Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Teater - Norge. Presse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
norske Samfundsdrama, der væsentlig har
bidraget til at give den norske Skuespilkunst sit
nationale Særpræg. Men i denne Periode mistede
ogsaa Teatret efterhaanden flere af den ældre
Kunstnergenerations betydeligste
Repræsentanter og led fornemmelig følelige Tab ved
Johanne Juell-Reimers’, Johs. Brun’s
og Laura Gundersen’s Død. Samtidig var
dog yngre lovende Kræfter traadte til i
Kunstnere som Frk. Sofie Reimers, Fruerne
Ragna Wettergreen, Johanne
Dybwad og Alma Fahlstrøm, Olaf
Hansson, Bernt Schanche, Johan
Fahlstrøm, Fredrik Garmann og Nikolai
Halvorsen, de to sidste fra Bergens i
1876 genrejste nationale Scene.
En partiel Ildsvaade, der ramte Kria Teater
15. Jan. 1877, ledede til, at der sattes en
Indbydelse i Gang for ved Aktier at faa bygget et
nyt og tidsmæssigt indrettet Teater. Der
hengik imidlertid 22 Aar, inden dette Teater,
hvortil Staten skænkede Byggegrund i den lige over
for Univ. beliggende »Studenterlund«, stod
færdigt til at tages i Brug. 15. Juni 1899 gav Kria
Teater sin sidste Forestilling, hvorefter
Interessentskabet opløstes, og Bygningen solgtes
til Nedrivning. 1. Septbr s. A. aabnede det ny
»Nationalteater« sin Scene med Bjørn
Bjørnson som Chef og med et Personale, som bestod
af Kria Teaters bedste Kræfter sammen med
udmærkede Kunstnere fra andre norske Scener.
Bjørn Bjørnson, som havde haft stor
Fortjeneste af, at Nationalteatret rejstes, ledede det i
de første Aar med stor Begejstring og Energi;
der blev opført en Rk. ypperlige Forestillinger,
særlig i det norske Repertoire, hvor
Hovedvægten blev lagt paa Ibsen og Bjørnson. Blandt ny
fremragende Skuespillere, som nu kom i første
Række, kan nævnes Egil Eide, Halfdan
Christensen, Harald Stormoen,
Stub Wiberg, Hauk Aabel, August
Oddvar, Ingolf Schanke. Bjørnson
fratraadte som Chef 1907; for at redde
Teatret fra økonomisk Tilbagegang, optog han i
sin sidste Chefstid Operetten »Den glade Enke«,
som bragte store Indtægter. Bjørnson
efterfulgtes som Chef af Forf. Vilhelm Krag
(1907—11); han gav det nyere norske Skuespil
en bredere Plads i Repertoiret. Efter ham blev
Skuespiller Halfdan Christensen
Teaterchef indtil 1923. Der foregik i hans Tid en
betydelig Udvikling i Retning af mere moderne
Instruktion og ydre Opsætning, som bl. a.
kendetegnedes ved en stærkere artistisk Forenkling
og Stilisering. Det moderne norske Sikuespil,
særlig Gunnar Heiberg, Peter Egge, Nils
Kjær, Nils Collett Vogt, blev udmærket
opført, samtidig med, at Holberg endelig kom til
sin Ret paa Nationalteatret. Ogsaa økonomisk
gik Teatret det meste af Tiden godt. Efter
Christensen overtog Bjørn Bjørnson
atter Chefstillingen 1923 med stor Energi og
opnaaede i sin første Sæson gode kunstneriske
Resultater og et smukt Overskud i
Modsætning til forrige Sæsons Underskud.
Ved Siden af Nationalteatret maa i Kria
særlig nævnes Centralteatret, oprettet 1897
af Alma og Johan Fahlstrøm, som delvis
holdt et godt litterært Repertoire. Fra 1899 af
ledes Centralteatret af den dygtige Teatermand
Direktør Harald Otto, som ved Siden af
Farcer og Operetter efterhaanden har givet
den gode Skuespillitteratur en bred Plads paa
sit Teater. Fahlstrøm ledede 1903—11
Fahlstrøm’s Teater, som begyndte med gode
litterære Forestillinger, men endte væsentlig med
Operetter og Farcer. En stærk national
Bevægelse skabte Det norske Teatret (1914),
hvis Forestillinger gives paa Landsmaal, og som
gennem Trængsler har tilkæmpet sig en agtet
Stilling i Kria’s Teaterliv, kunstnerisk og
litterært. I den lettere Genre kan fra de senere Aar
nævnes Chat noir Teater, Casino, Mayol.
Uden for Kria har Den nationale
Scene i Bergen (se ovf.) fortsat sin Virksomhed,
som har været og er af stor Bet. for norsk
Teaterliv. Mange af Landets bedste sceniske
Kunstnere har begyndt deres Virksomhed her.
Siden 1909 ledes dette Teater af Ludviig
Bergh. Faste Teatre fik ogsaa Trondhjem
(1911) og Stavanger (1915), som trods
kunstneriske og særlig økonomiske Vanskeligheder
fremdeles sætter en Ære i at opretholde deres
Scener. (Litt.: H. J. Huitfeldt, »Kria
Teaterhistorie« [Kbhvn 1876]; K. A.
Winterhjelm, »Af Kria Teaterliv« [Kria 1875];
Irgens Hansen, »Norsk Nationalteater« i
Sars og Skavlan’s »Nyt Tidsskrift« 1887; T.
Blanc, »Norges første nationale Scene« [Kria
1884] og »Kria Teaters Historia 1827—77« [Kria
1899]; Gunnar Heiberg, »Ibsen og
Bjørnson paa Scenen« [Kria 1918] og »Norsk Teater«
[Kria 1920]; Sigurd Bødtker, »S. B.
Kristianiapremiérer gennem 30 Aar« [Kria 1923]).
(T. B.). E. S-n.
Presse.
Den periodiske Presse i Norge er over et
Aarh. yngre end Pressen i de fleste andre
europæiske Lande og daterer sig først fra anden
Halvdel af 18. Aarh. Dens første Organ var
»Norske Intelligenssedler« (s. d.), som udkom
med sit første Nr i Kria 25. Maj 1763. Den blev
1765 og 1767 efterfulgt henh. af »Efterretninger
fra Adresse Contoiret i Bergen« og
»Trondhjems Adresse Contoirs Efterretninger«, og fra
1780 af »Christianssandske Ugeblade«. Alle disse
Blade er at betragte som privilegerede
Annoncetidender, og da man desuden endnu befandt sig
i Censurens Tidsalder, er det indlysende, at
enhver politisk Diskussion forbød sig af sig selv.
Tidens Aviser var i St f. nødt til at byde paa
Annoncer og indsendt Stof, ofte af den mest
ordinære Art, ved Siden af Gravskrifter, Digte,
moralske Fortællinger o. l. Som Bidrag til
Belysning af Tidens Kultur, dens Sæder og Skikke
har imidlertid dette Materiale sin store Bet.
Saaledes var i store Træk Pressens Stilling i
N., da Krigen med England brød ud 1807. I den
Trængselstid, som nu fulgte (1807—14), var det
norske Folk praktisk talt henvist til sig selv —
et Forhold, som skabte en brændende Trang hos
det til at lære at kende sine Kaar og sin
Stilling, og som derfor ganske naturlig ogsaa
virkede tilbage paa Pressen som Repræsentant for
den offentlige Mening. De mest betydelige Blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
