Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Tegneskole virkede i den første Tid som
Lærere fl. af de Mænd, som havde taget
Initiativet til dens Oprettelse, saaledes
Kobberstikkeren Heinr. Aug. Grosch, Maleren
Jacob Munch, Kria Slots Arkitekt Linstow
og senere Maleren J. Flintoe (1786—1870),
og norske Kunstnere har i det hele jævnlig
været knyttede til denne Institution. (Se om disse
Kunstnere og Kunstforhold C. W.
Schnitler, »Slægten fra 1814« [Kria 1911]).
Men den Mand, som fik den største og
grundlæggende Bet. for Udviklingen af norsk
Kunstliv i 1. Halvdel af 19. Aarh., var Bergenseren
Johan Chr. Dahl (1788—1857). Uagtet han
næsten Livet igennem var bunden til et fremmed
Land, blev det dog ham, som ved sin
Personlighed, sin Kunst og sit utrættelige Arbejde for
norske Kunstforhold i forsk. Retninger kom til
i væsentlig Grad at forme det norske
Kunstliv. Den romantiske Opposition, som mod Slutn.
af 18. Aarh. gjorde sig gældende i Litt. og Kunst
lige over for den tørre, akademisk stivnede
Opfattelse af Naturen, paavirkede vistnok
ogsaa Dahl, men hans opr., sunde og kraftige
Talent stillede ham snart frit over for al
Slags Teoretisering. Plan blev i sin Kunst ene
og alene en aandfuld Tolker af den virkelige
Natur. Og i denne Henseende staar han den
senere Naturalisme nærmere end nogen af den
ældre Periodes norske Kunstnere. I en Rigdom
af Billeder og livfulde Studier har han skildret
N.’s vekslende Natur, dets Fjelde, Fjorde og
Dale med dyb Forstaaelse og overlegen Kunst,
og det norske Landskabsmaleri har i ham sin
Grundlægger og største Mester. Dahl dannede
trods sin store og bestemmende Indflydelse paa
norsk Kunst ingen egl. Skole. Bl. de
Landskabsmalere, som synes at have staaet ham
nærmest, og som har nydt hans personlige
Vejledning, er Thomas Fearnley (1802—42)
den betydeligste. Han gik dog senere, efter en
Studietid i München, sine egne Veje, men staar,
trods sin korte, men glimrende Løbebane, som
en af N.’s største Landskabsmalere, med store
Maal og store Evner, der ofte faar et mægtigt
Udtryk i hans stort anlagte Billeder. Ligesom
Dahl var han ivrig virksom for Kunstens
Fremme i N. Knud Baade (1808—79) fik ligesom
Joachim Frich (1810—58) Undervisning af
Dahl. Men den første, bekendt som en
stemningsfuld Maaneskinsmaler, kom snart til
München, og den anden kom aldrig til helt at
udvikle sine opr. gode Anlæg, men stagnerede
snart i de hjemlige smaa Forhold. H. L.
Reusch (1800—54) virkede som Maler og
Tegnelærer i Bergen. Som Landskabsmaler
virkede ogsaa J. Gørbitz (1782—1853), men hans
ofte fortrinlige Portrætter har vakt mere
Opmærksomhed. Af betydelige Malere, som i
Aarhundredets 1. Halvdel virkede i deres Hjemland,
bør nævnes den fine Portrætmaler M.
Stoltenberg (d. 1871) og den mesterlige
Penselvirtuos P. Balke (d. 1887), hvis bredt malte
Landskaber fra Nordland i den sidste Tid har
vakt megen Opmærksomhed. Efterhaanden som
de politiske og økonomiske Forhold tillod
Kunsten ogsaa at kræve sin Del af Statens Omsorg,
blev der, uagtet den offentlige Mening endnu
langtfra var moden og heller ikke stillede sig
synderlig velvillig lige over for Krav af den
Art, dog ved ivrige Bestræbelser og navnlig
ved1 Dahl’s og Fearnley’s Initiativ forelagt den
bevilgende Myndighed et Forslag til Oprettelse
af et Nationalgaleri, og efter en Del Besvær
blev det norske Nationalgaleri oprettet 1837 —
indtil videre i Forbindelse med Kunstskolen i
Kria, og fik en foreløbig Bevilling af 1000 Spd.
samt en Sum til Indkøb af Kunstværker. Omtr.
samtidig (1839) begyndte den norske Regering
at uddele Stipendier til norske Kunstneres
Studieophold i Udlandet. I Kria stiftedes 1836
tillige en Kunstforening, der havde til Formaal
særlig at varetage den norske Kunsts Tarv.
Ogsaa andre norske Byer fulgte dette Eksempel,
særlig var Prof. Dahl her virksom (se
Kunstforeninger). Den Uddannelse, som
Tegneskolen og de dermed forbundne Kunstsamlinger
kunde byde, var imidlertid ikke tilstrækkelig,
og Kunstnerne maatte derfor fremdeles søge til
Udlandet. I den første Tid gik som tidligere de
fleste til Kbhvn ell. til Dresden, men snart drog
dog det store Ry, som Düsseldorf-Skolen havde
vundet, fl. og fl. derhen, efter at de to
Kunstnere, som skulde komme til at øve en saa
betydningsfuld Indflydelse paa norsk Kunst i
denne Periode: Adolf Tidemand og Hans Gude
havde begyndt deres Virksomhed der. Adolph
Tidemand (1814—79) fik sin første
Uddannelse ved Kbhvn’s Akademi, men Studieaarene
i Düsseldorf under Hildebrandt’s Vejledning
blev dog bestemmende for hans maleriske Syn.
Han bosatte sig i Düsseldorf, vistnok som en
Følge af kunstnerisk Modgang i Hjemmet (den
saakaldte Altertavlestrid), men en Studierejse i
N. blev bestemmende for hans fremtidige
Produktion. Denne Rejse aabnede nemlig hans Blik
for de norske Bønders Liv og Skikke. Med
disse blev han ved senere hyppige Besøg stadig
mere fortrolig, og dette gjorde ham til den
første Skildrer af deres Færd i Sorg og Glæde, et
lykkeligt Fund, som stod i fuld Harmoni med
de Bevægelser, der samtidig gjorde sig
gældende i Nationens litterære og videnskabelige
Liv. Koloristisk har den düsseldorfske
Paavirkning ikke været ubetinget heldig for hans
Malerkunst, men han har dog ogsaa i denne
Henseende naaet højt, som i det vakre Interiør »De
ensomme Gamle«. Den noget yngre Hans
Gude (1825—1903), var ogsaa fra først af
bestemt for Figurmaleriet, men det blev dog som
Landskabsmaler, han kom til at udøve den store
Indflydelse paa sin Samtid, som vel ingen
anden norsk Maler før ham. Fra første Færd af
fik Gude sin kunstneriske Uddannelse i
Düsseldorf. Han foretog dog stadige Studierejser i
N., og fra dets Natur har han hentet Motiverne
til en lang Rk. af de Billeder, der har gjort
hans Navn viden kendt, og der er faa norske
Landskabsmalere i 1850—70’erne, som ikke
direkte ell. indirekte har været under hans
Paavirkning. Gude’s Produktion er overordentlig
rig, og han har skildret det øde Højfjeld og de
frodige, smilende Dale, Havet i Storm og Stille,
alt med samme sikre Mesterskab og,
efterhaanden som han frigjorde sig fra
Düsseldorf-Skolens Kolorit, med stedse friskere Farver. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
