Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af selve Bronzen, har man nu en meget
begrænset Adgang til at kontrolere, af den meget
naturlige Aarsag, at Bronzen, langt mindre end
Flint o. a. Stenredskaber — hevares til
Nutiden. Men dernæst maa man ogsaa regne med,
at Bronzen var dyrere at skaffe end
Flintredskaberne, som kom fra det mægtig rige danske
Flintomraade. Den skulde importeres langvejs
fra, Tilgangen var langt mere begrænset,
derfor blev der sikkert holdt ordentlig Hus med
det, som fandtes, det blev lavet om mange
Gange, støbt paa ny. Under saadanne Forhold
er det mærkeligt nok, at der i Norge findes saa
meget, som Tilfældet er. Fund af
Støbeforme af Klæbersten til Redskaber er gjort
i forholdsvis stort Antal i N. og viser,
at selve Redskabstilvirkningen ogsaa
foregik her. Af alle disse nævnte
Omstændigheder er det meget naturligt, at det ofte
er ganske forbausende og isolerede Pragtfund,
som er gjort, ikke sjælden paa overraskende
isolerede Steder. Antallet af Bronzesager er
næppe over 400 Stykker fra hele N. De fleste
kommer fra Østfold—Båhuslen, Jæren og
Trøndelag, de 3 vigtige og relativt rige
Bronzealdersomraader i Landet. Navnlig det jæderske
Omraade har prægtige Gravfund, af den jyske Type
med rigt udstyret Gravgods, hvor bl. a. Klæder
har spillet saa stor en Rolle.
Paa Grundlag af væsentlig dansk Materiale
er i Danmark og Sverige udarbejdet en meget
detailleret kronologisk Inddeling af
Bronzealderen, fordelt paa en ældre og en yngre
Bronzealder. De Bronzer, som er fundet i N., fylder
ganske vist de saaledes opstillede Perioder, men
i Virkeligheden er dette af mindre Betydning.
Gravfundenes Materiale, som maa være
sHjørnestenen i en saadan Inddeling, giver i N., meget
liden Vejledning. Sikkert er det, at Gravskikken
forandrer sig med Ligbrændingens Indførelse
tidlig i Bronzealderen. Man kan konstatere de
yngre Grave med smaa Kister, hvori en Urne
af brændt Ler danner Beholderen for de
brændte Ben. Men udover disse helt alm. Forhold er
der f. T. ikke Anledning til at udtale noget om
norsk Bronzealders Kronologi.
Arkæologien har endnu ikke for Alvor rørt
ved det store og højst interessante Problem,
hvorfor en stor Del af Menneskene begyndte
Metalkulturen med et saa naturstridigt
Materiale som Bronzen. I visse Henseender har den
naturligvis Fortrin fremfor Stenen, men paa
andre Omraader maa den nærmest betegnes som
et Tilbageskridt, i alt Fald i Norden. Det første
virkelige, store Fremskridt kommer med alm.
Brug af Jernet. Det er kendt lige saa langt
tilbage som Bronzen, men i alm. Brug kom det
i Syden først omkr. Midten af 2. Aartusinde
f. Kr. Først noget senere naaede det til
Norden, hvor Overgangen fra Bronzen maatte være
vanskelig nok. Efterhaanden blev den ganske
nødvendig, da de sydligere Lande holdt op med
at producere Bronze. I hele det sidste
Aartusinde f. Kr. kom Kelterne i Mellemeuropa til
at spille den største Rolle for Nordboernes
materielle Kultur. De behersker det
mellemeuropæiske Kontinent fra Ø. til V., helt frem til
Kristi Fødsel, og fra dem kommer Jernet, først
som Smykker, senere som Brugsgenstande, til
Norden. Denne gradvise Overgang til en
Jernalder kan kun følges for visse Dele af
Nordens Vedk., i N. lader den sig daarlig studere,
da netop hele denne Tid er saa fattig paa Fund.
Sikkert nok er der i denne Tid foregaaet en
maaske hastig Forandring af Klimaet til det
værre, en Klimatforandring, som synes at have
haft en mere fælleseuropæisk Karakter
(Nordhagen-Gams).
Den keltiske (»førromerske«) Periode af
Jernalderen, som først ved vor Tidsregnings
Begyndelse afløses af en ny Epoke, er meget lidt
kendt i N., repræsenteret ved et Faatal af
Fund, som yderligere har en meget skarp
geografisk Afgrænsning. Atter har Østfold med
Båhuslen en fremtrædende Rolle, her kendes
et Par Hundrede Grave, fattige, ensartede, som
giver os meget ringe faktisk Kundskab. Ogsaa
paa den anden Side af Kristianiafjorden, i
Vestfold, findes en god Del Gravfund. Det andet
Hovedomraade er Jæren i det sydvestlige N.
Begge disse store Omraader er knyttet ved
tydelige Oldsags- og Gravformer til forsk.
keltiske Jernalderkulturer i Europa, en østlig og
en vestlig Gruppe. Men uden for disse er den
keltiske Periodes Fund i N. baade paafaldende
og urimelig ringe kendt. Man har grebet til at
forklare disse Forhold ved store Udvandringer
af Folket S. paa som Følge af
Klimatændringerne. Men denne løse Hypotese har faaet et
stærkt Stød ved Paavisningen af
Klimatforværringen som et europ. Fænomen. Desuden var det
ikke nogen ny Istid. Rimeligvis er Aarsagen af
rent kulturhistorisk Natur.
Først med Tiden nærmest før Kristi Fødsel
kommer Jernet mere alm. i Brug i N., hvis
man ikke vil antage, at der nu finder store
Folkeudvidelser Sted her mod Nord. Historisk
har denne ny Tid en meget vigtig og naturlig
Baggrund. Med det sidste Aarh. f. Kr. Fødsel
gør Romerne det af med Kelternes
Herredømme i Mellemeuropa og trænger frem nordover,
i Vesteuropa til Rhinen som foreløbig Grænse.
For første Gang møder Germanerne i
Nordeuropa Romerne, og dette Mode blev meget
betydningsfuldt for nordisk Kulturudvikling i det
hele. Rent praktisk set maa det huskes, at
Romernes Erobring nordover ikke skete af nogen
Slags ideale Bevæggrunde, men ganske simpelt
for at skaffe Markeder for romersk Industri og
Handel. Meget snart begyndte Romerne at
producere Bronzer, Glas og Keramik, smaa
Brugsgenstande af Bronze og Jern, og ikke mindst
Vaaben — Sværd og Spydspidser —, for
Eksport til Germanerne Nord for Rhinen. Hermed
forklares, at man med de første Par Aarh. af
vor Tidsregning ligefrem kan tale om en
romersk Periode af Jernalderen, en Betegnelse,
som ikke blot er en arkæologisk Etikette, men
en reel kulturhistorisk Karakteristik. Fra de
rom. Militærstationer langs Grænsen i Vest og
Øst spredtes de provinsromerske, ofte noksaa
ligegyldige Varer, nordover. Og lidt efter lidt
sætter ogsaa rom. Industri sit Præg paa det,
som frembringes paa nordisk Grund. Dette
gælder alle de 3 nordiske Lande, naturligvis med
forsk. Afskygning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
