stift er ingen
bevarede. Paa alle disse Udviklingstrin bliver den
haandværksmæssige Fremgangsmaade
væsentlig uforandret. Paa en Forhøjning i Terrainet
lægges Grundsvillerne hævet over Jordsmonnet
paa lave Stenfundamenter. Svillernes Overside
er finhugget og lægger sig under Midtskibets
Søjlerækker som en plan Ramme om
Kirkegulvets Planker. Grundsvillernes Ender rager
afrundede frem i Svalgangen. Paa Grundsvillerne
hviler Sideskibenes Vægsviller frit over
Grunden, og over Vægsvillernes Krydsningspunkter
»rider« Væggens Hjørnestolper. Ofte dækker
disses Sokler kaabeformig Svillernes
Endestykker; oventil forbindes Hjørnestolperne med en
fast Ramme, Stavlægjet, der dog først kan
anbringes, efter at Vægplankerne er rejst, og en
sidste, kileformet Planke i hvert Felt inddreven
ovenfra, hvorved nogenlunde Tæthed skaffes i
Plankens lodrette Notforbindelser. Plankerne
optages af vandret Not i Vægsvillerne; de gaar
dog ikke helt ned i denne, men lader tilbage
en med Fald forsynet Rende, der optager
muligt indsivende Vand og leder det bort gennem
Aabninger, synlige i Svillens Yderflade.
Stavlægjet passes med Not over Plankernes øvre
Ender, og Stivhed i Konstruktionen opnaas ved
store Andreaskors spændte over indre Vægplan.
Stavlægjets fire Rammer er desuden forbundne
ved vandret liggende Kvartcirkelknæer i
Hjørnerne. Sideskibene er altid førte om Midtskibets
alle fire Sider, og Sideskibstaget danner med
sine ved Bueknægte indbyrdes
forbundne Tænger en Afstivning for
de indre Stændere. Dets Spærrer
støttes mod Klerestorievæggens
Sviller. Denne er konstrueret som
Sideskibets. Hvor Triforium findes,
er det dannet som ovf. forklaret.
Tagstolen er en »Sværdstol« uden
vandret Tværligger ved Tagfoden.
Binderne er som Regel anbragte
over hver Søjle, indbyrdes
forbundne ved skraatliggende
Bueknægte, og Tagplankerne i
Spærrernes Retning hviler paa smækre
Aaser, der er nedfældede i
Spærrerne. Ved store Dimensioner
anvendes een ell. to »Beter«,
horisontale Bjælker, der i
Tagfodshøjden forbinder Midtskibets
Langvægge. Alt indre Træværk er
smukt høvlet med listede Kanter.
Alle ydre Tagflader, til Dels ogsaa
Vægfladerne, er tækkede med
omhyggelig tiløkset Spaan.
Tagfladerne rager beskyttende frem over
de meget lave Vægpartier, og
Svalgangen, der som et frit, for
sig selv konstrueret Parti følger
alle Ydervægge, yder en effektiv
Beskyttelse for den indre
Konstruktions nedre Del. Svalgangens
Galerier, Portalerne (Fig. 13),
Vindskier, Gavlbekroninger og
Mønekamme er ofte rigt
detaillerede i normannisk-romansk
Karakter og giver med det slanke
Spir over Skib og Kor og de rige
Udbygninger over
Hovedindgangene det hele Billede en fantastisk,
malerisk Virkning. Det anvendte Materiale er altid
fed, tætvokset Furu med Stammer fra 25 til 75
cm’s Tværmaal.
Med 16. Aarh. slutter Stavkirkebygningen;
efter den Tid anvendes Laftværk ogsaa til
Kirkerne, og om end fl. af disse udmærker sig ved
gode Proportioner og dristig konstruerede
Taarnspir, og ofte i deres Indre viser rige
 |
| Fig. 10. Det indre af Koret i Trondhjems Domkirke. |
 |
| Fig. 11. Urnes Kirke, Længdesnit. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
