Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under O. B. Halvorsen, som imidlertid efter et
Aars Forløb igen maatte gaa for et
Venstreministerium under Otto Blehr. Heller ikke ved
Valgene 1921 fik noget Parti absolut Flertal.
Ved dette Valg optraadte imidlertid et nyt
Parti, Norsk Landmandsforbund (fra 1922:
Norges Bondelag), og fik 17 Repræsentanter ind
paa Stortinget. Dette Parti er, ligesom
Arbejderpartiet, et rent og aabent erkendt Klasseparti,
som har Vælgere baade fra Højre og navnlig
fra Venstre; i alm. Politik staar Bondepartiet
de konservative Partier nær og repræsenterer
navnlig de større Bønders Interesser, medens
Venstre, som er gaaet meget stærkt tilbage paa
Østlandet, væsentlig er reduceret til at
repræsentere de mellemstore Vestlandsbønder.
Efter Versailles-Freden har N. ved
Spitsbergen-Traktaten af 9. Febr 1920 faaet
Suveræniteten over denne Øgruppe overdraget. 4. Marts
1920 vedtog Stortinget med 100 mod 20 Stemmer
at gaa ind i Nationernes Forbund.
Under Krigen havde Venstreregeringen
indført et midlertidigt Forbud mod Import og Salg
af Brændevin og Vin over en vis Alkoholstyrke
uden til medicinsk og teknisk Brug. Under
Afviklingen af Kriseforanstaltningerne fra Krigen
blev der Spørgsmaal om igen at ophæve dette
Forbud, som navnlig Højre var voldsomt imod.
Sagen blev henvist til en Folkeafstemning, som
blev holdt 5. og 6. Oktbr 1919 og gav stort
Flertal for Forbudet (474000 Stemmer mod 296000).
De vinproducerende Lande, navnlig Spanien og
Portugal, som var vigtige Kunder for norsk
Klipfisk og Tørfisk, vilde imidlertid ikke finde
sig i slige Restriktioner over for en af deres
største Eksportartikler, og det kom til en
Toldkrig, som blev meget følelig for norske
Fiskeriinteresser. I den Situation, som derved opstod,
maatte Blehr’s Regering gaa af Vaaren 1923 og
blev afløst af en ny Højreregering under
Halvorsen. Ved Halvorsen’s Død kort efter blev det
frisindede Venstres Leder, Abraham Berge,
Regeringschef. Forbudet mod de stærkere
Vinsorter blev nu hævet; men Brændevinsforbudet
staar fremdeles ved Magt. Det har imidlertid
givet Anledning til en udstrakt
Smuglerivirksomhed, og stærke Kræfter er fremdeles i
Virksomhed for at faa det hævet. Sommeren 1924
gik Højreregeringen af, da den ikke fik
Stortingets Flertal til at gaa med paa en
Ophævelse af Forbudet, og blev erstattet af et
Venstreministerium under J. L. Mowinckel.
Højkonjunkturen for Næringslivet holdt sig
endnu et Par Aar efter Freden, men fra Slutn.
af 1920 er den i N., som i andre Lande, afløst
af en stærk og langvarig Nedgangsperiode.
Medens den norske Krone i Krigstiden holdt sin
Værdi uforandret, er den senere sunket ganske
stærkt og staar for Øjeblikket (Oktbr 1924) kun
i c. 60 % af Guldværdien. Nedgangstiden har
ogsaa for Staten ført til betydelige finansielle
Vanskeligheder. Industrien, som under Krigen
udvidede sig saa stærkt, har igen maattet gaa
til Indskrænkninger, og Arbejdsløsheden har
været meget betydelig. Under disse
Omstændigheder, og da samtidig ogsaa Prisniveauet siden
Krigen er sunket noget, er Arbejdsgiverne
gaaet over til Angreb paa de højere Lønninger,
den kortere Arbejdstid og de andre Fordele,
som Arbejderne havde tilkæmpet sig under
Højkonjunkturen. Samtidig virkede ogsaa
Arbejdsløsheden til at svække Arbejdernes
Organisationer. Sommeren 1921 kom det til en
Storstrejke, hvis Resultat var, at Arbejderne maatte
finde sig i nogen Reduktion af Lønningerne;
den nedadgaaende Bevægelse har senere
fortsat sig og ført til langvarige Arbejdskampe, hvis
foreløbige Resultat er en Standsning i
Lønnedgangen.
Inden for det norske Arbejderparti førtes der
1922—23 en Række politiske og taktiske
Stridigheder, hvis Resultat blev en Konflikt mellem
Partiet og den tredie Internationale. I Novbr
1923 endte denne Konflikt med, at Partiet blev
sat uden for Internationale; en Fløj af Partiet
brød derefter ud og dannede sit eget ny Parti
(N.’s kommunistiske Parti) i Tilslutning til den
tredie Internationale. Ved Stortingsvalget Oktbr
1924 fik dette ny Parti imidlertid ikke mere
end 57000 Stemmer, mod Arbejderpartiets
170000. Foruden for Arbejderpartierne betød
dette Valg ogsaa Fremgang for Bondepartiet,
medens Venstre gik tilbage. Højre og
Bondepartiet tilsammen kan paa det ny Storting
mønstre 1—2 Stemmers Flertal.
Med Danmark er der ført Forhandlinger om
norske Fangstinteresser ved Østgrønland. Fra
norsk Side har man været uvillig til at
anerkende Danmarks Suverænitet over Østgrønland,
men ved Overenskomsten af 9. Juli 1924
opnaaedes der Enighed med Danmark om
Adgangen til Kysten, om Jagt, Fangst og Fiskeri,
om Ret til at tage Grunde i Besiddelse til Brug
og til at oprette Vejrvarslingsstationer og
andre Anlæg i videnskabeligt og
humanitært Øjemed. (Litt.: De vigtigste Kilder til
N.’s ældre Historie er Kongesagaerne, trykte
dels i Munch’s og Unger’s Udg. af de enkelte
Sagabearbejdelser, dels i nyere Udg. ved F.
Jónsson o. a.; de latinske Kilder er samlede i
G. Storm’s Monumenta hist. Norvegiæ [1880].
Udgivelsen af Kildeskrifter bestrides af det ved
Statsmidler doterede Kildeskriftfond [1857]. De
vigtigste Aktstykker indtil c. 1570 er samlede i
Diplomatarium Norvegicum, ved Lange, Unger,
Huitfeldt-Kaas, Chr. Brinchmann, A. Bugge og
Oluf Kolsrud (21 Bd), Kongebreve og
Forordninger 1523—1660 er trykte i »Norske
Rigsregistranter« [12 Bd, 1861—91], Reskripter og
Resolutioner 1660—1813 i Wessel Berg’s
Samling [4 Bd, 1841—47]. — Nyere Hovedværker til
N.’s Historie er: A. C. Bang, »Den norske
Kirkes Historie« [1912]; Aschehoug,
»Statsforfatningen i N. og Danmark indtil 1814«
[1866]; Daae, »Det gamle Kristiania« [3. Udg.
1923 ff.], »N.’s Helgener« [1879], »Christiern den
1.’s norske Historie« [1879]; R. Keyser, »Den
norske Kirkes Historie under Katholicismen«
[1856—58], »N.’s Historie« [1866—67],
»Efterladte Skrifter« [1866—67] og »Samlede
Afhandlinger«, udg. af O. Rygh [1868]; C. Lange,
»Norske Klostres Historie« [2. Udg. 1856]; P. A.
Munch, »Det norske Folks Historie« [8 Bd,
1852—63] og »Samlede Afhandlinger«, udg. af
G. Storm [1873—77]; Y. Nielsen, »Bergen«
[1877], »Det norske Rigsraad« [1880], »Bidrag
til N.’s Historie i 1814« [2 Bd, 1882—86], »N.’s
Historie 1815—37« [3 Bd, 1882—92], »Grev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
