Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bergen, hvis Anlæg stemmer med Magnus
Lagabøter’s Landslov (den fra Middelalderen
stammende Tyskebrygge brændte 1702).
I den allerseneste Tid ytrer sig en stærk
Stræben efter at udvikle den hjemlige
Bygningskunsts Ejendommeligheder, og navnlig i
Træbygningen har fl. af vor Tids Arkitekter ad
denne Vej naaet til interessante Løsninger.
(Litt.: »Aarsberetninger fra Foreningen til
norske Fortidsmindesmærkers Bevaring«; L.
Dietrichson, »De norske Stavkirker« [Kria
1892]; L. Dietrichson og H. Munthe,
»Die Holzbaukunst Norwegens« [Berlin 1893];
O. Krefting, »Om Throndhjems Domkirke«
[Trondhjem 1899]; P. A. Munch,
»Throndhjems Domkirke« [Kria 1859]; Joh. Meyer,
»Domkirken i Trondhjem« [Trondhjem 1914];
Harry Fett, »Norges kirker i
middelalderen« [Kria 1909]; samme, »Norges kirker i
det sextende og syttende aarhundrede« [Kria
1911]; samme — om Fortidens
Privatbygningskunst —, »Gamle norske hjem« [Kria
1906]; N. Nicolaysen, »Norske Bygninger
fra Fortiden« [Kria 1860—80]; samme,
»Norske Fornlevninger« [Kria 1862—66]; H.
Schirmer, »Kristkirken i Nidaros« [Kria 1885]; E.
Sundt, »Om Bygningsskikken paa Landet i
N.« [Kria 1862; ny Udg. Kria 1900]). Om norsk
Folkekunst i Fortiden, saavel Arkitektur som
dekorativ Kunst, henvises til Johan Meyer,
»Fortids Kunst i Norges Bygder« (Bd I, Kria
1911), som fremdeles er under Udgivelse. —
Se ang. moderne Arkitektur i Norge Tidsskr.
»Arkitektur og dekorativ kunst«, »Byggekunst«
og »Kunst og Kultur«.
Malerkunst, grafisk Kunst m. m. I
de gl. Eddadigte og i Sagaerne berettes oftere
om Boligernes og Gudehovenes Udsmykning, og
der fortælles om malede Skjolde med
billedlige Fremstillinger og om malede Skulpturer,
om Skibenes straalende Farver og Forgyldning.
Ang. Norges Riges middelalderlige Skulptur i
romansk og gotisk Stil henvises til Harry
Fett’s gennemillustrerede Værk
»Billedhuggerkunsten i Norge under Sverre-ætten« (Kria
1908) og til samme Forf., »Norges kirker i
middelalderen«. Lidet er dog levnet, som kan
give Efterverdenen noget Begreb om denne
Malerkunst. Men efter Kristendommens Indførelse
bliver i N. — som overalt — den kirkelige Kunst
den herskende. Malerkunsten bliver i
Middelalderen i N. — for saa vidt den kendes —
væsentlig en kirkelig Kunst, knyttet til kirkelig
Bygningskunst og Forestillingsomraade, og
dette nære Forhold bestemmer dens Udvikling.
Ligesom Arkitekturen i N.’s Middelalder havde
sin Blomstringstid i 13. Aarh., synes det ogsaa
at have været Tilfældet med Malerkunsten. Der
findes ikke saa faa Levninger fra denne
Periode, navnlig af Antependier og Antemensaler
— Bergens Mus. og Historisk Mus. i Kria har
saaledes righoldige Samlinger —, og for
øvrigt findes der interessante og velbevarede
Dekorationer, som f. Eks. i Stavkirken paa Torpe
i Hallingdal og et lgn., nu desværre
forsvundet Arbejde i Vangs Kirke i Valders. Den
norske Malerkunst i Middelalderen er i de senere
Aar indgaaende undersøgt af den norske
Rigsantikvar, Dr. Harry Fett, som har paavist
saavel Monumentalmaleriets som Tavlemaleriets
høje kunstneriske Værd og dets hist. Udvikling
under Gotikens Aarh. i de lokale Malerskoler i
Oslo, Bergen og Nidaros. Se Harry Fett’s
store Værk »Norges malerkunst i
middelalderen« (Kria 1917).
Efter N.’s endelige Forening med Danmark
1537 og Reformationens Indførelse sygner den
nationale norske Malerkunst hen og spores mest
i den norske Bondes kunstneriske Glæde ved
at smykke sit Hjem ell. sin Hjembygds Kirke.
Bøndernes vaagne Kunstsans, styrket af gl
Tradition, har bevaret den nationale dekorative
Kunst helt op imod vor Tid, samtidig som de
med en sjælden Lethed har tilegnet sig og
udnyttet de forsk. Perioders Stil, særlig den
middelaldersk-romanske Rankeslyngning, der har
ført et mangehundredaarigt Liv i norsk
 |
| Fig. 18. Borgunds Kirke, Længdesnit. |
 |
| Fig. 19. Hitterdals Kirke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
