Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Presse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde vundet stigende Indflydelse i alle Kredse.
Det var »Morgenbladet« (s. d.), som var
grundlagt 1. Jan. 1819 som Dagblad, og som, fordi det
i en Aarrække var det eneste i sin Slags i N.,
havde en væsentlig Fordel fremfor sine
Konkurrenter. Efter at det i Tiden fra 1819 til 1831
havde været et farveløst Organ, blev det i Løbet
af den nærmeste Menneskealder det liberale
Hovedorgan i N. under Ledelse af A. B. Stabell.
1836 fik Norge et nyt Dagblad i »Den
Constitutionelle«, som gik til 1847, og som hele Tiden
var at betragte som et konservativt
Regeringsorgan. Endnu vigtigere var imidlertid det
Gennembrud, som samtidig fandt Sted i den
saakaldte Lokalpresse, og hvis første Afsnit
begrænses af Aarene 1832 og 1848.
Indtil det førstnævnte af disse Aar førte
Pressen uden for Kria med Undtagelse af
»Drammens Tidende« (1816) en praktisk talt
betydningsløs Tilværelse; men det samme Tidsskifte,
som skabte »Statsborgeren« og førte
»Morgenbladet« ind i den liberale Opposition, gav ogsaa
Stødet til Grundlæggelsen af Lokalpressen i Ordets
moderne Forstand. Særkendet ved denne Presse,
hvis Bet. ikke kan understreges stærkt nok, var,
at den gennemgaaende repræsenterede den
liberale Opposition; dens Hovedopgave bestod i at
indarbejde i Nationen en stadig voksende
Forstaaelse ikke alene af Grundloven af 1814, men
ogsaa af Kommunallovene af 1837 — Grundlaget
for det lokale Selvstyre. Den Fortjeneste, som
Lokalpressen har indlagt sig, navnlig paa
sidstnævnte Omraade, faar En til at bære over med
adskillige Forsyndelser og Ufuldkommenheder
hos den af rent journalistisk Art; samtidig maa
ogsaa nævnes dens betydningsfulde Arbejde for
Udviklingen af Landets Næringsliv paa de forsk.
Omraader. Statistisk kan Pressens Bet. maales
ved det Faktum, at Antallet af politiske Blade i
Tiden mellem 1832 og 1848 steg fra 17 til 40.
I Løbet af nogle Aar bragte det økonomiske
Gennembrud, som knytter sig til første Halvdel
af 1850’erne, ny Impulser med sig ogsaa til
Pressen. Overalt i Landet meldte der sig
praktiske Opgaver af Bet. for Byerne og
Distrikterne saavel som for de enkelte
Samfundsklasser, og for Diskussioner om alle disse
Spørgsmaal blev Pressen det naturlige Forum. Følgen
var en overordentlig hurtig Stigning i Antallet
af Aviser og Tidsskrifter, og dette Forhold
undergik ikke nogen nævneværdig Forandring i
Løbet af 1860’erne, da de politiske Spørgsmaal
atter begyndte at rykke i Forgrunden. Et Par
Tal er her mere veltalende end mange Ord. Fra
1848 til 1868 steg Antallet af alm. Aviser fra 40
til 72, og i Kria fra 5 til 12; heraf var 4
Dagblade. Bergen, Trondhjem og Fredrikshald fik
i dette Tidsrum hver 3 Aviser; 10 andre Byer 2
Aviser, medens der i 30 Smaabyer og Flækker
Landet rundt udkom 1 Avis paa hvert Sted.
Hertil kommer illustrerede Blade og
Tidsskrifter, navnlig »Almuevennen« (1849) og
»Illustreret Nyhedsblad« (1851), det ypperste i sin Slags
i N. til den Dag i Dag. I samme Forbindelse maa
ogsaa nævnes »Skillingsmagasinet« (1835), som
efter sin Grundlæggelse tilhører den foreg.
Periode, men som har sit Gennembrud efter
1850.
Samtidig med denne Udvikling indtraadte der
en Rk. betydningsfulde politiske og
journalistiske Forskydninger, som griber dybt ind i den
norske Presses Historie. I 1848, Aaret efter at
»Den Constitutionelle« var gaaet ind, fik N. et
nyt konservativt Organ i »Christiania-Posten«,
som var grundlagt med en efter Datidens
Forhold betydelig Kapital og talte mange dygtige
Medarbejdere. Morgenbladet blev, for at hævde
sig i Konkurrencen, nødt til ligeledes at styrke
sin Medarbejderstab; men det varede ikke
længe, før de to Modstandere fik en ny og
talentfuld Konkurrent i »Krydseren« (1849), som først
udkom hver 14. Dag, og efter et halvt Aars
Forløb som Ugeblad. Dette Blad, som var redigeret
af Ditmar Meidell, blev i første Halvdel af
1850’erne det naturlige Forum for Tidens
Opposition, samtidig med at »Christiania-Posten« blev
stadig stejlere i sin Modstand over for den ny
Tid og »Morgenbladet« mere og mere afbleget
i sin Liberalisme. Det sidste var væsentlig en
Følge af det Chok Almenheden havde faaet
ved den sociale Bevægelse, som var indledet 1849
af Arbejderføreren Marcus Thrane, og som i
Pressen havde fundet Udtryk i
»Arbejderforeningernes Blad«. 1855 gik »Krydseren«, som nu
havde knyttet Bjørnstjerne Bjørnson og Hartvig
Lassen til sig, over til Dagblad under Navnet
»Aftenbladet«; dermed fik N. et liberalt
Oppositionsorgan af høj Rang, som i en lang Aarrække
vedblev at være Hovedorganet i den norske
Presse for Reformer paa det politiske Omraade
efter engelsk Mønster. Men noget
Oppositionsblad i den Bet. som »Morgenbladet« havde været
det fra Beg. af 1830 til Slutn. af 1840’erne, blev
»Aftenbladet« ikke, og Følgen var, at den
hjemløse Opposition udvandrede til Bergen, hvor den
i »Bergensposten« (1854) fik et Organ, som snart
skulde komme til at øve en betydelig Indflydelse.
Journalistisk set har »Bergensposten«’s
Opposition i 1860’erne sin Bet. ved den bestemmende
Indflydelse, den øvede paa den øvrige
Lokalpresse; men noget egl. Gennembrud i Retning
af en radikal Presse i N. fandt imidlertid først
Sted ved Grundlæggelsen af »Dagbladet« (s. d.)
fra Nytaar 1869. Hermed var Oppositionen vendt
tilbage til Hovedstaden, og i de 15 Aar, som
ligger mellem dette Aar og Rigsretsaaret 1884,
gennemgik den norske Presse p. Gr. a. de
politiske Storme, som fyldte Tiden, en rivende
Udvikling. Antallet af politiske Organer steg fra
72 til 133; bl. disse maa ved Siden af
»Dagbladet« i første Rk. nævnes »Verdens Gang«,
som var grundlagt 1868, men hvis Gennembrud
først daterer sig fra 1878. Iberegnet upolitiske
Blade, periodiske Tidsskrifter og Fagskrifter
udgør Stigningen over 100.
Det næste Afsnit af den norske Presses
Historie omfattes, stort set, af de 30 Aar, som
ligger mellem Parlamentarismens Indførelse 1884
og Udbrudet af Verdenskrigen 1914. Fra denne
Periode daterer sig i første Rk. Udviklingen af
en egen norsk Journaliststand — et Forhold,
som er en logisk Følge af Verdensudviklingens
enorme Fart paa alle Omraader. Det
overvældende Stof, som Tiden lagde til Rette fra Dag
til Dag, og den Hurtighed, Nyhederne
strømmede ind med, takket være Telegraf og Telefon,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
